Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om rejseforsikringen dækker, hvis man bliver syg på grund af hedebølge? Hvordan man sikrer sig mod vandskade, når man ikke er hjemme? Og hvordan man forbereder sig bedst på en bilferie ned gennem Europa?

Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen et hav af danskere, der har forsikringsrelaterede spørgsmål eller brug for hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser. På baggrund af de mange henvendelser vi får, samler vi hver måned en brevkasse, som landets redaktioner frit kan benytte ved angivelse af logo, kilde og telefonnummer til Forsikringsoplysningen. I er også velkomne til at anvende pressebilledet ved angivelse af fotograf.
Brevkasse for juli:
Spørgsmål - Vi skal på ferie til Grækenland. Hvad nu hvis vi bliver syge pga. hedebølge. Dækker rejseforsikringen det?
Kære Forsikringsoplysningen
Vi skal holde sommerferie i Grækenland, hvor der jo allerede er varslet hedebølge.
Hvad nu, hvis man bliver syg på grund af varmen og har brug for lægehjælp? Vil rejseforsikringen dække det, eller kan man risikere, at de siger, at man ikke har været påpasselig nok i forhold til at opholde sig i skyggen, drikke nok væske mv.?
Og skal man kontakte forsikringsselskabet eller gå direkte til en lokal læge og benytte det blå sygesikringskort?
Hilsen
Den bekymrede
Svar:
Kære Bekymrede
Som udgangspunkt dækker rejseforsikringen, hvis man bliver akut syg på rejsen – også hvis det er på grund af varmen.
Hvis det skulle gå så galt, vil jeg anbefale, at I kontakter jeres forsikringsselskab, og så kan de guide jer til den bedste løsning i forhold til behandlingen.
God rejse.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Vi er nervøse for, om der kommer skybrud, mens vi er på ferie og ikke er hjemme. Hvordan sikrer vi os bedst muligt?
Hej Brevkasse
Vi skal afsted på sommerferie om lidt og er lidt nervøse for, om vi kan risikere at blive ramt af skybrud og vand i kælderen, mens vi ikke er hjemme.
Hvordan forbereder vi os bedst? Og dækker forsikringen, hvis kælderen har stået under vand i en uge?
Hilsen
De nervøse
Svar:
Hej Nervøse
Som udgangspunkt dækker forsikringen, hvis definitionen for skybrud er opfyldt. Det er enten 15 mm regn i løbet af 30 min eller 40 mm (nogle selskaber 30 mm) i løbet af 24 timer. Man har dog altid pligt til at begrænse eventuelle skader, i det omfang det er muligt.
Jeg vil derfor anbefale, at I inden ferien tjekker, at tagrender er fri for snavs, at udendørs afløb ikke er blokeret af blade og skidt, og at alle døre og vinduer er lukkede.
Og så er det en rigtig god idé at alliere sig med en nabo, som har en nøgle, og som kan tjekke, om der er kommet vand ind og kontakte jer, hvis uheldet skulle være ude.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Vi skal på bilferie ned gennem Europa. Hvad skal vi være særligt opmærksomme på?
Hej
Vi skal på bilferie i Europa i sommerferien. Planen er, at vi starter med at køre til Italien igennem Tyskland og Østrig, og så tager vi måske over Kroatien på vej hjem.
Sidste sommer var der jo det der vanvittige haglvejr i Italien. Hvordan er vi sikre på at få hjælp, hvis det skulle ske igen?
Og er der specielle regler man skal være opmærksom på i de forskellige lande?
Hilsen
De undrende
Svar:
Hej Undrende
Når din bil er kaskoforsikret, er der også automatisk redningshjælp i udlandet tilknyttet. Det betyder, at du fx kan få hjælp, hvis bilen bliver skadet, eller du får motorproblemer på rejsen. Hvem, der administrerer vejhjælpen, afhænger af, hvilket forsikringsselskab du har, og du kan se det i dine vilkår, eller få det oplyst ved at kontakte selskabet.
Det er en rigtig god idé at sætte sig ind i reglerne for det land, man skal køre gennem eller holde ferie i. Fx er der i Tyskland regler om, at der skal være refleksveste til alle passagerer i bilen, og i Østrig skal du købe en vignette (vejafgift), inden du kører ind i landet.
FDM har samlet en række gode råd og overblik over reglerne i forskellige europæiske lande - dem finder du her
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Nøgleord
Kontakter
Anne Garde SlothuusForsikringsoplysningen
Tlf:+4541919145ags@fogp.dkBilleder
Links
Fakta om Forsikringsoplysningen
Forsikringsoplysningen har i 90 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.
Alle kan kontakte Forsikringsoplysningen på telefon 41 91 91 91 tirsdag – torsdag 9.00-11.30 og 12.30-15.00, eller via på vores hjemmeside https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Styrk cybersikkerheden for at sikre Danmarks samfundsrobusthed30.6.2025 09:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi ser ind i forsvarsinvesteringer for hundredvis af milliarder de kommende år. Men vi må ikke glemme vores nationale beredskab og samfundsrobusthed, mener F&P. Særligt på cyberområdet er Danmark udsat. Derfor spiller forsikrings- og pensionsbranchen ud med otte konkrete forslag til at styrke cybersikkerheden i Danmark.
F&P: Næste års finanslov skal sætte turbo på fremtidssikringen af Danmark25.6.2025 09:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Øget klimasikring, styrket velfærd, investeringer i konkurrenceevnen og en øget tryghed for danskerne er blandt de fokusområder, som F&P foreslår i nyt finanslovskatalog, der skal fungere som inspiration frem mod efterårets finanslovsforhandlinger.
F&P: Et opjusteret råderum giver nye muligheder23.6.2025 11:26:14 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriet har i dag opjusteret råderummet frem mod 2030 med 58 mia. kr. F&P mener, at regeringen bør prioritere klimasikring, forsvarsinvesteringer og den grønne omstilling for de nye milliarder.
De grønne pensionsinvesteringer stiger trods global usikkerhed23.6.2025 08:20:25 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling har fået det sværere, bl.a. efter den nye politiske agenda i USA. Alligevel er beholdningen af grønne investeringer hos den danske pensionsbranche øget det seneste år, viser ny opgørelse. Sammenlagt har branchen nu investeret 385 mia. kr. i grøn omstilling.
F&P: Ambitiøst udspil fra regeringen om EU-formandskabsprioriteringer.19.6.2025 13:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Mere europæisk forsvar, afbureaukratisering, grøn omstilling, øgede investeringer i EU og en styrkelse af konkurrenceevne er de omdrejningspunkter, som den danske regering lægger op til at have fokus på ved det nærtstående EU-formandskab. Det er korrekt prioriteret, men det er resultaterne, regeringen vil blive målt på, lyder det fra F&P.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum