85.152 har søgt ind på en videregående uddannelse
I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 1. I år har 85.152 søgt ind på en videregående uddannelse. Det er 1.079 flere end i 2023 og svarer til en stigning på 1 procent.
Mere end 85.000 har søgt en plads på en videregående uddannelse. Det er en lille stigning i forhold til 2023. Den generelle stigning i antallet af ansøgninger er båret af, at flere har søgt mod bacheloruddannelserne på universiteterne.
Dykker man ned i tallene, er der blandt andet stigende søgning til uddannelserne inden for STEM og til ingeniøruddannelserne. Civilingeniør er nu den mest søgte videregående uddannelse, og diplomingeniør ligger nummer fire på listen over mest søgte uddannelser.
Selvom flere af de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser igen i år er blandt de mest søgte uddannelser, er antallet af ansøgere til lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne enten faldet eller stagneret fra 2023-2024. Samlet set har 6 procent færre søgt de fire uddannelser.
Et andet område, der oplever dalende søgning fra 2023-2024, er sproguddannelserne, hvor der er sket et fald på 10 procent. Tendensen kan ses på tyskuddannelsen og flere andre uddannelser i almene sprog samt sprog med kobling til erhvervslivet. Det sker efter en længere årrække med generelt faldende søgning til sprogområdet.
I den samlede opgørelse over årets søgning til de videregående uddannelser indgår også udenlandske ansøgere til engelsksprogede uddannelser, der med 8.051 ansøgere udgør omkring 9 procent af det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser.
Læs notat om søgningen til de videregående uddannelser (PDF)
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Det er værd at glæde sig over, at der er så mange, der har valgt at søge ind på en videregående uddannelse – blandt andet på STEM- og ingeniøruddannelserne. Der er dog ikke kun grund til jubel, for det er min opgave at betragte uddannelseslandskabet i sin helhed, og der er en tydelig ubalance. Der er igen markante fald i søgningen til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, mens sygeplejerskeuddannelsen er stagneret på et lavt niveau, ligesom flere også har valgt sprogfagene fra. Det er bekymrende, når vi er på vej mod en tid, hvor små ungdomsårgange vil give mangel på studerende og arbejdskraft på tværs af sektorer og i mange brancher. Det bekræfter mig i behovet for reformer, der sikrer balancen i uddannelseslandskabet, og som samtidig åbner for, at flere internationale studerende kan uddanne sig i Danmark.
Fakta:
- 85.152 har søgt ind på en videregående uddannelse i 2024.
- Det er en stigning på 1.079 ansøgere og 1 pct. i forhold til 2023.
- Antallet af ansøgere er opgjort på ansøgernes 1. prioritet.
Vigtige datoer for søgning og optagelse i 2024:
- Fire gange om året bliver søgnings- og optagelsestal på de videregående uddannelser offentliggjort på ufm.dk.
- I marts opgøres resultatet af 15. marts-søgningen.
- 15. marts er der frist for kvote 2-ansøgere, ansøgere med adgangsgrundlag fra udlandet og ansøgere til uddannelser med adgangsprøver.
- 5. juli opgøres årets samlede søgningstal. Udover 15. marts-søgningen inkluderer dette de ansøgere, der søger frem til 5. juli, og som alene vurderes i kvote 1.
- 26. juli offentliggøres resultatet af sommerens optagelse.
- 26. juli udsendes tilbud om optagelse på de videregående uddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggør på dagen resultaterne.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeren rejser til Polen for at deltage i uformelt ministermøde om forskning10.3.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til Polen for at deltage i uformelt ministermøde om forskning. Europas konkurrenceevne og omsætning af banebrydende forskning til innovative løsninger er på programmet.
Uddannelses- og forskningsministeren rejser til Italien for at mødes med ministerkollegaer forud for dansk EU-formandskab6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til Italien for at mødes med sine italienske ministerkollegaer. De skal drøfte forskning, innovation og rumpolitik. Derudover skal Christina Egelund besøge ESA’s jordobservationscenter lidt uden for Rom.
H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren hylder topforskere25.2.2025 09:15:55 CET | Pressemeddelelse
Fem yngre forskere i international særklasse får i dag overrakt EliteForsk-prisen, der anerkender forskere, som på ekstraordinær vis bidrager til at styrke dansk forskning. Priserne overrækkes af H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i Den Sorte Diamant i København.
H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund hylder eliteforskere18.2.2025 12:06:43 CET | Pressemeddelelse
Den 25. februar uddeler H.M. Dronning Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund EliteForsk-prisen 2025 til fem udvalgte forskere i Dronningesalen i Den Sorte Diamant.
Bestil en forsker og få svar på tidens store spørgsmål7.2.2025 09:15:12 CET | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på, hvorfor vi bliver overvægtige, eller hvordan vores liv ville ændre sig, hvis vi kunne stoppe aldring? Disse og mange flere spørgsmål kan du få svar på, når 240 forskere igen i år drager ud til nysgerrige danskere for at dele deres viden under Forskningens Døgn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum