Københavns Professionshøjskole

Kvote 1: Markant fald i ansøgere til pædagoguddannelsen

Del

For sjette år i træk går pædagoguddannelsen tilbage i ansøgertal på Københavns Professionshøjskole. Også lærer, sygeplejerske og socialrådgiver har nedgang, mens de teknologiske uddannelser fik fine ansøgertal

Studerende på Københavns Professionshøjskole
Studerende på Københavns Professionshøjskole Svend Rossen, Københavns Professionshøjskole

Ansøgningsfristen for kvote 1 til de videregående uddannelser er netop slut fredag den 5. juli, og det endte med en markant faldende søgning til Københavns Professionshøjskole. Det er især pædagoguddannelsen, der har færre ansøgere og nu ikke længere er den mest søgte professionsuddannelse.

KP har modtaget 16.836 ansøgninger, heraf 5.818 førsteprioritetsansøgninger. Det er en tilbagegang på 2,7 procent i forhold til 2023, hvor KP modtog 17.975 ansøgninger, hvoraf 5.977 var førsteprioritetsansøgninger. Til gengæld er det en voldsom nedgang i forhold til 2019 – året før corona-nedlukningen – hvor KP fik hele 7.915 førsteprioritetsansøgninger. Så hvis man tager udgangspunkt i udviklingen fra 2019 til 2024, så er der tale om en samlet nedgang på 26 procent.

“Det er en meget kritisk situation, som i sidste ende får alvorlige konsekvenser for hele hovedstadsregionen. Der kommer til at mangle pædagoger i daginstitutionerne, lærere i folkeskolen, sygeplejersker på hospitalet og socialrådgivere på jobcentrene”, udtaler rektor Anne Vang Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole.

Hendes bekymring retter især mod pædagoguddannelsen. I år har 1.051 ansøgere valgt pædagoguddannelsen som det studie, som de allerhelst vil begynde på. Det er 44 færre end i 2023. Et fald på 4 procent. Men hvis man går tilbage til 2018, så satte 1.604 ansøgere kryds ved pædagoguddannelsen. Det er et fald på 34 procent, så uddannelsen nu ikke længere er den mest søgte uddannelse på KP. Den plads tilfalder i stedet for sygeplejerskeuddannelsen, der i år havde 1.088 førsteprioritetsansøgninger.

Fremgang til teknologiske uddannelser

Det er dog ikke alle uddannelser, der oplever tilbagegang. Lyspunkterne er bl.a. de teknologiske uddannelser, hvor radiografuddannelsen og bioanalytikeruddannelsen modtog henholdsvis 189 og 236 førsteprioritetsansøgninger. Laborantuddannelsen får også en lille fremgang ift. sidste år med 169 ansøgninger.

“Under corona-nedlukningen oplevede en del teknologiske uddannelser en øget interesse. Mange unge begyndte af naturlige årsager at interessere sig for sygdomme, vacciner og analyser, og vi fik en del ansøgere, der fx havde været podere på testcentre. Men interessen har bidt sig fast, og det er vi naturligvis glade for”, fortæller studiechef Jacob Krummes fra Københavns Professionshøjskole.

Lærer i Hillerød holder niveau 

Københavns Professionshøjskole åbnede i 2023 en læreruddannelse i Hillerød, som fik en fin start med 37 ansøgere – og dermed kunne oprette et hold. Derfor har der været en del spænding, om læreruddannelsen i Hillerød kunne holde niveauet, men det lykkedes heldigvis med 37 førsteprioritetsansøgninger igen i år.  

“Jeg er virkelig glad for, at læreruddannelsen har bidt sig fast i Hillerød. Vi har et tæt og stærkt samarbejde med kommuner i Nordsjælland, som bakker op om uddannelsen, så det er virkelig positivt, at der også i år er mange ansøgere, der har valgt vores nye nordsjællandske læreruddannelse”, siger Anne Vang Rasmussen.  

Hun hæfter sig også ved, at sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød har fået markant flere ansøgere i år end i 2023.   

Regeringen ventes at præsentere et udspil til en reform af professionsuddannelserne efter sommerferien, og ifølge Anne Vang Rasmussen er det nødvendigt med en bred og ambitiøs reform, der kan mærkes i praksis. Ikke mindst ift. pædagoguddannelsen, der har brug for et markant løft.  

”Vi har selvfølgelig styrket indsatsen for at få flere ansøgere de sidste par år og iværksat flere nye initiativer i samarbejde med både aftagere og særligt gymnasierne. Men der er ingen tvivl om, at der skal skrues på flere knapper samtidigt i uddannelseslandskabet, og vi ser derfor frem til regeringens reform for at få flere velfærdsuddannede til gavn for os alle”, siger Anne Vang Rasmussen. 

For yderligere oplysninger:   

Anne Vang Rasmussen, rektor for Københavns Professionshøjskole, tlf.:  20691393 

Jakob Krummes, studiechef, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 31417767   

Kontakter

Billeder

Anne Vang Rasmussen, rektor, Københavns Professionshøjskole
Anne Vang Rasmussen, rektor, Københavns Professionshøjskole
Download
Studerende på Københavns Professionshøjskole
Studerende på Københavns Professionshøjskole
Download

Links

Fakta om Københavns Professionshøjskole

- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 5.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Forskere: Fælles forberedelse på kriser får os bedre igennem21.6.2024 07:10:00 CEST | Nyhed

Kriseparathed skal også handle om, hvordan vi hjælper hinanden - og ikke kun vores hjemmeberedskab. Ny forskning viser nemlig, at danskerne i høj grad regner med at blive reddet af myndigheder, som egentlig ikke er forpligtet til at hjælpe og får travlt med at tage sig af andet, hvis en krise rammer. Der er brug for klar ansvarsfordeling og stærkt samarbejde mellem borgere og myndigheder og fælles prepping i civilsamfundet, lyder det fra to katastrofeforskere fra Københavns Professionshøjskole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye