DLG sikrer afskovningsfri soja med millioninvestering i Argentina
Med en større millioninvestering i den argentinske sojamølle Entre Ríos Crushing S.A. (ERCSA) sikrer DLG Group en årlig import af op mod 200.000 tons segregeret soja til det Nordeuropæiske marked, som med sikkerhed er dyrket på afskovningsfrie arealer.

Større transparens i de komplicerede værdikæder og forsyningssikkerhed af segreret soja. Det er et par af de tungeste argumenter for, at DLG Group har investeret et større tocifret millionbeløb i den argentinske sojamølle, Entre Ríos Crushing S.A. (ERCSA), som har hjemme i Entre Ríos provinsen nord for Buenos Aires.
Group COO i DLG, Jesper Pagh, siger:
”Med succes har vi gennem flere år arbejdet målrettet på at sikre en stabil forsyning af verificeret og afskovningsfrit produceret soja ud fra princippet om massebalance. Med medejerskabet af ERCSA tager vi det næste vigtige skridt mod forsyningen af segregeret soja, hvor vi opnår fuld transparens i værdikæden fra sojabonden i Argentina til leveringen ude hos husdyrproducenterne på det Nordeuropæiske marked.”
Begrebet massebalance betyder, at certificeret soja blandes sammen det konventionelle på et tidligt stadie i værdikæden, hvorimod segregeret soja holdes adskilt gennem hele værdikæden. Sojabønnerne, som ERCSA vil forarbejde, er ligeledes non-gm varer, som der er efterspørgsel på i størstedelen af Nordeuropa.
Et nyt transatlantisk partnerskab
Investeringen sker i et strategisk partnerskab med det argentinske landbrugskooperativ, ACA, og er dermed også begyndelsen på et transatlantisk samarbejde mellem de to parter. Ejerskabet af ERCSA fordeler sig nu med DLG og ACA som hovedaktionærer, mens selskabet bag ERCSA er minoritetsejer.
Det er et samarbejde og et nyt partnerskab, som Jesper Pagh glæder sig over.
”Vi har gennem de seneste år haft tæt kontakt til ACA, som er en organisation, der bygger på mange af de samme grundsten som DLG. På trods af kulturforskelle og lange afstande er der mange fællesnævnere, og vi ser denne investering som et startskud til et tæt partnerskab i fremtiden,” siger Jesper Pagh.
Harmonerer med ny EU-lovgivning
Soja er en vigtig proteinkilde i husdyrproduktionen, men sojaproduktionen har over årene været til stor debat, da den i visse områder er dyrket på afskovede arealer. Fra 1. januar 2025 træder en EU-forordning i kraft, hvor importører skal dokumentere skovrydningsfrie værdikæder.
”Selvom vi har investeret massivt i andre proteinkilder som græsraffinering og opdræt af insekter, så kommer vi også til at importere soja i fremtiden. Derfor er det vigtigt for os, at vi kan sikre en stabil forsyning af non-gm segregeret soja til vores ejere og kunder. Dette er også et vigtigt skridt i at imødekomme ny EU-lovgivning på området,” siger Jesper Pagh.
Danmark importerer hvert år i omegnen af 1,6 mio. tons soja, hvor langt størstedelen kommer fra Sydamerika. Det er også herfra, DLG’s primære import af soja har oprindelse.


Kontakter
DLG’s pressevagt
Tlf:+45 2835 1044www.dlg.dk/Om-DLG/PresseBilleder
Om DLG
DLG-koncernen er et andelsselskab ejet af knap 26.000 danske landmænd. Selvom vores rødder er danske, har vi et globalt udsyn. Fra at vi tidligere udelukkende opererede i Danmark er DLG-koncernen vokset markant gennem de seneste 20 år og er nu en af de førende europæiske virksomheder inden for fødevarer, energi og byggematerialer med kontorer i 18 lande.
I 2023 havde DLG-koncernen en omsætning på 67 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.
Følg pressemeddelelser fra DLG Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG Group
DLG Group appoints EVP for Sustainability and Communications9.4.2025 12:34:52 CEST | Pressemeddelelse
As part of DLG Groups commitment to strengthening its sustainability efforts and integrating it further into the business, Claus Stig Pedersen has been appointed as Executive Vice President (EVP) for Sustainability and Communications.
DLG Group udnævner EVP for Sustainability & Communications9.4.2025 12:13:53 CEST | Pressemeddelelse
For at styrke DLG Groups bæredygtighedsindsatser og integrere dem yderligere i forretningen, er Claus Stig Pedersen blevet udnævnt til Executive Vice President (EVP) for Sustainability & Communications. Han tiltræder den 1. juni.
Niels Dengsø Jensen stopper som formand for DLG8.4.2025 17:37:59 CEST | Pressemeddelelse
Meddelelse fra Niels Dengsø Jensen Jeg har dags dato meddelt min bestyrelse og ansatte ledelse, at jeg ønsker at stoppe som formand for DLG og give stafetten videre allerede nu. At være formand for DLG kræver fuld opmærksomhed, stor energi og at DLG prioriteres før alt andet. Det har altid været min ledestjerne igennem alle mine år som formand. De sidste måneder, hvor sagen vedr. Biocirc har fyldt meget, har været meget hårde og udfordrende både for DLG og for mig personligt. Og selvom en uvildig advokatundersøgelse i slutningen af marts affejede enhver tvivl om min ageren i sagen, og jeg efterfølgende fik helt entydig opbakning fra min bestyrelse til at fortsætte som formand, så har jeg måttet træffe den tunge beslutning, at det er nødvendigt at stoppe som formand for DLG nu. Jeg har den seneste tid fået nogle fysiske advarselssignaler, som gør at jeg må sætte tempoet ned. Jeg havde, som allerede udmeldt, besluttet at stoppe i foråret 2026. Det rykker jeg nu frem, så DLG kan fortsætte
DLG: Europæisk 'ja' til NGT-forædling er et historisk fremskridt for planteavlen18.3.2025 11:17:10 CET | Pressemeddelelse
Det er en betydelig milepæl for landbrug og fødevareproduktionen, at EU-landene nu har sagt ’ja’ til at åbne op for ny teknologi i planteforædling, og de afsluttende forhandlinger kan påbegyndes.
Lasse Hørbye Nielsen bliver pressechef i DLG Group18.2.2025 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver Lasse Hørbye Nielsen, der fremover skal stå i spidsen for presseindsatsen i DLG Group, hvor han tiltræder som pressechef ultimo februar. "Jeg er meget glad for, at Lasse har sagt ja til at påtage sig den vigtige opgave med at styrke vores synlighed og position i den offentlige samtale. Gennem sin lange journalistiske karriere har Lasse opnået en dyb forståelse for medieverdenen, og han bringer desuden væsentlig strategisk erfaring og et solidt netværk med sig. Jeg ser meget frem til vores samarbejde," siger Mette Sehested, kommunikationsdirektør i DLG Group. Lasse Hørbye Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og han kommer til DLG Group med omfattende erfaring fra mediebranchen. Han har gennem flere år arbejdet med tv-journalistik og startede sin karriere på TV2 Østjylland, blev senere livereporter på TV2-nyhederne og kom derefter til TV2 Fyn, hvor han i ni år havde forskellige ledende stillinger. "DLG Group er en stor og spændende virksomh
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum