Elnetselskaberne har dobbelt så travlt som for fem år siden
Elnetselskaberne har mere travlt end nogensinde med at grave kabler ned og bygge transformerstationer. Selskaberne tilsluttede i 2023 dobbelt så meget ny forbrugskapacitet som i 2018, viser en analyse fra Green Power Denmark. Det er et varsel om, at forbruget af el vil stige.
I 2023 blev der på de lokale elnet tilsluttet forbrugskapacitet på 1.450 MW – mod 750 MW i 2018. Tallet dækker over nye kunder, der er blevet tilsluttet elnettet, og eksisterende forbrugere, som har fået udvidet kapaciteten. Efterspørgslen efter mere kapacitet er et varsel om, hvor meget strøm virksomheder og private forbrugere forventer at bruge i fremtiden.
-Virksomheder skal i de kommende år omlægge produktionen fra fossil energi til grøn strøm for eksempel med varmepumper og elkedler. Samtidig skal flere biler, lastbiler og busser køre på el. Det ser ud til, at forbrugerne er fuld gang med at forberede sig på fremtiden og køber ekstra kapacitet i elkablerne, siger Mette Rose Skaksen, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Green Power Denmark har indsamlet data fra otte elnetselskaber, som tilsammen distribuerer 80 procent af elforbruget i Danmark. Efterspørgslen efter større kapacitet kommer især fra virksomheder og andre større kunder, der elektrificerer deres forbrug. Der er også en del, som vil etablere lynladere til elbiler.
-Elnetselskaberne har længe været i gang med at forberede sig på, at efterspørgslen vil stige. Nu kan vi se, at udviklingen for alvor har taget fart inden for de seneste 2-3 år, og det kommer helt sikkert til at gå endnu stærkere i de kommende år, siger Mette Rose Skaksen.
Tendensen ses også i elnetselskabernes samlede investeringer i nye kabler, transformerstationer og andre komponenter til elnettet. Sidste år investerede selskaberne 4,4 milliarder kroner. Det er i runde tal en fordobling i forhold til niveauet mellem 2010 og 2021.
Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale, som giver elnetselskaberne de regulatoriske rammer, der skal til for at foretage de nødvendige investeringer i elnettet.
-Med aftalen har elnetselskaberne fået mere robuste rammer for at investere til en fremtid, hvor vi bruger væsentligt mere strøm, end vi gør i dag. Det vil gøre det lettere for selskaberne at imødegå behovet hos virksomheder og private forbrugere, siger Mette Rose Skaksen.
Elnetselskaberne har altså travlt med at levere på kundernes efterspørgsel efter mere kapacitet, men forbruget af strøm er endnu ikke begyndt at stige for alvor. Fra 2018 til 2023 er forbruget steget med 1 TWh (terrawatt-time). Det svarer til en stigning i forbruget på tre procent. Hvis den nye kapacitet i elnettet var blevet udnyttet, var forbruget steget med 11 procent, viser analysen.
Mette Rose Skaksen er dog fortrøstningsfuld.
-Når en motorvej er blevet udvidet, er den heller ikke fyldt med biler dagen efter. Først køber kunder mere kapacitet, og så følger elforbruget efter. Jeg ser de mange bestillinger på ny og større kapacitet i kunders forbindelse til elnettet som et tegn på, at ikke mindst virksomhederne er ved at gøre klar til at skifte til grøn strøm, siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkVedhæftede filer
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Flere fremskridt i aftale om solceller og vindmøller10.10.2025 09:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om vedvarende energi på land er god – men desværre ikke god nok. Der er kommet flere positive initiativer ind under forhandlingerne, men desværre ændrer aftalen ikke på de grundlæggende udfordringer, som har fået udbygningen med solceller og vindmøller på land til stort set at gå i stå, mener Green Power Denmark.
Udspil: Regeringen skal sætte konkret elektrificeringsmål på finansloven2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere grøn strøm gør det billigere at være dansker, skaber lokal vækst og nye arbejdspladser og gør Danmark mindre sårbar i en tiltagende usikker verden. Derfor bør vi have et bindende elektrificeringsmål, mener Green Power Denmark, der fremlægger 45 fuldt finansierede, grønne forslag til finansloven.
Stadig flere tjener deres månedsløn i energisektoren30.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen i energisektoren voksede med over 7.000 fuldtidsansatte fra 2023 til 2024. Det samlede antal beskæftigede er på 107.720, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Langt de fleste bor og arbejder vest for Storebælt.
Udspil giver nye muligheder - men skaber også nye problemer for opstillere af solceller og vindmøller17.9.2025 07:22:55 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det muligt at opstille solceller på lavbundsjorde og vindmøller i skove. Desuden vil den lempe processerne ved miljøvurderinger, tage hånd om udfordringerne med flagermus og styrke vejledningen af virksomhederne. Det er gode forslag, som Green Power Denmark længe har efterspurgt. Men samtidig skaber regeringen nye udfordringer ved at gøre det endnu dyrere at opstille solceller og vindmøller.
Den grønne energi på land har brug for en hjælpende hånd fra regeringen29.8.2025 12:25:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte en samlet ramme på 850 millioner kroner på finansloven, som blandt andet skal gøre det hurtigere at opføre solceller og vindmøller på land. Det er stærkt tiltrængt og meget værdsat, mener Green Power Denmark. Udviklingen er nemlig stort set gået i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum