Flere ansøgere til Roskilde Universitet igen i år
5.7.2024 17:48:11 CEST | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet har modtaget 1.798 1. prioritetsansøgninger, viser netop offentliggjorte tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er 14 procent flere end sidste år.

Fristen for at søge ind på en videregående uddannelse udløb fredag den 5. juli klokken 12, og sammenlignet med sidste år har 14 procent flere haft Roskilde Universitet øverst på ønskelisten. Det viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som netop har offentliggjort ansøgertallene for de enkelte uddannelsesinstitutioner.
1.798 har angivet Roskilde Universitet som deres førsteprioritet.
Rektor Hanne Leth Andersen glæder sig over de mange ansøgere:
”Jeg er glad for den store interesse, som de unge viser os. Det bekræfter os i, at RUC har en vigtig plads i universitetslandskabet. Vores kandidater er især anerkendt for at kunne arbejde struktureret med virkelighedens problemer og skabe samarbejde på tværs af fag. Og så har man mulighed for at gøre en forskel i verden både under sin studietid og som færdiguddannet – og det appellerer til mange unge i dag,” siger hun.
Roskilde Universitet er det universitet, som er gået mest frem rent procentuelt.
Lægger vægt på høj faglighed
Sidste år gik Roskilde Universitet frem med 28 procent i antallet af 1. prioritetsansøgninger, og fremgangen kommer efter et målrettet arbejde med universitetets kandidatuddannelser. Det kan have spillet en rolle i de positive ansøgertal.
”Vi har ryddet op i titlerne og tydeliggjort uddannelsernes profil. Men uddannelserne er stadig tværfaglige og anvendelsesorienterede, og vi lægger vægt på høj faglighed gennem stærke forskningsmiljøer og problemorienteret projektarbejde, hvor også det gode studiemiljø er i fokus,” siger Hanne Leth Andersen.
Hun betoner samtidig Roskilde Universitets vigtige rolle i Region Sjælland både nu og i de kommende år:
”Roskilde Universitet skal løfte en vigtig rolle i relation til udviklingen i Region Sjælland de kommende år. Det gælder bl.a. inden for digitalisering, sundhed og bæredygtighed,” siger hun.
Alle ansøgere får besked den 26. juli på, om de får tilbudt en plads.
Kontakter
Roskilde Universitets presseservice: https://ruc.dk/presse
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ny stabschef ansat på Roskilde Universitet2.9.2026 11:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Kira Vinberg Iversen skal stå i spidsen for strategisk ledelsesbetjening af rektoratet og universitetsledelsen samt universitetets politiske interessevaretagelse.
Ny rapport: Unge danskere er mest villige til at betale for et nyhedsmedie25.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge danskere mellem 18 og 24 år er nu den aldersgruppe, der har den højeste villighed til at betale for nyhedsmedier, viser ny rapport. De slår dermed de ældre aldersgrupper fra 55 år og opefter, der typisk har udvist den største betalingsvillighed.
Forældrenes vaner har betydning for, om børn kommer op på cyklen12.8.2026 08:58:44 CEST | Pressemeddelelse
Skal flere børn op på cyklen, er det ikke nok kun at fokusere på børnene, lyder det fra forskere fra Roskilde Universitet, som netop har afsluttet forskningsprojektet ’Green Mobility Shift’.
12 mio. kr. skal styrke forskning i børn, unge og ældres trivsel13.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Velfærdsforskerne Tine Rostgaard og Hanne Warming har begge modtaget millionbevillinger fra VELUX FONDEN. Deres forskningsprojekter sætter fokus på fremtidens omsorg og trivsel.
Roskilde Universitet får ny prorektor for uddannelse3.7.2026 10:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Kristin B. Munksgaard bliver ny prorektor for uddannelse på RUC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum