Ombygning af rundkørslen i Tarp sættes i bero
8.7.2024 07:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Prisstigninger på anlægsarbejdet stikker en kæp i hjulet på projektet med at forvandle rundkørslen i Tarp til et lyskryds.

Esbjerg Kommune har besluttet at trykke på pauseknappen i forhold til at gå videre med planerne for rundkørslen i Tarp, hvor Tarp Byvej møder Hovedvej A12. Her skulle et projekt omdanne det trafikale knudepunkt til et nyt signalreguleret og firbenet kryds, der ville forbedre trafikafviklingen og skabe en bedre fremkommelighed på en af de største indfaldsveje til Esbjerg.
Beslutningen om at udsætte projektet kommer som følge af store prisstigninger på anlægsopgaven. Det stod klart efter et udbud, hvor entreprenører har kunnet byde ind på opgaven med at udføre den fysiske del af arbejdet.
Oprindeligt blev der i 2020 afsat 8 mio. kr. til projektet, og i begyndelsen af året blev Plan & Byudviklingsudvalget orienteret om, at anlægssummen kunne stige yderligere 3,5 mio. kr. på grund af den generelle udvikling i prisniveauet. I det netop afholdte udbud lød det mest favorable bud på 18,3 mio. kr., og uforudsete prisstigning gør at projektet sættes i bero.
Alle direkte berørte borgere er blevet informeret om beslutningen.
Der vil tidligst i 2025 blive taget stilling til, om projektet skal sendes i udbud igen.
Kontakter
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Morten Andersson, chef for Natur & Byrum, moand@esbjerg.dk, tlf. 76 16 15 00
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Ny undersøgelse placerer Esbjerg blandt Danmarks bedste kommuner på ældreområdet30.10.2026 09:23:16 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune ligger på en flot syvendeplads i en ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet, som mediet NB-Ældre har udarbejdet.
Ny daginstitution på vej i Ribe: God forberedelse skal sikre en tryg overgang29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig et par år til åbningen af den nye daginstitution på Nørremarken i Ribe, men allerede nu er Esbjerg Kommune i gang med at planlægge forløbet, så børn og familier vil opleve så få forandringer i hverdagen som muligt.
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
Vandets magt og mystik: Fantasyfestival afslører næste års tema8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunkne riger, havuhyrer, forheksede søer og magiske kræfter. Den 18. og 19. september 2027 dykker Fantasyfestival ned i temaet Vandets magt og mystik og lader for første gang Esbjergs særlige forhold til havet danne afsæt for festivalens univers.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
