Dårlig mave ødelægger ferier: Stor stigning i henvendelser fra populær rejsedestination
9.7.2024 07:36:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Antallet af sager hos Gjensidige og Gouda Rejseforsikring fra Tyrkiet er steget med over 35 procent i årets første seks måneder. Det giver anledning til at minde rejsende om at være opmærksom på deres personlige hygiejne og at benytte deres rejseforsikring.

For mange danskere er sommerferie også lig med en tur til sydens sol, og selvom det for langt de fleste betyder gode oplevelser og ekstra grader på termometeret, så er der danskere, der hvert år kommer galt afsted på sommerferien.
På én af danskernes foretrukne feriedestinationer, nemlig Tyrkiet, har Gjensidige og Gouda Rejseforsikring set en stigning på over 35 procent i henvendelser fra rejsende i det første halvår af 2024, sammenlignet med årets første seks måneder i 2023.
Når der ses en stigning i antallet af henvendelser fra destinationer som Tyrkiet, så er der især tale om sager, der omhandler forskellige former for mavevirus, der kræver hjælp fra et sygehus eller en læge. Det fortæller Louise Hertzum Andersen, der er fagchef i Gouda Rejseforsikring.
“Tyrkiet er blot ét eksempel på en populær dansk rejsedestination, hvor vi ser rigtig mange sager om folk, der oplever problemer med diarre, opkast og andre former for maveonde. Derfor opfordrer vi også folk til at være opmærksomme, hvis de eksempelvis skal spise buffet, og være rigtig grundige med deres egen hygiejne på ferien.”
Louise Hertzum Andersen tilføjer derudover, at hun forventer, at tendensen med flere henvendelser fra Tyrkiet vil fortsætte gennem sommeren, hvor antallet af rejsende til destinationen går ind i sin højsæson.
Dårlig mave er skyld i mange spolerede feriedage
Desværre oplever rigtig mange danskere, at de får feriedage ødelagt pga. mavevirus. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring. Her svarer flere end hver fjerde af de adspurgte, at de har fået en eller flere feriedage ødelagt af et maveonde hos enten dem selv eller deres børn.
Erfaringer fra Gjensidige og Gouda Rejseforsikring viser også, at det kan blive en dyr fornøjelse, hvis ikke man bruger sin rejseforsikring ved sygdom, når man rejser sydpå.
“Vi ser hvert år rejsende, der skal betale store summer for simple behandlinger på privatklinikker og lokale hospitaler, fordi de i desperation er gået til den første og bedste læge. Det er derfor vigtigt, at man husker altid at benytte sin rejseforsikring, hvis man skulle blive syg, så man kan få den bedste behandling og få udgifterne dækket,” siger Louise Hertzum Andersen.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget af © YouGov for Gjensidige i maj 2024 blandt 1012 repræsentativt udvalgte danskere.
|
Har du nogensinde fået én eller flere feriedage ødelagt pga. mavevirus på ferien? |
|
|
Ja, jeg havde selv mavevirus |
24% |
|
Ja, mit barn havde mavevirus |
4% |
|
Ja, en anden, jeg rejste med, havde mavevirus |
11% |
|
Nej |
64% |
|
Ved ikke/ønsker ikke at svare |
2% |
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hold øje med drinken: Henvendelser om drugging er steget med over 70 procent siden 20215.11.2026 07:46:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der kontakter Giftlinjen med mistanke om drugging, er steget med over 70 procent siden 2021. Og med J-dag i morgen, opfordrer fagchef til at holde øje med drinken og handle med det samme, hvis kroppen reagerer uventet.
Hver fjerde fodgænger har været ved at blive påkørt af en cyklist31.10.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere har oplevet, at de som fodgængere har følt sig utrygge i trafikken, fordi de har været ved at blive påkørt af cyklister. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Cybertruslen vokser, men kun fire ud af ti virksomheder har beredskab26.10.2026 13:54:18 CET | Pressemeddelelse
Cyberangreb er blevet en del af hverdagen i det tekniske erhvervsliv, men især de mindre virksomheder mangler beredskabsplaner.
Mørket er på vej: Næsten hver anden dansker har ikke styr på reglerne for cykellygter20.10.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Med flere mørke dagtimer bliver cykellister sværere at se i trafikken. Men lige knap hver anden dansker ved ikke, at cykellygterne skal være tændt mellem solnedgang og solopgang. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum