Nu bliver de første Telia-kunder en del af Norlys
Telias tv-forretning integreres nu i Norlys, og kunderne får dermed adgang til Norlys' tv-pakker med et bredere udvalg af kanaler og streamingtjenester. For de fleste af Telias tv-kunder betyder overgangen til Norlys samtidig, at prisen falder.

Norlys er nu klar til at byde de første Telia-kunder velkommen, når Telia Danmarks tv-kunder i løbet af september og oktober flyttes til Norlys. Flytningen er et vigtigt skridt i arbejdet med at integrere Telia i Norlys og give kunderne endnu flere valgmuligheder, end de har i dag. Størstedelen af kunderne vil samtidig opleve, at prisen på deres tv-pakke falder.
- Flytningen af tv-kunderne til Norlys betyder på ingen måde, at Telia er færdige med at sælge tv-produkter. I løbet af de kommende måneder kan kunderne fortsat besøge en af Telias mange butikker eller kundeservice for at købe en tv-løsning fra Norlys. Det bliver dermed det første synlige bevis på arbejdet med at integrere Telia ind i Norlys, siger Claus Flyger Pejstrup, der er administrerende direktør i Norlys A/S.
Telia-kunder med tv-pakkerne Basis, Sport eller Sport & Familie vil blive tilbudt en tilsvarende tv-pakke hos Norlys, der bedst matcher det produkt, de har i dag. Kunderne har dog også mulighed for at opgradere til Norlys’ store tv-pakke eller selv at sammensætte deres vælg selv tv-pakke med enten 4, 8 eller 20 kanaler og streamingtjenester.
Skiftet til Norlys betyder rent praktisk, at kunder, der bruger Telia TV-appen i dag, skal skifte den ud med Norlys Play på deres mobil, tv, tablet, Apple TV eller Chromecast. Telias tv-boks udgår.
- Det her er første skridt på rejsen mod at skabe ét samlet Norlys-brand, hvor du som forbruger kan få det hele ét sted – lige fra strømmen i stikkontakten, til ladeboksen i carporten, internet og mobiltelefoni og altså også tv ét sted. Derfor er det her en vigtig milepæl for Norlys, siger Claus Flyger Pejstrup.
Alle eksisterende tv-kunder i Telia bliver kontaktet i god tid inden flytningen med konkret information om, hvad flytningen betyder for dem.
Sådan påvirkes kunder med Telias nuværende tv-pakker
Nuværende Telia-produkt |
Det tilsvarende Norlys produkt |
Betydning for kundernes pris |
4One/Basis (22 kanaler) – 399 kr./md. |
Lille tv-pakke (21 kanaler) – 319 kr./md. |
Besparelse på 80 kr./md. Får 7 nye kanaler, 8 kanaler udgår. |
4More/Sport (29 kanaler) – 549 kr./md. |
Mellem tv-pakke (34 kanaler + 1 streamingtjeneste) – 549 kr./md. |
Samme pris som i dag Får 14 nye kanaler og en streamingtjeneste, 9 kanaler udgår. |
4All/Sport & familie (43 kanaler) – 599 kr./md |
Mellem tv-pakke (34 kanaler + 1 streamingtjeneste) – 549 kr./md. |
Besparelse på 50 kr./md. Får 14 nye kanaler og en streamingtjeneste, 18 kanaler udgår. |
Et mindre antal kunder hos Telia har et udgået mobil- eller bredbåndsabonnement, hvor tv har været inkluderet. Disse kunder flyttes til Norlys’ lille tv-pakke og vil blive tilbudt en ny service i deres Telia abonnement.
Læs mere om Norlys Play: Vælg tv og streaming, der passer til dig - Bestil tv hos Norlys her
Nøgleord
Kontakter
Thomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys og Telenor udbygger deres fælles mobilnetværk med rekordmange nye mobilantenner i år5.2.2025 07:20:24 CET | Pressemeddelelse
I løbet af 2025 opstiller Norlys og Telenor nye mobilantenner på mere end 200 nye placeringer for at skabe hurtig og stabil mobildækning i alle dele af landet.
Norlys vinder stort udbud i Frederiksberg Kommune og runder dermed mere end 4.500 ladeudtag gennem offentlige udbud31.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys har netop vundet et offentligt udbud i Frederiksberg Kommune, der betyder, at energi- og telekoncernen opsætter i alt 124 ladeudtag i kommunen. I alt kommer Norlys indtil videre til at opsætte mere end 4.500 ladepunkter gennem offentlige udbud.
Norlys’ navn misbruges i forsøg på sms-svindel30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ukendte kriminelle forsøger i øjeblikket at svindle danskere ved at misbruge Norlys’ navn. Norlys opfordrer alle, der har modtaget sms’en, til at slette den.
Norlys skruer yderligere op for sikkerheden og ansætter to erfarne sikkerhedsfolk28.1.2025 07:58:14 CET | Pressemeddelelse
Det aktuelle trusselsbillede har gjort cybersikkerhed endnu vigtigere for danske virksomheder, og derfor skruer Norlys nu yderligere op og ansætter to erfarne profiler til nyoprettede lederstillinger med fokus på sikkerhed.
Norlys åbner ny lynladepark ved Tønder27.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag d. 3. februar åbner Norlys en ny lynladepark i Tønder, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum