Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden
Efter en markant nedjustering af danskernes forventede fertilitet i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

OFFENTLIG ØKONOMI OG VELFÆRD
Danskerne vil ifølge Danmarks Statistik få færre børn i de kommende år end tidligere forventet, og den lavere fertilitet påvirker de offentlige finanser positivt.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose, der blev udgivet i juni, og data fra Finansministeriet.
I 2040 vil der ifølge Danmarks Statistik være over 100.000 færre børn sammenlignet med forrige fremskrivning fra 2023.
Analysen fra AE viser, at det lavere børnetal har positive afledte effekter på de offentlige finanser, da det sænker det demografiske træk på velfærden, som ligger til grund for Finansministeriets langsigtede fremskrivninger. Dermed vil den strukturelle saldo ikke længere overskride budgetlovens underskudsgrænse omkring år 2040.
Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt for politikerne at lave politiske indgreb for at forhindre at underskudsgrænsen bliver overskredet.
”Den nye prognose for befolkningens udvikling er ret markant. Danskere vil få langt færre børn i de kommende år end forventet, og det vil betyde, at de offentlige udgifter til for eksempel børnepasning og sundhed bliver mindre. Så der er råd til velfærden i de kommende årtier, uden at politikerne behøver at lede efter flere penge,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det handler om budgetloven og EU’s finanspagt
Underskudsgrænsen i budgetloven er den danske implementering af reglerne i Finanspagten, som er en aftale mellem EU-landene, der trådte i kraft i 2013. Ifølge budgetloven må den strukturelle saldo ikke være i underskud med mere end én procent af BNP.
Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, der udtrykker statens over- eller underskud på de offentlige finanser renset for konjunkturer.
I de kommende år forlader store årgange arbejdsmarkedet og får brug for pleje. Samtidig har det indtil nu set ud til, at der ville blive markant flere børn hen over de næste årtier. Den befolkningsudvikling skabte et dyk på den strukturelle saldo ned under budgetlovens underskudsgrænse.
Når man visualiserer den strukturelle saldo i de kommende år i en graf, ligner grafen en hængekøje. Derfor kaldes dykket ned under budgetgrænsen ”hængekøjeproblemet”.
Med den opdaterede fremskrivning fra Danmarks Statistik er der stadig en hængekøje – men ikke i en grad, så den dykker ned under budgetlovens underskudsgrænse. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb for at leve op til budgetloven.
Analysens hovedkonklusioner
- Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 indeholder en markant nedjustering af fertiliteten i forhold til prognosen for 2023. Den langsigtede fertilitet nedjusteres således fra cirka 1,9 til cirka 1,7 børn per kvinde.
- Lavere børnetal reducerer udgiftsbehovet til for eksempel børnepasning, hvilket forbedrer de offentlige finanser i de kommende årtier.
- AE skønner, at den strukturelle saldo vil ligge over budgetlovens underskudsgrænse i samtlige år fremover, når der tages højde for den nedjusterede fertilitet. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, for eksempel højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne.
Nøgleord
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsidéer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Flere unge er uden job og uddannelse i 68 kommuner – se tallene15.9.2025 08:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 45.000 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, men der er store kommunale forskelle, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen steget i 68 kommuner. Se tallene for hver kommune herunder.
Danmark har flest borgere med økonomiske problemer i Norden2.9.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er større risiko for at havne i fattigdom eller social eksklusion i Danmark end i de andre nordiske lande, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Flere i Danmark oplever omfattende materielle og sociale afsavn, og flere er økonomisk sårbare end i Norge, Sverige og Finland. Inflationskrisen er kun en del af forklaringen.
Prognose: Dansk økonomi står stærkt trods global usikkerhed19.8.2025 11:41:20 CEST | Pressemeddelelse
Krige og Trumps toldtariffer skaber usikkerhed på de internationale markeder, men Danmark er godt rustet i de kommende år, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny prognose. Arbejdsmarkedet er i topform og forventes at stabilisere sig på det høje niveau, mens medicinalbranchen kommer til at spille en mindre rolle i væksten.
Folkeskolen står tilbage med de svageste elever ved skoleskift16.8.2025 08:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole, samles de svage elever i folkeskolen, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, har færre udfordringer end andre folkeskoleelever, mens elever, der skifter fra en privatskole til folkeskole, har flere udfordringer end de andre folkeskoleelever.
Ny rapport: Almindelige lønmodtagere har ikke råd til ejerboliger i byerne16.8.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende boligpriser i og omkring de store byer betyder, at almindelige lønmodtagere forsvinder fra ejerboligerne, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se udviklingen for almindelige lønmodtagere på boligmarkedet i alle landets kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum