Verdo sikrer vand i hanen i nødsituationer
5.7.2024 13:00:00 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Verdo har styrket sit beredskab med nødgeneratorer, der sikrer vandforsyningen i tilfælde af nødsituationer. Tiltaget er en del af energikoncernens løbende indsats for at give randrusianerne en problemfri hverdag.

Tidligere kunne en uheldig rendegraver påvirke strømmen og trykket i vandhanen i lokalområdet. Det er slut nu, hvis man er kunde hos Verdo, for her har man nu sørget for, at der fremover kommer til at være tryk på vandforsyningen, - også hvis der opstår en nødsituation.
De i forvejen omfangsrige beredskabsplaner er nemlig blevet suppleret med transportable nødgeneratorer.
”Nødgeneratorer kan virke som en lille investering, men gevinsten er stor. Vi har nu et system, der automatisk slår til på tværs af hele forsyningsnettet, understøttet af transportable nødgeneratorer, som vi kan køre ud, hvis der opstår behov,” fortæller Peter Nordahn, chef for Vand og Digital Forsyning i Verdo.
Vandselskabets nye nødgeneratorer er langt fra de eneste foranstaltninger, der bidrager til at sikre vand i hanen. Alle selskabets lokationer og systemer overvåges for forsøg på cyberangreb, indbrud, trykfald eller andre udsving, så eventuelle udfald opfanges med det samme.
Sikkerhed på flere niveauer
Hvis uheldet er ude, og trykket falder i vandnettet, er det ikke kun mangel på vand, der kan blive et problem. Faren for at trække forurening ind i vandnettet udgør også en betydelig risiko. Det kan ske ved utætheder i ledningsnettet eller dårlige vandinstallationer hos vandkunderne, der svigter, og udover sundhedsrisikoen kan det være en dyr affære at rydde op efter.
At sikre trykket i nettet er derfor ikke kun et spørgsmål om forsyning, men i lige så høj grad om kvalitet. På den måde tjener nødgeneratorerne flere formål for Verdo, der ud over almindelige borgere også har kunder som sygehuse, plejehjem, virksomheder og landbrug med dyrehold.
”Kunderne skal kunne have tillid til os som leverandør. Af samme årsag udfører vi også flere vandprøver end de lovpligtige. Vi ved det med det samme, hvis noget afviger fra normalen, og med de nye nødgeneratorer har vi nu fået endnu et lag af sikkerhed, som gør, at vi kan sikre den høje kvalitet og fortsætte driften ufortrødent selv i kritiske situationer. Det er jeg glad for,” siger Peter Nordahn.
FAKTA
Verdo Vand indvinder årligt ca. 2,5 mio. m3 vand og dækker ca. 50 procent af vandforsyningen i Randers Kommune.
Du kan se den nuværende driftstatus og læse mere om Verdo Vand her: https://www.verdo.com/dk/privat/vand/
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Links
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Tag hele familien med til indvielse af Vilstrup Skov10.9.2026 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 20. september inviterer Verdo, Naturstyrelsen og Randers Kommune til officiel indvielse af den nye Vilstrup Skov syd for Randers. Her kan hele familien plante skovens første træer, få et sjældent kig indenfor på Vilstrup Vandværk og opleve biolog og dyreekspert Anders Kofoed. Det hele er gratis – og der er pølser og sodavand til alle.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo godkender plan for rent drikkevand og forsyningssikkerhed6.7.2026 09:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Vandforsyningen i Randers står overfor en massiv opgradering, der skal sikre rent vand til randrusianerne de næste 100 år frem. Nye vandværker og kildepladser er på vej.
Kraftvarmeværk bliver omdrejningspunkt for ny Tech-linje på Randers Statsskole26.5.2026 10:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Verdo og Randers Statsskole giver fremover gymnasieelever mulighed for at blive undervist i emner med udgangspunkt i kraftvarmeværket på Randers Havn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

