Lange ventetider presser virksomhederne til forlig
Sagsbehandlingstiden hos de danske domstole vokser støt, og det kan tage op mod to år for borgere og virksomheder at få afgjort deres juridiske tvister. Helt urimeligt, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som konsekvens kan være nødt til at anbefale medlemmerne at indgå forlig i flere sager.

Det går den forkerte vej med sagsbehandlingstiden hos de danske domstole. For de civile søgsmål kan det tage op mod to år at få en endelig afgørelse i sagen. Den udvikling får nu kritik af TEKNIQ Arbejdsgiverne, da medlemsvirksomhederne bliver nødt til at overveje forlig for at få en afslutning på sagerne.
- Det er simpelthen urimeligt lang tid at vente. En uafklaret sag kan påvirke en virksomheds økonomi og ydeevne, især hvis der er uafklarede tvister om kontrakter eller ydelser. Og når sager trækkes i langdrag, kan det samtidig blive vanskeligt at bevise sin sag, da vidners hukommelse svækkes over tid, og medarbejdere kan skifte job, siger Linda Nordstrøm Nissen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Den lange sagsbehandlingstid er ifølge underdirektøren et problem for retssikkerheden, og derfor er det uacceptabelt, at sagsbehandlingstiden fortsætter med at stige. Men realiteten er, at det kan være en fordel for at undgå de betydelige omkostninger ved en retssag, som bliver trukket i langdrag.
- Nu er det ofte penge, man strides om. For hver måned, der går, løber renterne på sagen, og det kan blive en dyr affære. Virksomhederne skal se det store billede og overveje, om et forlig kan være en hurtigere og mere omkostningseffektiv løsning, siger Linda Nordstrøm Nissen.
Fortsætter samme kurs i år
TEKNIQ Arbejdsgiverne tilbyder omfattende støtte til deres medlemmer i forligsprocessen, og yder rådgivning og hjælper med at vurdere sager på det erhvervsretlige område.
- Det er vigtigt at være godt forberedt, kende sine argumenter og søge rådgivning for at afprøve dem. Og samtidig er det nødvendigt at lære af erfaringerne for at undgå fremtidige konflikter, siger Linda Nordstrøm Nissen
Selvom der er igangsat lovændringer for at nedbringe sagsbehandlingstiderne, forventes der ikke markante forbedringer på kort sigt.
Domstolsstyrelsen vurderer selv, at sagsbehandlingstiden vil være status quo eller svagt stigende i år.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved retterne i 2023:
Civile sager: 22,5 måneder (byret + landsret)
Domsmandssager: 8,6 måneder
Nævningesager: 6,4 måneder
Kilde: Domstolsstyrelsen, Årsrapport 2023
Yderligere info, kontakt:
Linda Nordstrøm Nissen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 77 42 42 03 / lnn@tekniq.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkLinks
Om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Tårnhøj elpris: Sådan undgår du de dyre timer1.7.2025 15:44:02 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen topper i aften, men med få tiltag og moderne løsninger kan danskerne nemt undgå at betale for meget, lyder det fra TEKNIQ.
TEKNIQ: Odsherred-sag bør føre til eftertanke1.7.2025 11:07:02 CEST | Pressemeddelelse
Rekonstruktionsplanen for Odsherred Varme er netop blevet godkendt, hvilket betyder, at det er virksomheder og borgerne, der står tilbage med konsekvenserne, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Virksomhederne har brug for flere udenlandske kolleger30.6.2025 11:21:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale er et vigtigt skridt på vejen mod at få flere internationale kolleger til danske virksomheder. Ikke mindst i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Det tekniske erhvervsliv står sammen om mangfoldighed25.6.2025 10:12:08 CEST | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Dansk El-Forbund står sammen om at fremme mangfoldighed i elbranchen. Det sker med afsæt i den overenskomstaftale, der blev indgået i foråret – som er i skarp kontrast til de politiske strømninger i USA, der udråber diversitet som skadelig.
TEKNIQ: Godt første skridt mod en slankere administration18.6.2025 12:12:31 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om at reducere med 6.500 årsværk i den offentlige administration sender et vigtigt signal. Det er begyndelsen på det nødvendige opgør med bureaukrati, der dræner velfærd og initiativ, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum