"Hammerslag"-ekspert: Derfor har vi brug for pauser i hjemmet
5.7.2024 11:03:17 CEST | Boliga | Pressemeddelelse
I en verden, hvor tempoet stiger og det sociale liv fylder mere, bliver hjemmets rolige hjørner endnu vigtigere.

"Hyggekroge" er ikke længere bare hyggelige kroge – de er en nødvendighed for at finde ro i en travl hverdag.
Kristine Virén, formidlingschef hos Videncentret Bolius og "Hammerslag"-ekspert, understreger over for Boliga, hvor afgørende det er at skabe små, rolige hyggekroge og oaser i vores hjem, hvor vi kan trække os tilbage og lade op.
"Vores boliger er blevet meget større og mere åbne. Vi kan næsten ikke få nok af store stuer og køkken-alrum. Danskerne elsker åbne og lyse rum, hvilket skaber et dynamisk hjem, hvor børn, familie og venner er i centrum og skaber liv," siger Kristine Virén til Boliga og uddyber:
"Boligen skal ses i en ekstrovert kontekst, men samtidig er det også et sted, hvor vi skal slappe af, koble fra og lade op. Derfor er det vigtigt at have hyggekroge, hvor man kan trække sig tilbage fra det dynamiske og ekstroverte miljø."
Tryghed og ro i hyggekrogen
I sin forklaring understreger Kristine Virén, hvordan en hyggekrog kan være essentiel for vores mentale velvære:
"Grundlæggende skal vi mennesker føle os trygge i vores hjem. Vi har brug for noget, der støtter ryggen, vi skal kunne kigge fremad eller ud i rummet, vi skal sidde behageligt og være omgivet af godt og dæmpet lys. Dette er helt naturligt for os, når vi skal slappe af," siger hun.
Social samvær og hyggekroge
Det moderne menneskets livsstil er tæt knyttet til boligindretning og have, hvor sociale aktiviteter spiller en stor rolle.
"Hvordan skal vi ses med vores venner i hjemmet? Hvor skal baren stå? Hvordan skal børnefødselsdagen afholdes? Hvor skal bordet stå, så alle kan snakke sammen? Dette er blot nogle eksempler på, hvordan vores liv og boligindretning styres af sociale og ekstroverte behov," forklarer Kristine Virén.
Men hun påpeger også behovet for balance: "Mennesker har i lige så høj grad brug for ro. Hyggekrogen er symbolet på en pause fra det sociale, hvor vi kan være introverte og slappe af. Vi har brug for pauser gennem dagen, og derfor er hyggekroge ekstremt vigtige."
Følelsesmæssig forbindelse til hjemmet
At være følelsesmæssigt forbundet med sit hjem er vigtigt for at opnå en følelse af ro og velvære. Kristine Virén sammenligner nutidens åbne hjem med tidligere tiders indretning:
"I gamle dage havde boliger et herreværelse eller et kontor, som var mandens hyggekrog, hvor han kunne få en pause fra det sociale og dynamiske liv. I dag har vi revet væggene ned og åbnet op. Nu er hyggekrogen for alle, med fokus på let og behagelig belysning, og gerne en god udsigt mod noget roligt, som giver en rar følelse. Dette dæmper omgivelsernes larm og uro. Hyggekrogen skal forbinde os med vores følelser og skabe ro," understreger boligeksperten.
Råd til indretning af hyggekrogen
Kristine Virén afslutter med nogle konkrete råd til, hvordan man bedst indretter sin hyggekrog, så den kan give de nødvendige pauser i hverdagen:
- En behagelig stol eller sofa - måske et arvestykke
- Bløde tæpper
- Behageligt lys
- Udsigt mod noget, som giver ro




Nøgleord
Kontakter
Christian Torp YttergrenPR- og kommunikationskonsulent Boliga Gruppen A/S
Tlf:40288065cty@boliga.dkOm Boliga A/S
Boliga.dk er Danmarks største uafhængige boligside. Vi står også bag flere populære online-portaler, herunder DinGeo.dk, Selvsalg.dk, Itvang.dk, Tvangsauktioner.dk og UdenomBanken.dk. Med over 1,9 millioner månedlige brugere tilbyder vi omfattende tjenester til boligkøbere, boligsælgere, mæglere og låntagere i Danmark. Boligas mobilapp hjælper også flere hundredtusinde brugere med at finde drømmeboligen.
Følg pressemeddelelser fra Boliga
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boliga
Dicte sælger sit sommerhus: Kan score milliongevinst ved Tisvildeleje7.4.2026 10:36:04 CEST | Pressemeddelelse
Den danske sangerinde Dicte har sat sit sommerhus til salg. Ifølge oplysninger fra Boliga købte Benedicte Westergaard Madsen, bedre kendt som Dicte, sommerhuset i 2019 for 1.995.000 kroner. Nu er boligen sat til salg for 6.200.000 kroner. Hvis handlen går igennem til prisen, peger det på en potentiel værdistigning på omkring 4,2 millioner kroner – før udgifter til mægler, skat og eventuelle forbedringer.
Landsholdsstjerne må sænke prisen: Milliongevinst smuldrer31.3.2026 09:37:06 CEST | Pressemeddelelse
Andreas “AC” Christensen har endnu ikke fået solgt sit liebhaver-sommerhus i Vejby – og nu er prisen sat ned.
Søren Faulis Hellerup-villa er nu officielt til salg – kan score vild milliongevinst27.3.2026 10:08:26 CET | Pressemeddelelse
Den kendte filminstruktør og multikunstner Søren Fauli har nu officielt sat sin eksklusive bolig i Hellerup til salg – og der kan ligge en solid milliongevinst og vente. Boligen har tidligere ligget som en skuffesalg, men er nu kommet på det åbne marked og fremgår af Boliga.
Anders Breinholt sælger sit hus i Hellerup – kæmpe milliongevinst27.3.2026 09:56:05 CET | Pressemeddelelse
Den populære tv-vært Anders Breinholt har sat sin eksklusive bolig i Hellerup til salg – og der kan være en markant gevinst i sigte. Ifølge oplysninger fra Boliga købte Anders Breinholt huset for 8.600.000 kroner i 2019. Nu er boligen sat til salg for hele 21.500.000 kroner. Hvis boligen bliver solgt til den pris, peger det på en potentiel værdistigning på 12.900.000 kroner – før udgifter til mægler, skat og eventuelle forbedringer.
Kendt skuespiller sætter lejlighed til salg – kan score milliongevinst9.3.2026 10:07:23 CET | Pressemeddelelse
Skuespilleren Lise Baastrup Nielsen har sat sin lejlighed til salg – og der kan være en solid milliongevinst i vente.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum