73 procent stigning: Danske virksomheder søger mod mærkningsordning for at styrke it-sikkerheden
Cybersikkerhed er for alvor kommet på dagsordenen i flere danske virksomheder. Det viser den seneste opgørelse over registreringerne hos mærkningsordningen for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse D-mærket. I årets første halve år er der sket en mærkbar stigning i antallet af virksomheder der registrerer sig sammenlignet med sidste år.
Cybertruslerne tager til i styrke og antal, ny EU-lovgivning om cybersikkerhed venter efter årsskiftet, og så er cybersikkerhed lig med konkurrencefordele og større tillid hos kunder og samarbejdspartnere. Årsagerne til at tage sin cybersikkerhed seriøst og styrke den er mange, og det får danske virksomheder i stigende grad øjnene op for.
Det oplever man hos D-mærket, Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, som Industriens Fond står bag sammen med Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk og SMVdanmark.
Alene i årets første seks måneder har 339 virksomheder registreret sig i D-mærkets selvevaluering. Det er 73 procent flere end samme periode året før og en klar indikation på, at flere virksomheder og organisationer sætter handling bag intentionerne om at blive mere cybersikre.
1300 virksomheder er i gang
”I en tid, hvor trusselsbilledet konstant tager til, er det opløftende at opleve, at danske virksomheder i stigende grad ønsker at styrke it-sikkerheden. Samtidig vidner den store interesse for D-mærket om, at flere ønsker et synligt bevis for deres arbejde, fordi det styrker konkurrenceevnen med øget tillid fra interessenter,” siger Mikael Jensen, direktør i D-mærket.
Lige nu er der knap 1300 virksomheder, som er i gang med processen henimod at blive D-mærket, men stigningen det sidste halve år af nye virksomheder viser, at behovet og potentialet for en løsning, der hjælper virksomheder i gang og i mål med at efterleve væsentlige krav til it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse er stort og stigende.
Den lokale slagter, hoteller og privathospitaler
Med registreringen tilmelder organisationer sig en selvevaluering til at kortlægge indsatser og initiativer for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det gælder alt fra privathospitaler og hoteller over store industrivirksomheder til lokale slagtere. På den baggrund kan de se, hvilke indsatser de skal iværksætte for at styrke cybersikkerheden og i sidste ende bestå et tilsyn og modtage D-Mærket.
I takt med at antallet af registreringer stiger, går flere virksomheder også videre i processen med tilsyn og får tildelt D-mærket. Og det glæder Malene Stidsen, der er programchef for cybersikkerhed i Industriens Fond. For it-sikkerhed vedrører i dag virksomheder af alle størrelser og brancher.
”Alle virksomheder bruger i dag digitale tjenester til forretningskritiske opgaver som fx bogføring og lagerstyring. Ens egen it-sikkerhed afhænger derfor også af underleverandørens, og dermed er det naturligt at stille krav og ønske vished om, at ens leverandører har styr på sikkerheden – og her ser flere og flere værdien i en mærkningsordning som D-mærket. Med D-mærket er virksomhederne nemlig både mere robuste overfor hackerangreb og mere attraktive overfor kunder og andre samarbejdspartnere. ” siger Malene Stidsen.
Om D-mærket
D-mærket er den første mærkningsordning, der med afsæt i internationale standarder og reguleringsrammer kombinerer databeskyttelse, datasikkerhed og dataetik i ét mærke. D-mærket hjælper virksomheder af alle typer og størrelser med at arbejde aktivt med og tydeliggøre deres digitale ansvarlighed. Ambitionen er at skabe et stærkt digitalt Danmark – på sigt Europa – hvor det er nemmere for borgere, virksomheder og det offentlige at se, hvilke organisationer der handler digitalt ansvarligt. Bag D-mærket står Industriens Fond i samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Industri, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk.
Kontakter
Anders BrandtoftPresse- og kommunikationschef
Tlf:31 12 27 43ab@industriensfond.dkBilleder
Industriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
Investorer skal på skolebænken i cybersikkerhed15.1.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det går for langsomt med iværksætteriet inden for cybersikkerhed. Derfor går Industriens Fond, nu sammen med The Link om at etablere et dansk Cyber Angel Academy, hvor business angels og venturekapitalister får konkret træning i at forstå, udvikle og investere i cybersikkerhedsiværksættere.
Danske virksomheder skal være verdensmestre i 3D-print13.1.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk AM Hub har de seneste syv år løftet brugen af industriel 3D-print i dansk erhvervsliv. Nu bevilger Industriens Fond yderligere 30,5 mio. kr., der skal sikre, at endnu flere virksomheder anvender 3D-print i produktionen til gavn for både bæredygtighed og bundlinjer.
Intelligente ventilatorer udløser stor AI-pris12.12.2024 12:17:55 CET | Pressemeddelelse
Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kr. går i år til den danske teknologivirksomhed Nordicco, som bruger kunstig intelligens til at optimere energibesparende ventilatorer, som virksomheden leverer til bygninger i hele verden.
To ud af tre virksomheder vinder konkurrencekraft ved styrket cybersikkerhed3.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er opruster på cybersikkerhed, og 69 pct. oplever, at investeringerne i cybersikkerhedstiltag styrker deres konkurrenceevne. Det viser Industriens Fonds Cyberbarometer 2024, der udkommer i dag.
Ny millionbevilling skal gøre flere danske virksomheder klimaklar15.11.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Med målrettet støtte og rådgivning om CO2-beregning, reduktionsindsatser og klimakommunikation er det lykkedes at gøre godt 1000 danske virksomheder ‘klimaklar’. Ny bevilling på 26 mio. kr. fra Industriens Fond skal sikre, at endnu flere virksomheder klædes på til at sænke CO2-udledningerne – også i værdikæderne og gennem cirkulære løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum