Indbrudstyvene holder ikke sommerferie: Stjæler for mere end før
5.7.2024 07:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Mange danskere vender blikket mod udlandet eller et sommerhus i sommermånederne. Omvendt vender indbrudstyvene blikkene mod de ferietomme huse. GF Forsikring guider her til ferie uden nervøsitet for indbrud.

Antallet af anmeldte indbrud i Danmark er faldet de sidste år, når man ser på politiets egne tal. De viser, at der i Danmark var 46.375 anmeldte indbrud i 2018, mens der i 2023 var 28.701- det svarer til 4,8 anmeldte indbrud pr. 1000 indbyggere. Det er et fald på 38 procent, men selvom antallet af indbrud er faldet, er indbrudstyvene blevet mere effektive. Det vækker bekymring ved det medlemsejede GF Forsikring.
- Vi kan desværre konstatere, at der anmeldes større skader fra vores medlemmer ved indbrud. Tyvene stjæler altså for større værdier end før, og det er en kedelig udvikling, selvom vi ser et fald i antallet af indbrud, lyder det fra direktør for Skadehjælp ved GF Forsikring, Martin Rundager.
Tal fra det medlemsejede GF Forsikring viser, at der i 2018 i gennemsnit blev stjålet for 26.483 kroner, når indbrudstyven havde været forbi. I 2023 var dette tal steget til 34.500 kroner. En stigning på mere en 30 procent.
Lås, sikr og spørg naboerne
Selvom antallet af indbrud i Danmark stadig er højt, og tyvene har fået øje for de mere værdifulde tyvekoster, bør det ikke afholde danskerne fra at nyde en tiltrængt ferie væk fra hjemmet.
- Man skal ikke gå rundt og være nervøs for indbrud, når man er på ferie. Inden man tager afsted, bør man dog sikre sig, at ens hus eller lejlighed også er ferieklar, og her er et af de vigtige råd er at tale med naboerne. Så er de opmærksomme, hvis der foregår noget, siger Martin Rundager.
Gode råd:
- Sørg for at alle døre og vinduer er lukket og låst korrekt. Det gælder også garage, skure og cykler.
- Hør naboer, om de vil være opmærksomme, mens man er væk.
- Aktivér eller installér en udendørs bevægelsescensor, der aktiverer lyset. Det kan skræmme tyvene væk. Indstil også timere indendørs til at aktivere lyset om aftenen.
- Hav styr på forsikringerne. Ved indbrud er det indboforsikringen, der dækker det stjålne, og husforsikringen dækker skader på huset. Gennemgå forsikringerne, så du er sikker på, at du er dækket.
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus GadeKommunikationschefGF Forsikring
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
MELLEMØSTEN: GF Forsikring melder om ro på efter hektisk hjælpeindsats31.3.2026 11:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste af GF Forsikrings medlemmer, der har været påvirket på rejsen som følge af situationen i Mellemøsten, er nu kommet hjem i god behold.
GF TrekantOmrådet i Kolding er vokset ud af rammerne26.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KOLDING: GF Forsikrings lokale kontor i Kolding er vokset ud af de nuværende rammer på Buen 2A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
GF Forsikring advarer: Pas på med at overlæsse din trailer25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange trailere på de danske veje. På tærsklen til trailerfolkets højsæson opfordrer GF Forsikring derfor nu til ekstra opmærksomhed på et ofte overset problem: Overlæs på traileren. Rigtig mange risikerer en ubehagelig overraskelse, lyder det.
Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.
På vej ud af dybfryseren: Tøvejr kan give husejere panderynker19.2.2026 13:32:19 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring forbereder husejere på det kommende tøvejr – en situation danskerne ikke er så vant til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum