Aalborg Universitet må igen i år afvise potentielle nye læger
6.7.2024 17:37:40 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet har igen i år fået et stabilt antal ansøgninger. Medicin er fortsat den mest søgte uddannelse. I Nordjylland er der lægemangel. Derfor er der behov for at øge optaget på lægeuddannelsen, da læger bosætter sig i det område, hvor de er uddannet fra.

Aalborg Universitet (AAU) er fortsat et attraktivt sted at studere. Det står klart efter, at årets søgetal til de videregående uddannelser er offentliggjort. 13.445 ansøgere har søgt ind på AAU, hvilket er en stigning på 0,5 procent i forhold til året før.
Den mest søgte uddannelse er igen i år medicin, der har modtaget 1982 ansøgninger, hvoraf 486 ansøgere har lagt billet ind som førsteprioritet. Desværre vil langt fra alle håbefulde, kvalificerede ansøgere blive optaget, da AAU kun har mulighed for at udbyde 179 pladser.
- Vi er naturligvis meget tilfredse med et så flot søgetal generelt og er glade for, at vi fortsat oplever en stor søgning til vores lægeuddannelse. Men det ærgrer mig, at vi hvert år må skuffe flere hundrede, kvalificerede ansøgere, der ønsker at studere medicin i Aalborg, når vi samtidig i vores del af landet står med en akut regional lægemangel, udtaler prorektor Anne Marie Kanstrup fra Aalborg Universitet.
Lægerne bliver dér, hvor de er uddannet
Det er velkendt, at Region Nordjylland er udfordret af lægemangel, og området står over for særlige udfordringer på grund af store afstande og lav befolkningstæthed. Knap 70 procent af de praktiserende læger har lukket for tilgang af nye patienter, og problemet bliver ikke mindre af, at regionen tilmed har flere ældre og multisyge borgere sammenlignet med landsgennemsnittet.
- Vi ved, at uddannelsesstedet har afgørende betydning for, hvor de nyuddannede læger vælger at etablere sig. Over 80 procent af de 630 læger, der er dimitteret fra AAU, har fortsat deres uddannelse i Nordjylland. Derfor håber vi meget, at vi næste år får mulighed for at optage endnu flere studerende, så vi kan bidrage til, at nordjyderne får den nødvendige lægedækning, siger Anne Marie Kanstrup.
Fremgang for ingeniørfag og engelsksproget bachelor i erhvervsøkonomi
Overordnet fordeler ansøgningerne til AAU sig stabilt sammenlignet med tidligere år. Der ses en lille stigning i antallet ansøgninger til ingeniørfagene. Særligt AAU’s ingeniøruddannelser i Esbjerg har fået en flot fremgang med en stigning på 32,1 procent i antallet af ansøgninger, hvoraf 40 procent af ansøgerne er kvinder.
Endelig er AAU’s nye engelsksprogede bachelor i erhvervsøkonomi, Economics and Business Administration, kommet godt fra start. Knap 560 har søgt om optagelse på uddannelsen.
Den 26. juli får alle ansøgere besked, om de får studieplads på Aalborg Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Jeannette BylovPresserådgiver, Aalborg Universitet
Tlf:24230566jmb@adm.aau.dkNina HermansenJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:22940459ninah@adm.aau.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
PHP-sagen afslører et hul i dansk cybersikkerhed: Derfor bør Danmark følge Tysklands eksempel22.10.2026 13:41:50 CEST | Aktuelt
Aula, DMI og flere andre offentlige hjemmesider i Danmark blev onsdag taget offline som en sikkerhedsforanstaltning på grund af en global sikkerhedsbrist og kritiske sårbarheder. Ifølge en forsker fra Aalborg Universitet bør sagen få Danmark til at tage tre konkrete skridt, herunder at lade sig inspirere af Tyskland.
Midtvejsvalget bliver afgørende for USA's plads i verden19.10.2026 11:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanerne skal afgøre, hvor frit Donald Trump kan regere. Det kan få stor betydning for USA’s rolle i verden, vurderer Ben Dorfman, der blandt andet forsker i amerikansk og international politik. Her svarer han på fem spørgsmål om midtvejsvalget.
Forskere finder tilbagevendende mønstre i diabetesdata fra 15 lande16.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aalborg Universitet viser, at mennesker med diabetes oplever de samme udfordringer med blodsukkerkontrollen på bestemte tidspunkter af dagen og ugen. Fundet peger på et stort uudnyttet potentiale i de data, som glukosemålere indsamler.
Socialt udsatte rammes hårdest af oversvømmelser i Danmark9.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning fra Aalborg Universitet viser, at sårbare borgere er markant mere udsatte ved kystoversvømmelser og stormfloder. Kystsikring beskytter primært økonomiske værdier og infrastruktur men overser sociale konsekvenser.
Ikke alle har samme ret til at vise vrede8.10.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Køn og etnisk baggrund har betydning for, hvem der føler sig nødt til at holde vreden tilbage, og dermed også for, hvem der har mulighed for at reagere på uretfærdigheder. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

