Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden
Efter en markant nedjustering af danskernes forventede fertilitet i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
![Barnevogn med hvidt dækken parkeret foran træhus.](/data/images/public/13560159/13958806/399253ad-6063-48a0-8444-24ef6ba3a45b-w_720.png)
OFFENTLIG ØKONOMI OG VELFÆRD
Danskerne vil ifølge Danmarks Statistik få færre børn i de kommende år end tidligere forventet, og den lavere fertilitet påvirker de offentlige finanser positivt.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose, der blev udgivet i juni, og data fra Finansministeriet.
I 2040 vil der ifølge Danmarks Statistik være over 100.000 færre børn sammenlignet med forrige fremskrivning fra 2023.
Analysen fra AE viser, at det lavere børnetal har positive afledte effekter på de offentlige finanser, da det sænker det demografiske træk på velfærden, som ligger til grund for Finansministeriets langsigtede fremskrivninger. Dermed vil den strukturelle saldo ikke længere overskride budgetlovens underskudsgrænse omkring år 2040.
Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt for politikerne at lave politiske indgreb for at forhindre at underskudsgrænsen bliver overskredet.
”Den nye prognose for befolkningens udvikling er ret markant. Danskere vil få langt færre børn i de kommende år end forventet, og det vil betyde, at de offentlige udgifter til for eksempel børnepasning og sundhed bliver mindre. Så der er råd til velfærden i de kommende årtier, uden at politikerne behøver at lede efter flere penge,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det handler om budgetloven og EU’s finanspagt
Underskudsgrænsen i budgetloven er den danske implementering af reglerne i Finanspagten, som er en aftale mellem EU-landene, der trådte i kraft i 2013. Ifølge budgetloven må den strukturelle saldo ikke være i underskud med mere end én procent af BNP.
Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, der udtrykker statens over- eller underskud på de offentlige finanser renset for konjunkturer.
I de kommende år forlader store årgange arbejdsmarkedet og får brug for pleje. Samtidig har det indtil nu set ud til, at der ville blive markant flere børn hen over de næste årtier. Den befolkningsudvikling skabte et dyk på den strukturelle saldo ned under budgetlovens underskudsgrænse.
Når man visualiserer den strukturelle saldo i de kommende år i en graf, ligner grafen en hængekøje. Derfor kaldes dykket ned under budgetgrænsen ”hængekøjeproblemet”.
Med den opdaterede fremskrivning fra Danmarks Statistik er der stadig en hængekøje – men ikke i en grad, så den dykker ned under budgetlovens underskudsgrænse. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb for at leve op til budgetloven.
Analysens hovedkonklusioner
- Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 indeholder en markant nedjustering af fertiliteten i forhold til prognosen for 2023. Den langsigtede fertilitet nedjusteres således fra cirka 1,9 til cirka 1,7 børn per kvinde.
- Lavere børnetal reducerer udgiftsbehovet til for eksempel børnepasning, hvilket forbedrer de offentlige finanser i de kommende årtier.
- AE skønner, at den strukturelle saldo vil ligge over budgetlovens underskudsgrænse i samtlige år fremover, når der tages højde for den nedjusterede fertilitet. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, for eksempel højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne.
Nøgleord
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsidéer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekordmange studenter er uden uddannelse: Se tallet for din kommune og landsdel15.7.2024 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt mange studenter fra København, Nordsjælland og resten af Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På landsplan er rekordmange studenter ufaglærte.
Beskæftigelsen blandt seniorer buldrer afsted – især blandt faglærte og ufaglærte15.7.2024 08:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Gennem de senere år er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant, men det gælder især blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I nogle brancher er seniorerne overrepræsenterede. Det gælder for eksempel i ejendomshandel og andre serviceerhverv. I andre branche er seniorerne underrepræsenterede.
Seniorerne i resten af landet haler ind på Nordsjælland: Se beskæftigelsesfremgangen i din kommune15.7.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den geografiske forskel på seniorers beskæftigelse er blevet mindre siden 2012, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kommuner i resten af landet har halet ind på de nordsjællandske.
Rekordmange studenter er uden uddannelse20.6.2024 11:51:26 CEST | Pressemeddelelse
27.000 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 12.000 flere end for ni år siden. En fremskrivning viser endda, at der i 2028 kan være 37.000 unge, der ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse.
Hver tredje nyuddannede lærer i København har forladt folkeskolen fem år efter ansættelsen – se tallet for din landsdel10.6.2024 07:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store geografiske forskelle på, hvor mange nyuddannede lærere der forlader folkeskolen hurtigt efter deres første ansættelse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Værst står det til i Byen København, mens Østjylland ligger i den anden ende af skalaen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum