Dine gener bestemmer, om du får hjerteflimmer
Dine gener har stor betydning for, om du på et tidspunkt i livet udvikler sygdommen hjerteflimmer, viser en stor genetisk gennemgang. Det kan måske forebygge nogle tilfælde af sygdommen og føre til bedre og mere præcis behandling.
![”Vi kan se, at en person der har en høj genetisk risikoscore for atrieflimren, har en væsentligt øget risiko for at udvikle sygdommen, især hvis man også har klassiske risikofaktorer for atrieflimren som forhøjet blodtryk og overvægt,” siger forsker bag nyt studie.](/data/images/public/13560987/13949898/dc908a58-8034-423f-bf4d-f4f213f32a4e-w_720.jpg)
Op mod en tredjedel af danskerne risikerer i løbet af livet at blive ramt af hjertesygdommen atrieflimren, også kaldet hjerteflimren eller forkammerflimren. En sygdom, der kan give hjertebanken, uro i brystkassen og åndenød.
Man ved, at atrieflimren kan være arvelig, og at alle mennesker bærer på små variationer i arvemassen der enten øger eller nedsætter risikoen for sygdom en smule.
Nu har forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet undersøgt, hvilken betydning generne har for udvikling af sygdommen. For at bestemme genernes betydning for udviklingen af sygdommen, har forskerne lavet en såkaldt genetisk risikoscore for hjerteflimmer hos over 400.000 mennesker i den store internationale biobank ”UK Biobank”.
”Vi kan se, at en person der har en høj genetisk risikoscore for atrieflimren, har en væsentligt øget risiko for at udvikle sygdommen, især hvis man også har klassiske risikofaktorer for atrieflimren som forhøjet blodtryk og overvægt,” siger læge og ph.d.-studerende ved Biomedicinsk Institut og Rigshospitalet, Oliver Bundgaard Vad.
En genetisk risikoscore betyder, at de har brugt den viden, vi har om, hvilke af de små variationer i arvemassen, der disponerer for hjerteflimmer. Her vil nogle variationer øge risikoen en smule, mens andre vil være beskyttende. Gennem computerberegninger, kan forskerne se på betydningen af alle disse små variationer og udregne en samlet genetisk disposition, for hver enkelt person.
Genændringer, der øger risikoen for hjerteflimmer
Forskerne har også kortlagt betydningen af sjældne genændringer i 18.000 forskellige gener. Her fandt de seks gener, hvor genændringer ser ud til at have en stor betydning for en persons risiko for at udvikle hjerteflimmer.
Omkring 1% af deltagerne i studiet var bærere af en ændring i et af generne. Sammenlagt med den overordnede genetiske risiko, kan det have en stor betydning for risikoen for hjerteflimmer. Hvis man både har en høj overordnet genetisk risikoscore, og man er bærer af en genændring i et af de identificerede gener, ser det ud til at medføre en næsten femdoblet risiko for hjerteflimmer.
Bedre og mere præcis behandling
I dag er genetiske undersøgelser ikke en del af udregningen eller behandlingen af hjerteflimmer. Men forskerne håber, at deres studie på længere sigt kan bidrage til en bedre behandling og forståelse af sygdommen.
”Atrieflimren er en folkesygdom, der rammer rigtig mange mennesker. Hvis vi med genetisk viden kan blive klogere på, hvem der rammes og hvorfor, kan vi forhåbentlig også udvikle mere præcise behandlinger og blive bedre til at finde dem i høj risiko tidligt og dermed måske i fremtiden forebygge nogle tilfælde,” siger Oliver Bundgaard Vad.
Studiet ”Rare and Common Genetic Variation Underlying Atrial Fibrillation Risk” er udgivet i tidsskriftet JAMA Cardiology.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskere finder hidtil ukendt signalvej i hjernen, der er skyld i migræne med aura5.7.2024 07:19:48 CEST | Pressemeddelelse
En hidtil ukendt mekanisme, hvor proteiner frigivet i hjernen transporteres ind i en bestemt samling af sensoriske nerver leder til migrænehovedpine, viser et nyt studie. Det kan bane vejen for nye behandlinger af migræne og andre hovedpinesygdomme.
Intet virker mod aggressiv hjernekræft. Nyt studie gør os klogere på mulig løsning20.6.2024 10:52:13 CEST | Pressemeddelelse
Celler i sjælden og dødelig kræfttype er resistente overfor den ellers succesfulde immunterapi. Forskere har muligvis fundet årsagen – og det kan være grobund for ny behandling.
Naturkatastrofer truer tusindvis af dyrearter19.6.2024 13:22:22 CEST | Pressemeddelelse
Naturkatastrofer øger presset på dyrearter, som kun findes i et eller få områder, og/eller hvor den samlede bestand er meget lille. Det kan betyde, at de udryddes hurtigere. Men det er stadig muligt at vende den negative udvikling, siger forskerne bag et nyt studie.
Naturligt stof fra granatæbler kan forbedre behandling af Alzheimers22.5.2024 14:29:40 CEST | Pressemeddelelse
Et stof, der naturligt forekommer i blandt andet granatæbler, jordbær og valnødder har vist sig at kunne hjælpe på hukommelse og forbedre behandlingen af Alzheimers sygdom. Det viser et nyt studie på mus fra Københavns Universitet.
Næste generation af vægttabsmedicin er på vej15.5.2024 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Banebrydende vægttabsmedicin virker ved at ´smugle´ særlige molekyler ind i hjernen, viser nyt studie i Nature. Medicinen fører til langt større vægttab hos mus end med eksisterende vægttabsmedicin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum