Dine gener bestemmer, om du får hjerteflimmer
4.7.2024 10:15:01 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Dine gener har stor betydning for, om du på et tidspunkt i livet udvikler sygdommen hjerteflimmer, viser en stor genetisk gennemgang. Det kan måske forebygge nogle tilfælde af sygdommen og føre til bedre og mere præcis behandling.

Op mod en tredjedel af danskerne risikerer i løbet af livet at blive ramt af hjertesygdommen atrieflimren, også kaldet hjerteflimren eller forkammerflimren. En sygdom, der kan give hjertebanken, uro i brystkassen og åndenød.
Man ved, at atrieflimren kan være arvelig, og at alle mennesker bærer på små variationer i arvemassen der enten øger eller nedsætter risikoen for sygdom en smule.
Nu har forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet undersøgt, hvilken betydning generne har for udvikling af sygdommen. For at bestemme genernes betydning for udviklingen af sygdommen, har forskerne lavet en såkaldt genetisk risikoscore for hjerteflimmer hos over 400.000 mennesker i den store internationale biobank ”UK Biobank”.
”Vi kan se, at en person der har en høj genetisk risikoscore for atrieflimren, har en væsentligt øget risiko for at udvikle sygdommen, især hvis man også har klassiske risikofaktorer for atrieflimren som forhøjet blodtryk og overvægt,” siger læge og ph.d.-studerende ved Biomedicinsk Institut og Rigshospitalet, Oliver Bundgaard Vad.
En genetisk risikoscore betyder, at de har brugt den viden, vi har om, hvilke af de små variationer i arvemassen, der disponerer for hjerteflimmer. Her vil nogle variationer øge risikoen en smule, mens andre vil være beskyttende. Gennem computerberegninger, kan forskerne se på betydningen af alle disse små variationer og udregne en samlet genetisk disposition, for hver enkelt person.
Genændringer, der øger risikoen for hjerteflimmer
Forskerne har også kortlagt betydningen af sjældne genændringer i 18.000 forskellige gener. Her fandt de seks gener, hvor genændringer ser ud til at have en stor betydning for en persons risiko for at udvikle hjerteflimmer.
Omkring 1% af deltagerne i studiet var bærere af en ændring i et af generne. Sammenlagt med den overordnede genetiske risiko, kan det have en stor betydning for risikoen for hjerteflimmer. Hvis man både har en høj overordnet genetisk risikoscore, og man er bærer af en genændring i et af de identificerede gener, ser det ud til at medføre en næsten femdoblet risiko for hjerteflimmer.
Bedre og mere præcis behandling
I dag er genetiske undersøgelser ikke en del af udregningen eller behandlingen af hjerteflimmer. Men forskerne håber, at deres studie på længere sigt kan bidrage til en bedre behandling og forståelse af sygdommen.
”Atrieflimren er en folkesygdom, der rammer rigtig mange mennesker. Hvis vi med genetisk viden kan blive klogere på, hvem der rammes og hvorfor, kan vi forhåbentlig også udvikle mere præcise behandlinger og blive bedre til at finde dem i høj risiko tidligt og dermed måske i fremtiden forebygge nogle tilfælde,” siger Oliver Bundgaard Vad.
Studiet ”Rare and Common Genetic Variation Underlying Atrial Fibrillation Risk” er udgivet i tidsskriftet JAMA Cardiology.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fisk på antidepressiver: Forskere udvikler nyt våben mod giftige stoffer i spildevandet8.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Giftige kemikalier fra lægemidler som antidepressiv medicin slipper hver dag igennem spildevandet og ud i vandmiljøet. Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet skal nu for første gang give overblik over miljøfremmede stoffer i spildevandet, og hvordan man mest effektivt fjerner hver enkelt af dem.
Ekstremismens to ansigter: Derfor støtter nogle mennesker vold mellem grupper31.3.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Menneskers tilbøjelighed til at støtte vold mod andre grupper skyldes ikke en enkelt tankegang: To grundlæggende motivationer og forskellige personlighedstræk er afgørende for volden. Det afslører en ny videnskabelig undersøgelse, der omfatter 58 lande.
4.000 år gamle lertavler gemte på magiske besværgelser… og ølregninger30.3.2026 08:28:11 CEST | Pressemeddelelse
På Nationalmuseet har der i over 100 år ligget en stor samling skrifttavler fra de tidligste civilisationer i Mellemøsten – mange over 4.000 år gamle og skrevet på nu uddøde sprog. Tavlerne har levet et stille liv, men nu har forskere tydet dem og fundet fascinerende tekster om magi, konger og godt gammeldags bureaukrati.
Drenge dropper bøgerne, når skolen holder lukket – piger bliver ved med at læse27.3.2026 08:56:13 CET | Pressemeddelelse
Når en ferie eller en pandemi lukker skolen, forstærker det kønsforskellene i børns læsning: Drengene falder fra, mens pigerne fortsætter med at læse, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Det peger på, at drenge er mere afhængige af skolens faste rutiner og forventninger, mener forskerne.
Fugleinfluenza truer danske kvæg. Nyt værktøj kan advare landmænd, før smitten spredes19.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fugleinfluenza kan smitte både køer og mennesker. Forskere fra Københavns Universitet har udviklet et værktøj, som kan forudse, hvor og hvornår smitterisikoen er størst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum