Nye søgetal: “Bekymrende”, mener Danmarks Lærerforening
5.7.2024 16:05:38 CEST | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Den negative udvikling i ansøgningen til læreruddannelsen fortsætter. ”Voldsomt bekymrende”, lyder det fra DLF-næstformand, der efterlyser investeringer i bedre praktik og lærernes arbejdsmiljø.
De nye søgetal til landets videregående uddannelser viser i år en nedgang i antallet af ansøgere til læreruddannelsen. I år har 2.387 nemlig søgt læreruddannelsen som 1. prioritet, mens tallet var 2.580 sidste år. En nedgang på 7 pct.
”Det er voldsomt bekymrende for folkeskolen og for hele vores samfund. Knap hver femte underviser i folkeskolen er i dag ikke uddannet lærer. Det er dybt alvorligt for elevernes udbytte af undervisningen og trivslen. Det er vi som samfund nødt til at tage meget mere alvorligt,” siger Niels Jørgen Jensen, næstformand for DLF.
Den nye og forbedrede læreruddannelse så dagens lys for et år siden, hvor der blandt andet blev skruet op for undervisningstimerne og sikret bedre og mere integrerede praktikforløb. For DLF er det vigtigt, at man sikrer ro om og investerer i den nye læreruddannelse.
”Vi står nu med en læreruddannelse, som har højere kvalitet, og som vi virkelig tror på. Det giver fx en kæmpe værdi for vores profession, at lærere nu er reelle medundervisere af de lærerstuderende. Så det er vigtigt med ro om rammerne, men vi skal selvfølgelig have flere til at se uddannelsens vej, og vi er slet ikke i mål med alle de gode intentioner bag uddannelsen. Vi skal fx sikre, at alle praktiklærere er uddannede til vejledningsopgaven og at der generelt investeres i praktikken, da vi ved at en god praktik er med til at få de studerende til at færdiggøre uddannelsen og søge mod folkeskolen efterfølgende,” siger Niels Jørgen Jensen.
I det hele taget ligger der et stort arbejde i at sikre, at flere har lyst til at blive og være lærer i folkeskolen.
”De faldende ansøgningstal og den stigende lærermangel i folkeskolen kalder i den grad på handling. Hver femte nyuddannede lærer har forladt folkeskolen igen allerede efter tre år, og vi har over 28.000 læreruddannede, der i dag arbejder uden for folkeskolen. Vi ved, hvor skoen trykker: vi skal skabe et bedre arbejdsmiljø for nuværende og kommende lærere i folkeskolen. Det er en klog investering, der i den grad også vil komme skoleeleverne til gode,” siger Niels Jørgen Jensen.
Kontakter
Emil Hee StenstrupPressekonsulent
Tlf:33 69 64 34emhs@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Lærerformand: “Milliardinvesteringer og indsatser for flere lærere vil gøre en afgørende forskel for folkeskolen”2.6.2026 16:10:47 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil styrke folkeskolen med milliardinvesteringer, en ny finansieringsmodel for skolen og et partnerskab for flere uddannede lærere. Det kommer til at gøre en afgørende forskel for folkeskolen, siger en begejstret formand for Danmarks Lærerforening.
Investeringer i folkeskolen kan på sigt øge arbejdsudbuddet med 6.000 personer og velstanden med 6,6 milliarder26.5.2026 07:37:44 CEST | Pressemeddelelse
Investerer en ny regering 5 milliarder i folkeskolen, så lærerne kan sikre, at flere består afgangsprøverne, vil det frem mod 2070 øge arbejdsudbuddet og velstanden, viser en ny rapport fra AE-rådet. “Investeringer i de unges livsmuligheder er den bedste investering, vi kan foretage os,” siger lærerformand Gordon Ørskov Madsen.
Ny undersøgelse: Tolærertimer vil styrke elevers faglighed og trivsel20.5.2026 07:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Et overvældende flertal af folkeskolelærerne ser to lærere i dansk og matematik som en god løsning til at styrke elevernes faglige niveau og trivsel – helt nødvendigt, at en ny regering styrker undervisningen, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Elevernes faglighed bør være øverst på dagsordenen i regeringsforhandlingerne29.4.2026 13:59:20 CEST | Pressemeddelelse
Det er afgørende, at en ny regering investerer i at styrke undervisningen og elevernes faglige niveau – det handler om elevernes videre livsmuligheder, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Samlet OK26-aftale for lærere og børnehaveklasseledere i kommunerne på plads23.3.2026 08:30:54 CET | Pressemeddelelse
Parterne er nået til enighed om en ny treårig overenskomst for lærerne i folkeskolen og andre undervisere i kommunerne. Aftalen giver blandt andet den gennemsnitlige lærer 3.600 kroner plus pension mere på lønsedlen om måneden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum