E45 får ny asfalt ved Vojens
24.7.2024 08:55:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra onsdag 31. juli og tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Vojens, hvor den nuværende asfalt er slidt og trænger til udskiftning.

Der er stor sandsynlighed for at møde asfaltører og vejtromler, hvis man som trafikant i de kommende uger benytter sig af E45 Sønderjyske Motorvej i nærheden af Vojens.
Her går Vejdirektoratet nemlig i gang med at udskifte den slidte asfalt i det nordgående spor mellem rampeanlæggene 70a Rødekro og 68 Vojens.
Arbejdet finder sted fra onsdag 31. juli og tre uger og vil af hensyn til trafikanterne blive udført i de sene aften- og nattetimer mellem kl. 17.00 og 6.30.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle belægning affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Mens arbejdet står på i aften- og nattetimerne, vil trafikken blive afviklet, så man som nordgående trafikant bliver ledt over i det sydgående spor, hvor der vil være ét farbart spor i begge retninger.
Vær opmærksom på, at der i arbejdsperioderne vil være spærret for fra- og tilkørselsramperne ved rampeanlæg 69 Haderslev S i nordgående retning. Når rampen er spærret, vil det blive markeret med skilte, der angiver en omkørselsrute.
I dagtimerne, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil vejen være åben for trafik som normalt. Trafikanter kommer dog ikke udenom, at der er øget risiko for kø i de timer på døgnet, hvor der bliver udført vejarbejde, og hvor man som følge af omkørselsruten vil få en forlænget rejsetid.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Peter Jørgen AndersenSenior projektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 75 05pja@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny tilkørsel og nedrivning af bro ved E45 Aarhus Nord kan give forlænget rejsetid20.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der vil være omkørsel og risiko for kø ved Motorvejskryds Aarhus Nord fra mandag den 23. marts, hvor Vejdirektoratet arbejder med en ny tilkørsel fra Hinnerup mod E45 i sydgående retning, og igen efter påske hvor en bro skal rives ned.
Nu genåbner Rådvedvej over E45 ved Horsens20.3.2026 12:54:04 CET | Pressemeddelelse
Rådvedvej og den nye bro over E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens V og Horsens N åbner inden påske.
E20 får ny asfalt mellem Korsør og Vemmelev18.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet reparerer den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev fra den 23. marts til den 1. april. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Dronning Margrethe II’s Bro åbner for trafik17.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inden længe kan de første biler og cykler tage turen over Storstrømmen på Dronning Margrethe II’s Bro. Broen åbner for bil- og stitrafik mandag den 23. marts.
Kom til informationsmøde om 3. etape af Kalundborgmotorvejen17.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts afholder Vejdirektoratet et informationsmøde i Knabstrup Hallen om 3. etape af Kalundborgmotorvejen. Mødet vil omhandle strækningen mellem Tornved og Knabstrup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum