Danmark er dobbelte Europamestre i entreprenørskab
Både de danske deltagere til EM i Entreprenørskab for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser vandt guld sent i aftes til stort awardshow på Sicilien.
En klimarobot designet til at mindske CO2-udledning på majsmarker og en autonom havnerobot, der kan forhindre druknedød. Det var de innovative og højteknologiske idéer, som sent i aftes malede Europas største festival og mesterskab for entreprenørskab rødt og hvidt, da to danske hold hev guldmedaljerne hjem i hver deres kategori.
Det skete til et awardshow på Sicilien, som var kulminationen på Gen-E-festivalen, Europas største entreprenørskabsfestival, der inviterer tusinder af dygtige unge entreprenører til at vise deres virksomhedsidéer frem.
Holdene 99Robotics fra Herningsholm Erhvervsskole og HHX Ringkøbing samt Oculare fra SIMAC og Erhvervsakademi Aarhus vandt hovedprisen "Innovation of the year" for henholdsvis ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Lucas Hauge fra 99Robotics har sammen med sine tre partnere haft nogle intense, oplevelsesrige dage på Sicilien med scenepitch, pitch fra stand og networking med tusinder af andre studerende og erhvervsfolk. Men glæden over at vinde foran så mange andre dygtige deltagere overstråler trætheden.
"Efter nogle hårde dommerinterviews er det en kæmpe overraskelse og glæde at stå som Europamestre. Vi er så glade og taknemmelige for opbakningen som første pladsen er og glæder os til at komme videre med produktudviklingen," siger Lucas Hauge.
Samme forløb har Therese Ludvigsen fra Oculare haft sammen med sine seks partnere.
"Det har været helt fantastisk og overvældende under hele festivalen. Virkelig højt niveau. En af de store ting for os var at pitche på scenen foran så mange mennesker. Grænseoverskridende, men virkelig fed og sjov oplevelse," siger hun.
Begge vinderhold kvalificerede sig til EM gennem Fonden for Entreprenørskabs entreprenørskabsprogrammer Company Programme og Start Up Programme. Company Programme er et virkelighedsnært entreprenørskabsforløb for ungdomsuddannelserne, der udfordrer og styrker elevernes innovative og entreprenørielle kompetencer. Forløbet træner eleverne i at udvikle deres gode idéer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Det samme gælder Start Up Programme, som er et lignende forløb for videregående uddannelser.
Forsknings- og programchef Pernille Berg fra Fonden for Entreprenørskab fremhæver holdenes høje innovationsniveau.
"Begge hold består af nogle virkeligt dygtige unge mennesker, som har gennemgået en utrolig hurtig udvikling fra da de første gang startede på vores program og til nu, hvor de fuldt fortjent står som europamestre. Vi er utroligt stolte over deres præstation," siger hun.
Om 99Robotics
En af landbrugets største udfordringer er udledningen af CO2. Og en betydelig synder i det regnskab er majsproduktionen.
Det har fire studerende fra Herningsholm HHX, HTX og EUD samt Ringkøbing HHX sat sig for at finde en holdbar løsning på. ”Simpel” kalder de den selv.
For at reducere majsmarkernes udledning, udvaskning og nedslidning kan man så højeffektive vinterdæk-afgrøder. Der findes bare ingen konventionelle landbrugsmaskiner, der kan komme til på markerne uden at beskadige det høje majsplanter.
Men med virksomheden 99Robotics har de udviklet en såkaldt ”KlimaRobot”. En lille autonom robot, der er designet til at køre rundt mellem majsplanterne uden at beskadige dem.
Igennem deres arbejde har de identificeret et stort og hidtil uberørt marked, som både eksisterer nationalt og internationalt.
Om Oculare
Indtil alle drukneulykker er forhindret. Netop de ord har teamet, der består af syv studerende, arbejdet ud fra. Resultatet er en højteknologisk løsning, der skal redde liv.
De vil sende en autonom havnerobot på opgave, når folk falder i vandet og dermed forsøge at forhindre flere tilfælde af druknedød.
De syv studerende er en slags cocktail af kompetencer. Fire af dem kommer fra Svendborg International Maritime Academy (SIMAC), mens de andre tre er fra Erhvervsakademi Aarhus (EAAA).
Netop den tværfaglige kombination har løftet niveauet for teamet i deres arbejde med produktet, fordi det har givet dem mulighed for at arbejde i ”afdelinger”.
Spørger man dem, hvorfor deres robot kan gøre en forskel, lyder svaret klart og tydeligt:
”En redningskrans virker kun, hvis der er andre mennesker. Men vi mener, at alle mennesker fortjener at blive reddet.”
Kontakter
Lucas Hauge
99Robotics
Tlf. 26255710
Therese Ludvigsen
Oculare
Tlf. 24 66 00 66
Pernille Berg
Forsknings- og programchef, Fonden for Entreprenørskab
Tlf. 31475570
Nicolaj Truelsen
Presserådgiver, Fonden for Entreprenørskab
Tlf. 31193292
Billeder
Om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Små fællesværksteder i storbyerne, et kønsinkluderende tøjunivers og fliser i genbrugsplast var de vindende idéer til Danmarks Entreprenørskabsfestival28.11.2024 16:10:52 CET | Pressemeddelelse
Det var et væld af gode idéer, der kom frem på Danmarks Entreprenørskabsfestival i Vestdanmark, da studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser pitchede deres idéer foran frivillige dommere og hundredevis af tilskuere. Vinderne kom fra SIMAC, VIA University College og Erhvervsakademi Aarhus.
Bæredygtig emballage til fødevareindustrien, et innovativt frø og produkter til at sikre gokart førere: Her er de talentfulde unge vindere til Danmarks Entreprenørskabsfestival27.11.2024 17:38:46 CET | Pressemeddelelse
Sportscenter Herning summede af energi, da unge talenter fra landets ungdomsuddannelser var samlet for at fejre kreativitet, læring og handlekraft på den helt nye Danmarks Entreprenørskabsfestival. Deltagerne præsenterede deres idéer i tre forskellige entreprenørskabsprogrammer, hvor der blev pitch'et med stor entusiasme. Vinderne kom fra Herningsholm Erhvervsskole, Herningsholm Gymnasium, HHX og HTX og Svendborg Tekniske Gymnasium.
Højvandsport, plejehjem i bevægelse og fremtidens busstoppested: Her er elevernes idéer til Danmarks Entreprenørskabsfestival26.11.2024 16:30:16 CET | Pressemeddelelse
Tusinde elever, lærere, tre borgmestre og en minister fyldte Holbæk Sportsby op, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival for grundskoler i Østdanmark. Her skulle vinderne af den 13.000 elevers store landsdækkende finale i entreprenørskabsprogrammet Projekt Edison findes. Holdene bag top tre-idéerne kommer fra Rungsted, Næstved og Nakskov. En sal fuld af energiske 6. og 7. klasses skoleelever og deres stolte lærere skabte en kæmpe idéfest i Holbæk Sportsby til Danmarks Entreprenørskabsfestival for grundskolen. Her kunne publikum, som blandt andre bestod af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, Greve-borgmester Pernille Beckmann, Næstved-borgmester Carsten Rasmussen og adskillige frivillige dommere fra erhvervslivet se de 400 finalister fortælle om deres kreative idéer inden for temaet "din og min by i bevægelse." De tre bedste idéer, som fik overrakt henholdsvis 4.000, 6.000 og 10.000 kroner til
Invitation: Oplev skoleelevers kreative ideer og mød fremtidens iværksættere til Danmarks Entreprenørskabsfestival 202422.11.2024 20:18:01 CET | Presseinvitation
Tusindvis af 6.- 7. klasses elever med en iværksætter i maven samles og pitcher deres kreative ideer foran frivillige dommere og et stort publikum, når den nye festival "Danmarks Entreprenørskabsfestival 2024" for grundskolen afholdes tirsdag den 26. november i Holbæk Sportsby. Undervejs kan man også opleve INSPIRE-konferencen og lytte til inspirerende oplæg fra bl.a. Svend Brinkmann.
Invitation: Oplev studerendes kreative ideer og mød fremtidens iværksættere til Danmarks Entreprenørskabsfestival 202422.11.2024 14:25:27 CET | Presseinvitation
Hunredvis af studerende fra videregående uddannelser samles og pitcher deres kreative ideer foran frivillige dommere og et stort publikum, når den nye festival "Danmarks Entreprenørskabsfestival 2024" afholdes torsdag den 28. november på Godsbanen i Aarhus. Undervejs kan man også opleve INSPIRE-konferencen og lytte til inspirerende oplæg fra eksperter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum