Flere unge søger de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser
Interessen for at læse til blandt andet ingeniør stiger markant i år

Meget tyder på, at de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser hitter hos de unge. I forhold til 2023 er søgningen til diplomingeniøruddannelsen steget med tre procent, og fortsætter dermed fremgangen, og indenfor naturvidenskab er stigningen på seks procent i forhold til sidste år. Det viser opgørelsen over søgningen til de videregående uddannelser for 2024 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Interessen for civilingeniøruddannelsen er steget med hele 11 procent fra sidste år, og er dermed den mest populære uddannelse i opgørelsen fra ministeriet.
Laura Klitgaard, der er formand i Ingeniørforeningen, IDA er naturligvis glad for de unges store interesse for STEM-uddannelserne.
”Det helt fænomenalt, at flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det er udtryk for at mange har en interesse i at medvirke til løse fremtidens udfordringer ved f.eks. at læse til blandt andet ingeniør eller tage en it-uddannelse. Der vil i høj grad blive rift om dem. De kan løse blandt andet den grønne omstilling, den øgede digitalisering og cybersikkerhed samt en række udfordringer på sundheds-og plejeområdet, hvor teknologi skal medvirke til at fremtidssikre sundhedsvæsenet," siger hun.
IDAs formand understreger dog, at det først er om tre uger, at man med sikkerhed ved, om der er grund til at smile.
"Det er først, når vi ser den endelige optag på de videregående uddannelser, at vi kan begynde at glæde os rigtigt. Hvis ikke vi får uddannet nok på STEM-området herhjemme, vil det betyde at erhvervslivets muligheder vil blive begrænsede, og det vil i sidste ende koste på den hjemlige velfærd," siger Laura Klitgaard.
Danmark vil allerede i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse. Det viser en mismatch-analyse udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen, IDA.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Massiv interesse for ingeniøruddannelserne5.7.2025 16:56:53 CEST | Pressemeddelelse
Civilingeniøruddannelsen er for andet år i træk den mest søgte
Facebook på kollisionskurs med danske brugere3.7.2025 13:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Facebook vil have adgang til brugernes private billeder på telefonen, men otte ud af ti danskere opfatter deres billeder som lige så private som helbredsoplysninger, viser IDA-undersøgelse.
Hver femte arbejder et sted uden stressplan2.7.2025 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal du gøre, hvis du bliver ramt af stress? Det svæver i luften på mange arbejdspladser. Mange erhvervsaktive danskere aner ikke, hvor de skal gå hen, hvis stressen rammer, viser nye tal fra IDA.
Hver anden tager jobbet med på ferie1.7.2025 07:28:11 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne tjekker arbejdsmail og tager opkald i sommerferien – og for mange er det ikke frivilligt. Hver fjerde oplever, at arbejdsgiveren forventer, de står til rådighed. Det viser nye tal fra IDA.
Gratis internet på ferien kan blive dyrt29.6.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun under hver femte dansker holder sig fra åbne wifi, når de er på ferie, hvilket ellers er det smarteste, advarer it-sikkerhedsekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum