Nu har BIG Shopping Center åbnet stor lynladelokation
Fra i dag er det nu også muligt at lynlade sin elbil hos BIG Shopping Center i Herlev. Shoppingcentret har udvidet antallet af opladningsmuligheder og netop sat strøm til en stor lynladelokation med 10 lynladestandere, hvor 20 biler kan lade samtidigt.
Der er godt nyt til dig, der kører elbil i Herlev-området. I samarbejde med Danmarks største ladeoperatør, Clever, har BIG Shopping Center netop idriftsat 10 lynladestandere på shoppingcentrets parkeringsplads. Her er det nu muligt for 20 elbiler at lade og få 300 kilometers rækkevidde på batteriet på bare 30 minutter.
Capital Investment, der forvalter BIG Shopping Center, er glade for, at shoppingcentret nu kan imødekomme de besøgendes efterspørgsel på lynhurtige opladningsmuligheder, mens de handler eller tager et afbræk på en af centrets caféer eller restauranter.
”For hver dag kommer der flere og flere elbiler på vejene. Det er også noget, vi oplever blandt vores mange besøgende i BIG Shopping Center. Tidligere på året opsatte vi 28 normalladepunkter på vores parkeringstag, som vores gæster flittigt har benyttet. Nu er vi klar til næste store skridt. Med 20 nye lynlademuligheder er vi glade for, at vi nu kan tilbyde vores kunder den service at få en endnu hurtigere og bedre opladningsoplevelse. For os giver det mening at investere i energi, der skubber på for en grønnere fremtid,” siger Claus Klostermann, adm. direktør i Capital Investment.
Hos Clever glæder Henriette Koustrup Madsen, der er Network Development Manager, sig over, at der nu er kommet flere gode lademuligheder til Herlev.
”Vi arbejder for, at det skal være nemt og bekvemt at være elbilist. I det arbejde er det helt afgørende, at der er lettilgængelige lademuligheder lige netop dér, hvor folk færdes til daglig. Derfor er vi også rigtig glade for vores samarbejde med BIG Shopping Center. Det er en rigtig god placering på en af Danmarks mest befærdede veje ved trafikåre Ring 3, som gør det til en meget vigtig prik på vores offentlige ladekort. Og med hele 20 nye lynlademuligheder bliver det nu endnu nemmere og mere attraktivt at være elbilist i Herlev-området,” siger Henriette Koustrup Madsen.
BIG Shopping Center råder over 1.050 p-pladser, hvor det er muligt at parkere døgnet rundt. Parkering er gratis 2 timer i stueplan og 4 timer på taget.
Kontakter
Jeppe ChristensenPublic Relations Lead
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkOm Clever og BIG Shopping Center
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 35.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet, langs motorvejene. Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
BIG Shopping Center er en detailhandelsdestination, der tilbyder en shoppingoplevelse for hele familien. Med mange forskellige butikker, et varieret udvalg af spisesteder, og underholdningsmuligheder som biograf, legeland og fitnesscenter, er der noget for enhver smag. Gode parkeringsmuligheder og nem adgang til offentlig transport gør BIG Shopping Center til et oplagt valg, når der skal handles eller hygges med familie og venner.
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever og Velliv indgår partnerskab: Skal udrulle ladestandere til 75 ejendomme8.1.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største ladeoperatør og pensionsselskabet Velliv går nu sammen om at etablere ladestandere ved mere end 75 ejendomme.
Rekordmange elbiler i juletrafikken: Sådan undgår du ladekaos på årets travleste rejsedage18.12.2024 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Årets travleste rejsedage nærmer sig, og rekordmange elbiler vil præge de danske veje i juletrafikken. For at hjælpe både nye og erfarne elbilister med at undgå ladekø og sikre en stressfri rejse deler Danmarks største ladeoperatør her sine bedste råd til opladning på farten.
Clever bygger ny lynladestation i Korsør10.12.2024 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter sommerferien åbner Clever en ny lynladestation på Energivej 1 i Korsør, nær E20 Vestmotorvejen. Stationen får plads til, at 12 elbiler kan lynlade samtidig.
Ny bynær lynladestation på vej til Odense5.12.2024 12:44:08 CET | Pressemeddelelse
I slutningen af 2025 åbner Clever en ny lynladestation på Åsumvej 39 i Odense, hvor 10 elbiler kan lynlade samtidig.
Første Clever café åben: Ny standard for mad og drikke på farten28.11.2024 14:23:11 CET | Pressemeddelelse
Clever udfordrer nu motorvejens traditionelle madkultur med et nyt cafékoncept, der sætter en helt ny standard for mad og drikke på farten. Torsdag åbnede den første café i rækken på Clevers lynladestation Aabenraa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum