Forskere vil genbruge nylon ved hjælp af enzymer fra bakterier
10.7.2024 06:00:00 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Millioner af tons nylonaffald genereres årligt fra kilder som tøj og fiskenet. Forskere fra Aarhus Universitet, i samarbejde med Teknologisk Institut, DTU og University of Porto, vil nedbryde nylonaffald ved hjælp af enzymer fra bakterier. ENCORE-projektet, ledet af professor Daniel Otzen, har modtaget 6 millioner DKK fra Novo Nordisk Fonden for at omdanne nylon til genanvendelige materialer.

ENCORE-projektet skal tage fat på den kritiske miljøudfordring, som de millioner af tons nylonaffald, der hvert år genereres fra kilder som tøj og fiskenet, udgør. De nuværende genanvendelsesmetoder for nylon er ineffektive, hvilket fører til lave genanvendelsesprocenter på verdensplan. Men ENCORE-projektet foreslår en bæredygtig løsning ved at udnytte naturens egne værktøjer - enzymer - til at nedbryde nylon til genanvendelige materialer.
Projektets første fase går ud på at identificere bakterier, der er i stand til at nedbryde nylon. Bakterier producerer naturligt enzymer til at nedbryde miljømolekyler, hvilket gør dem til ideelle kandidater til denne opgave. Når egnede bakterier er fundet, vil projektet anvende en række avancerede teknikker for at forstå mekanismerne bag deres nylon-nedbrydende evner.
I den sidste fase vil disse enzymers effektivitet blive testet på ægte nylonaffald. Det endelige mål med ENCORE-projektet er at etablere en ny genanvendelsesproces med et betydeligt lavere CO2-fodaftryk sammenlignet med de nuværende metoder. Ved at udvikle et økoeffektivt lukket kredsløbssystem sigter projektet mod at omdanne nylonaffald til nye nylonprodukter, hvilket reducerer behovet for materialer, der stammer fra fossile brændstoffer.
Den innovative tilgang, som vil blive videreudviklet og testet af projektpartnerne, kan bane vejen for bæredygtig genanvendelse af nylon og markere et vigtigt skridt fremad i vores bestræbelser på at mindske plastforurening og fremme miljømæssig bæredygtighed.
Om projektets deltagere:
Prof. Daniel Otzen, iNANO, Aarhus Universitet
Prof. Daniel Otzen leder ENCORE-projektet på iNANO, Aarhus Universitet. Med omfattende erfaring i forskningskonsortier og tidligere arbejde hos Novozymes leder han også Novo Nordisk Fondens Challenge Grant Center EnZync. Otzen er aktiv i offentlig formidling om plastikgenbrug og fokuserer på tværfaglige tilgange til bæredygtighed. Han underviser i innovation og iværksætteri på AU.
Alexander Sandahl, Teknologisk Institut
Alexander Sandahl specialiserer sig i at udvikle nye genbrugsteknologier for plast og tekstiler på Teknologisk Institut. Med en baggrund i organisk kemi og bioteknologi samarbejder han tæt sammen med akademiske og industrielle partnere. Hans fokus omfatter nye genanvendelsesmetoder for termohærdere som polyuretan og polymerer som PET.
Prof. Jens Preben Morth, DTU
Prof. Jens Preben Morth ved DTU er ekspert i strukturbiologi og bidrager til lægemiddeldesign og enzymologi. Hans laboratorier er udstyret til højkapacitetskrystallisering og avanceret biofysisk karakterisering.
Prof. Maria João Ramos, Universitetet i Porto
Prof. Maria João Ramos og hendes team ved University of Porto fokuserer på molekylære strukturer og enzym-substrat interaktioner i ENCORE-projektet. De vil udvikle enzymmekanismer og robuste proteintekniske strategier for at forbedre nylonase-aktiviteten.
For mere information, kontakt venligst:
Professor Daniel Otzen
Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO)
Aarhus Universitet
Email: dao@inano.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Daniel OtzenProfessor og centerlederInterdisciplinært Nanoscience Center (iNANO)
Tlf:+45 20725238dao@inano.au.dkLinks
Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO)
Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus Universitet er en førende forsknings- og uddannelsesinstitution, der fokuserer på nanoteknologi og nanovidenskab. Med en tværfaglig tilgang samler iNANO eksperter inden for kemi, fysik, biologi og ingeniørvidenskab for at fremme banebrydende forskning og innovation. Centeret tilbyder også uddannelsesprogrammer indenfor Nanoscience på både bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau, som forbereder studerende til karrierer inden for nanovidenskab. iNANO samarbejder med industri og akademiske partnere for at udvikle bæredygtige teknologier og løsninger på globale udfordringer.
Læs mere på iNANO's hjemmeside.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum