H.M. Kongen blev budt velkommen af unge iværksætteelever i Nuuk
H.M. Kongen blev i dag modtaget af flagalle af børn fra en skole i Nuuk, da han besøgte unge iværksætterelever fra Nuussuup Atuarfia skolen. Det skete under Kongefamiliens besøg i Grønland, og de unge elever fik udover at hilse på Kongen mulighed for at præsentere deres iværksætterideer.
På Nuussuup Atuarfia skolen i Nuuk præsenterede fem elevgrupper i dag innovative idéer for H.M. Kongen. Eleverne har sammen med hundredvis af andre børn i Grønland deltaget i Fonden for Entreprenørskab – Kalaallit Nunaats entreprenørskabsforløb.
”Iværksætteri og entreprenørskab er nøglen til en lys fremtid for Grønland og fundamentet for dette er uddannelse af vores børn og unge. Netop derfor er jeg særligt stolt af Fondens- og de mange dygtige skolelærere i Grønlands, indsats med at udbrede undervisning i netop iværksætteri og entreprenørskab. I 2023 uddannede vi 172 lærere i hele Grønland og således har mange hundrede skolebørn nu fået undervisning i entreprenørskab. Jeg glæder mig hver dag ved tanken om de ekstra muligheder, det giver for vores unge mennesker og ved tanken om, at det betyder flere iværksættere i fremtiden”, siger Jacob Nitter, bestyrelsesformand for Fonden for Entreprenørskab – Kalaallit Nunaat.
H.M. Kongen hørte om elevernes innovative idéer indenfor emnerne ”Lad os bevæge os” og sprog og kultur. Selv om eleverne naturligvis var spændte på deres præsentation, var de alle stolte af deres indsats. Ud over at præsentere deres innovative projekter viste eleverne også H.M. Kongen, hvordan han selv kunne bruge dem.
”Vi er glade for, at vi sammen med byens børn i dag kunne byde H.M. Kongen velkommen på vores skole. Som viceskoleinspektør er det en stor glæde at se eleverne præsenterer deres entreprenørskabsprojekter og innovative løsninger for H.M. Kongen. Den slags undervisning er meget motiverende for elevernes læring, og de får tro på egne evner til at skabe deres egen fremtid”, siger viceskoleinspektør, Kristian Albrechtsen-Larsen.
Fonden for Entreprenørskab – Kalaallit Nunaat har siden 2018 arbejdet for at flere elever og studerende møder entreprenørskab på deres skoler og uddannelser. Skoler i mange byer og bygder deltager i år i fondens undervisningsforløb, og det samme gør deres lærere. Det giver elever på tværs af landet mulighed for at prøve kræfter med innovative læringsprocesser i teori og praksis. Det sker i samarbejde med Naalakkersuisut og USAID.
”Gennem entreprenørskab lærer børn og unge, hvordan de kan være med til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Projekterne, eleverne arbejder med, tager ofte udgangspunkt i deres egen hverdag, og de får unik mulighed for at blive medskabere af fremtidens samfund. I dag var det utroligt inspirerende at se, hvor meget eleverne engagerer sig i deres ideer, og hvor hårdt de arbejder på at finde løsninger for en grønnere fremtid,” siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab.
Baggrundsinfo:
Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat blev etableret i 2018 i samarbejde med den danske organisation. Dette i en del af en bredere bevægelse for at fremme entreprenørskab og innovation i Grønland. Organisationen har arbejdet målrettet på at inspirere og uddanne børn og unge til at tænke kreativt, handle entreprenant og skabe positive forandringer i samfundet.
I de tidlige år fokuserede fonden primært på uddannelsesinstitutioner og skoler. De udviklede undervisningsmaterialer trænede lærere og understøttede entreprenante projekter i klasselokalerne. Dette bidrog til at skabe en kultur, hvor entreprenørskab blev betragtet som en vigtig kompetence for fremtidens generation.
Kontaktinformation Fonden for Entreprenørskab:
CEO Fonden for Entreprenørskab: Christian Vintergaard +45 28754191
Regionsleder i Grønland: Nukappiaraq Kristiansen +299 259776
Kredittering af billeder: Malou Media
Kontakter
Christian VintergaardAdm. direktørFonden for Entreprenørskab
Tlf:28754191christian@ffefonden.dkBilleder
Om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Små fællesværksteder i storbyerne, et kønsinkluderende tøjunivers og fliser i genbrugsplast var de vindende idéer til Danmarks Entreprenørskabsfestival28.11.2024 16:10:52 CET | Pressemeddelelse
Det var et væld af gode idéer, der kom frem på Danmarks Entreprenørskabsfestival i Vestdanmark, da studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser pitchede deres idéer foran frivillige dommere og hundredevis af tilskuere. Vinderne kom fra SIMAC, VIA University College og Erhvervsakademi Aarhus.
Bæredygtig emballage til fødevareindustrien, et innovativt frø og produkter til at sikre gokart førere: Her er de talentfulde unge vindere til Danmarks Entreprenørskabsfestival27.11.2024 17:38:46 CET | Pressemeddelelse
Sportscenter Herning summede af energi, da unge talenter fra landets ungdomsuddannelser var samlet for at fejre kreativitet, læring og handlekraft på den helt nye Danmarks Entreprenørskabsfestival. Deltagerne præsenterede deres idéer i tre forskellige entreprenørskabsprogrammer, hvor der blev pitch'et med stor entusiasme. Vinderne kom fra Herningsholm Erhvervsskole, Herningsholm Gymnasium, HHX og HTX og Svendborg Tekniske Gymnasium.
Højvandsport, plejehjem i bevægelse og fremtidens busstoppested: Her er elevernes idéer til Danmarks Entreprenørskabsfestival26.11.2024 16:30:16 CET | Pressemeddelelse
Tusinde elever, lærere, tre borgmestre og en minister fyldte Holbæk Sportsby op, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival for grundskoler i Østdanmark. Her skulle vinderne af den 13.000 elevers store landsdækkende finale i entreprenørskabsprogrammet Projekt Edison findes. Holdene bag top tre-idéerne kommer fra Rungsted, Næstved og Nakskov. En sal fuld af energiske 6. og 7. klasses skoleelever og deres stolte lærere skabte en kæmpe idéfest i Holbæk Sportsby til Danmarks Entreprenørskabsfestival for grundskolen. Her kunne publikum, som blandt andre bestod af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, Greve-borgmester Pernille Beckmann, Næstved-borgmester Carsten Rasmussen og adskillige frivillige dommere fra erhvervslivet se de 400 finalister fortælle om deres kreative idéer inden for temaet "din og min by i bevægelse." De tre bedste idéer, som fik overrakt henholdsvis 4.000, 6.000 og 10.000 kroner til
Invitation: Oplev skoleelevers kreative ideer og mød fremtidens iværksættere til Danmarks Entreprenørskabsfestival 202422.11.2024 20:18:01 CET | Presseinvitation
Tusindvis af 6.- 7. klasses elever med en iværksætter i maven samles og pitcher deres kreative ideer foran frivillige dommere og et stort publikum, når den nye festival "Danmarks Entreprenørskabsfestival 2024" for grundskolen afholdes tirsdag den 26. november i Holbæk Sportsby. Undervejs kan man også opleve INSPIRE-konferencen og lytte til inspirerende oplæg fra bl.a. Svend Brinkmann.
Invitation: Oplev studerendes kreative ideer og mød fremtidens iværksættere til Danmarks Entreprenørskabsfestival 202422.11.2024 14:25:27 CET | Presseinvitation
Hunredvis af studerende fra videregående uddannelser samles og pitcher deres kreative ideer foran frivillige dommere og et stort publikum, når den nye festival "Danmarks Entreprenørskabsfestival 2024" afholdes torsdag den 28. november på Godsbanen i Aarhus. Undervejs kan man også opleve INSPIRE-konferencen og lytte til inspirerende oplæg fra eksperter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum