Flere, men dyrere muligheder til sommerens boligkøbere
9.7.2024 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Årets første sommermåned bragte både gode og mindre gode nyheder til dem, der er på jagt efter deres drømmebolig. Boligkøberne har nu flere boliger at vælge imellem, men til højere priser. Samtidig skal de også være lidt hurtigere til at træffe en beslutning om at købe. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Der er gode nyheder for dem, der er på jagt efter deres nye drømmebolig. I løbet af juni måned blev der sat til salg-skilte i vinduerne på 8.454 nye boliger, hvilket er næsten 1.100 flere end på samme tidspunkt sidste år. Ved udgangen af juni i år var der derfor 41.121 boliger til salg, hvilket svarer til en stigning på 15 pct. sammenlignet med sidste år.
”Vi har set en stigning i udbuddet af boliger siden begyndelsen af 2022, og vi nærmer os nu det niveau, vi så før corona. Det er godt nyt for dem, der gerne vil bruge sommermånederne på at finde et nyt hjem,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Men selv om udvalget er større, er udbudspriserne på boliger højere end for et år siden. Ved udgangen af juni blev et typisk hus på 140 kvm udbudt til salg for næsten 2,8 mio. kr. Det er en stigning på næsten 120.000 kr. En typisk ejerlejlighed på 85 kvm bliver nu sat til salg til 3,5 mio. kr. Det er en stigning på knap150.000 kr. mere end for et år siden.
Samtidig skal man som køber være klar til lidt hurtigere at skrive under på en købsaftale, når drømmeboligen er fundet. Udbudstiden for huse er faldet med en uge sammenlignet med juni sidste år, og de er nu i gennemsnit til salg i lidt over 6 måneder. For dem, der er på udkig efter en lejlighed, er beslutningstiden blevet to uger kortere. Ved udgangen af juni var udbudstiden for ejerlejligheder på knap 5 måneder.
”Vi ser hvert år, at der kommer mere gang i boligmarkedet i løbet af foråret og forsommeren. Desuden har vi set, at renterne i de seneste måneder er faldet en smule, flere er kommet i arbejde, og en del danskere har fået lønstigninger. Det kan bidrage til at øge optimismen hos køberne og dermed skubbe priserne opad,” siger Peter Jayaswal, og kommer afslutningsvis med et råd til de potentielle boligkøberne:
”Før man begynder at lede efter sin næste drømmebolig, er det altid en god idé, at man på forhånd har afklaret med sin bank, hvor meget man har råd til at købe for.”
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Løfte skal fjerne tvivl om boliglån i landdistrikter28.5.2026 07:09:09 CEST | Pressemeddelelse
Boligkøbere i landdistrikterne skal ikke være i tvivl om deres muligheder for at få et boliglån. Derfor giver Finans Danmark nu på vegne af banker og realkreditinstitutter et klart løfte om et lånetilbud, der skal skabe større klarhed og tryghed for boligkøberne: Hvis økonomien er til det, vil man blive tilbudt et lån til en bolig i landdistrikterne efter gældende regler og instituttets kreditpolitik.
Finans Danmarks bemærkninger til vismandsrapporten26.5.2026 12:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmarks bemærkninger til vismandsrapporten, forår 2026
Skoleklasse fra Kerteminde dyster med de bedste elever i Europa19.5.2026 12:16:20 CEST | Pressemeddelelse
Grækenland har vundet årets Europæiske Pengequiz (European Money Quiz) og kan nu kalde sig europamestre i finansiel forståelse. Quizzen er Europas største konkurrence i finansiel forståelse for 13-15årige, hvor de nationale vindere fra 30 lande netop har været samlet i Bruxelles for at konkurrere om titlen som europamestre. Holdet fra Letland tog andenpladsen, mens Italien sikrede sig tredjepladsen.
Afkast-fest i danske investeringsfonde i april19.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af den anspændte geopolitiske situation var der positive afkast for stort set alle kategorier af danske investeringsfonde i april måned, og for flere fondskategorier har udviklingen i april sikret positive afkast år-til-dato. De flotte afkast har samtidig bragt den samlede formue i danske investeringsfonde på rekordniveau.
Antallet af lånetilbud falder - boligejere indhenter færre tilbud på låneomlægninger13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for april 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum