Udsatte børn fra København får gode oplevelser takket være donation
16.7.2024 06:04:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark har modtaget en donation på 20.000 kroner fra Metro Service til hjælpeorganisationens tilbud Stjernestunder. Pengene går til gode oplevelser for københavnske børn, der står i udsatte livssituationer.

Metro Service, der varetager drift og vedligehold af Metroen i København, har sendt en flok københavnske børn på sommerferie med den gode nyhed om en donation på 20.000 kroner til oplevelser og aktiviteter.
Pengene går til Blå Kors Stjernestunder, som er et tilbud til børn og unge, der af forskellige årsager har brug for et pusterum fra en svær hverdag. I København er der to grupper for børn og unge på henholdsvis 7-12 år og 13-18 år, og donationen fra Metro Service er med til at give dem ekstragode oplevelser til efteråret.
”I Stjernestunder oplever børnene at være en del af et fællesskab med andre børn og frivillige voksne, og med aktiviteter og udflugter som rammen bliver de set og anerkendt, så de opbygger tillid til andre og herigennem får mod på livet og tør drømme om en bedre fremtid,” lyder det fra Lise Søndergård Thomsen, der er projektleder for Blå Kors Stjernestunder. Hun fortsætter:
”Vi er enormt taknemmelige for donationen, som er med til at gøre en forskel for børnene.”
Stjernestunder mødes seks weekender om året, hvor dedikerede frivillige planlægger og afvikler alt fra fisketure og udflugter til forlystelsesparker til brunch og bowling. I Metro Service er man glade for at kunne bakke op om tilbuddet:
”Hos Metro Service er vi stolte af at fortsætte vores tradition for at støtte lokalsamfundet ved at donere 20.000 kr. til Blå Kors Danmarks tilbud Stjernestunder. Hvert år dedikerer vi en del af vores overskud til at støtte velgørende organisationer, der gør en reel forskel i folks liv, og vi ser Stjernestunder som et oplagt eksempel på et sådant projekt. Projektet giver udsatte børn mulighed for at opleve glæde og fællesskab i områderne omkring Metroen, og vi er glade for, at vores donation vil bidrage til at endnu flere børn får glæde af Stjernestunder. Vi ser frem til at følge projektets fortsatte succes,” siger Mikkel Lindblad Szlavik, der er kommunikationschef hos Metro Service og ansvarlig for at håndtere virksomhedens donationer.
Metro Service sender også hittegods fra Metroen til Blå Kors’ genbrugsbutik i Rødovre, og derfor er donationen til Stjernestunder en naturlig udvidelse af samarbejdet mellem de to organisationer.
De københavnske børn, der kommer i Stjernestunder, kan efter sommerferien se frem til blandt andet en tur i Zoologisk Have, Den Blå Planet og krea med keramik.
Kontakter
Mette Ankerstjerne, presse i Blå Kors Danmark, tlf. 28344319, mae@blaakors.dk
Mikkel Lindblad Szlavik, kommunikationschef i Metro Service, tlf. 70232529, mls@metroservice.dk
Billeder



Links
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum