Klar, parat, Tour de Trørød
I disse uger ifører vuggestue- og børnehavebørn i Trørød Børnehus sig de prikkede bjergtrøjer og suser afsted på cyklen som vaskeægte cykelstjerner. For tredje år i træk er touren nemlig kommet til børnehuset.

Uge 26 og 27 er noget helt særligt i Trørød Børnehus. Samtidig med at Tour de France løber over skærmen, sætter børnehuset nemlig gang i sit helt eget cykelløb. Børnene maler prikkede cykeltrøjer, bannere og flag, og så øver de cykelfærdigheder til den store guldmedalje.
Cykelglæde og cykelfællesskab
Hver dag mødes børnene på cykelbanen, hvor franske og danske cykelsange blæser ud af højtaleren. Det er afdelingsleder og pædagog, Mie Toft Spaabæk, der står bag initiativet. Hun fortæller:
-Tour de Trørød er en del af Trørød Børnehus’ pædagogik, hvor vi skaber et fællesskab blandt hele huset. Med børnehavebørnene starter vi med at gennemgå de forskellige dele på cyklen og herefter viser vi børnene billeder og piktogrammer af de cykelaktiviteter, de skal lave. Vi har fokus på struktur, visuel understøttelse, forberedelse og selvfølgelig bevægelsesglæde og motorik.
Og de glade cykelbørn cykler både slalom, med én hånd og blandt hulahopringe. Alle kan deltage uanset cykeltype, fart og ambitionsniveau. Mie Toft Spaabæk fortæller videre:
-Børnene får et fællesskab på cyklerne, og de elsker, at det er planlagt, og at de ved, hvad der skal ske, hvor og hvornår. Og så lærer de at cykle og mestre cyklen.
Den store finale
Sidste etape af Tour de Trørød afsluttes med en stor cykelfinale, hvor forældre er inviterede. Alle børnene ifører sig de hjemmelavede prikkede bjergtrøjer og cykler rundt om huset i deres grupper. Om afslutningen fortæller Mie Toft Spaabæk:
-Afslutningen plejer at være et kæmpe hit og en virkelig sjov dag. Når børnene har cyklet, afslutter vi dagen med juice og klapsalver fra de heppende forældre.
Og ifølge Mie Toft Spaabæk er der stor opbakning fra forældrene til det efterhånden traditionsrige løb:
-Forældrene støtter rigtig godt op om Tour de Trørød. Udover at medbringe cykler og forberede deres børn, så fortæller de også, at cyklen er med på sommerferie og at børnene under og efter Tour de Trørød, cykler hjemme på vejen. Det sætter altså et godt aftryk og det er jo fantastisk!
Nøgleord
Kontakter
Jens GregersenKommunikationschef
Tlf:+45 72 68 11 50jegr@rudersdal.dkBilleder
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Stor tilfredshed blandt borgerne med affaldsordninger11.6.2025 09:03:30 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse blandt 10.000 borgere i Rudersdal Kommune viser en gennemgående tilfredshed med affaldsindsamlingen.
Ny spildevandsplan i offentlig høring4.6.2025 14:10:37 CEST | Pressemeddelelse
Spildevandsplan 2025-2035, som netop er behandlet i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune, præsenterer en række nye indsatser - bl.a. skal fire nye områder kloakeres, og kloaksystemet i DTU Science Park skal udbygges.
Mange ideer fra borgerne til et tryggere Rudersdal3.6.2025 08:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Stor interesse på konference for at diskutere veje til et mere trygt Rudersdal og for at knække indbrudskurven. I en workshop skabte de mange engagerede borgere mange ideer, og hele juni kan alle andre også byde ind med netop deres gode tanker.
Stor indsats for rekruttering og tilknytning er nu afrundet2.6.2025 12:16:57 CEST | Pressemeddelelse
Et midlertidigt udvalg for organisering, rekruttering og tilknytning har netop holdt sit afsluttende møde, som markerede afslutningen på 2,5 års intensivt arbejde med at styrke rekrutteringen og tilknytningen på særligt social- og sundhedsområdet i Rudersdal Kommune.
Vedbækfundene flytter efter 41 år – nyt pop-up museum åbner31.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nogle af de vigtigste arkæologiske opdagelser fra Europas forhistorie, der nu er flyttet fra en lejet længe på Gl. Holtegaard i Holte. Vedbækfundene skal for en tid bo på Nationalmuseets magasiner i Vinge, hvor der skal forskes i dem. Fra slut september bliver det muligt at lære mere om Vedbækfundene og jægerstenalderen på et pop-up museum i Vedbæk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum