Pesten kan have forårsaget stenalderbøndernes undergang
11.7.2024 06:45:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Ældgammelt DNA fra knogler og tænder kaster lys over betydningen af pesten for udryddelsen af befolkningen i stenalderen. I modsætning til opfattelser hidtil, kan pesten nemlig have spillet en rolle for Europas befolkninger, lang tid før de store pestudbrud i middelalderen, viser ny forskning.

I 1300-tallets Europa hærgede pesten under den såkaldte ’sorte død’, hvor pesten tog livet af næsten en tredjedel af befolkningen.
Men faktisk kom pesten allerede til Skandinavien mange tusind år før. Og selvom flere teorier har tydet på, at pesten på det tidspunkt ikke kunne have udviklet sig til en epidemi, så er det måske alligevel tilfældet, viser ny forskning fra Københavns Universitet, hvor forskere fra Globe Instituttet i samarbejde med forskere fra Göteborgs Universitet i Sverige har analyseret meget gammelt tand- og knogle-DNA fra 108 individer, der døde for 5000 år siden.
”Analyserne viser, at 18 af disse individer, svarende til 17 procent, var smittet med pest, da de døde. Vi ser også, at den yngste version af de tre versioner af pest, vi fandt, må antages at have haft potentiale til at udvikle sig til en epidemi,” siger postdoc Frederik Seersholm, der har ledet DNA-analyserne.
Det betyder, at pesten dengang kan have været en medvirkende årsag til den store nedgang i befolkningen i den yngre stenalder for omkring 5000 år siden, hvor store dele af bondebefolkningen i Skandinavien og Nordvesteuropa i løbet af bare få århundrede forsvandt.
”Vi kan ikke – endnu – vise, at det var præcis sådan, det gik for sig. Men alene det, at vi nu kan vise, at det kan have været sådan, er meget væsentligt. For årsagen til denne befolkningsnedgang, som vi har kendt til længe, har været debatteret heftigt,” siger Frederik Seersholm.
DNA’et fra knogler og tænder kommer hovedsageligt fra Sverige, men et af individerne stammer fra en fladmarksgrav på Stevns i Danmark.
Ældgammelt DNA giver svar
Analyserne er lavet med en metode, der er kaldet ”deep shotgun sequencing”, hvor forskerne kan trække meget detaljereret information ud af arkæologisk DNA, også selvom det gamle DNA ofte er meget ødelagt eller nedbrudt. Forskerne har undersøgt DNA’et i tand og knoglemateriale fra stenalderen og har set på både familiemønstre og sygdomme hos individerne.
”Vi har kunnet gennemføre en omfattende kortlægning af pestlinjer, og vi har også kunnet dykke dybt ned i den mikrobielle del af DNA’et. Samtidig har vi gennem disse analyser kunnet gå fra det overordnede perspektiv til det lokale – og helt ned på individniveau få et billede af den sociale organisering, der eksisterede dengang”, siger lektor Martin Sikora, der ligeledes er forsker bag studiet.
Når forskerne gennem de detaljerede DNA-analyser viser, at der har været pest hos 17 procent af de individer, hvis DNA blev analyseret, tyder det på, at pesten ikke var sjælden i Skandinavien i den yngre stenalder.
I en af de analyserede familier kan man se mindst tre pestudbrud i løbet af de seks generationer i familien, som forskerne har kunnet kortlægge.
”Spørgsmålet om eventuelle slægtskabsrelationer mellem individer, hvis knogler og tænder er fundet i jættestuegrave, har været diskuteret i mindst 200 år. Der har været mange teorier og forestillinger, men nu har vi takket være DNA fået data”, siger Karl-Göran Sjögren, der er docent i arkæologi ved Göteborgs Universitet, som også har været involveret i det nye studie.
Frederik Seersholm mener, at de nye resultater kan udfordre nogle af de gamle forestillinger om, at befolkningsnedgangen ikke har kunnet skyldes pest.
”I forbindelse med befolkningsnedgangen i den yngre stenalder har både krig og smitsomme sygdomsudbrud, også pest, været nævnt. For pestens vedkommende har der været flere teorier, og en af dem siger, at pesten ikke har kunnet udvikle sig til en epidemi – men den antagelse holder altså ikke stik længere.”
Studiet ”Repeated Plague Infections Across Six Generations of Neolithic Farmers” er udgivet i tidsskriftet Nature.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere kiggede på 80.000 danske diabetikeres medicin: Kobler regelmæssigt brug til bedre hjertesundhed7.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Voksne med type 2-diabetes, som ikke tager deres medicin konsekvent, har en 27 procent højere risiko for hjertesygdomme, viser nyt studie. Effekten er endnu stærkere blandt yngre patienter.
Forskere afslører skjult mekanisme bag medfødt hjertesygdom5.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Opdagelsen af et signal i cellernes ’antenner’ kan muligvis forklare, hvorfor fostre udvikler sygdom i både hjerte og andre organer, mener forskere fra Københavns Universitet.
Stort dansk studie: Kræftpatienter rammes langt oftere af psykiske lidelser28.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kræftdiagnose er der dobbelt så høj risiko for, at man senere udvikler en psykisk lidelse, end hvis man er kræftfri. I det første år er der fem gange øget risiko for at blive indlagt med en psykisk diagnose eller få udskrevet medicin til behandling af sådanne sygdomme.
Fra Nordjylland til Amager: DNA-støvsuger afslører det lokale dyreliv i dansk natur23.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har udviklet en DNA-støvsuger, der kan suge genetiske spor fra dyr ud af luften og afsløre, hvilke dyr der lever i et område. I to nye studier tager forskerne luftprøver i tre naturområder i Danmark og viser, at metoden kan bruges til at kortlægge det lokale dyreliv. Dermed rykker de et stort skridt tættere på bedre overvågning af biodiversitet ved hjælp af DNA fra luft.
Nu taler vi ikke længere kun om sorte huller, vi lytter til dem22.7.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i historien samler et internationalt forskerhold både teorien og observationerne af sorte hullers vibrationer i én samlet status over feltet. En af forskerne bag, kalder det ”et nyt stadie i astronomien”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum