Oplev en lille pen med kæmpe betydning på Koldinghus
3.7.2024 13:40:04 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Hvis pennen, som Frederik 7. brugte til at underskrive den danske grundlov med, kunne tale, ville det flyde ud med fascinerende historier om 5. juni 1849, hvor den oplevede sit livs store øjeblik. Der satte den og kongen nemlig deres formelle godkendelse på dokumentet om folkets nye grundlæggende rettigheder, Grundloven, og det spæde danske folkestyre var født. Pennen har man nu en chance for at se på Koldinghus, som i anledning af 175-års markeringen af Grundloven udstiller den i perioden 5. juni til 20. oktober 2024. Normalt kan grundlovspennen ses på Rosenborg i København.

Er man på Koldinghus for at se den sagnomspundne pen, kan man passende vandre videre i grundlovshistorien, for en af etagerne på slottet er forvandlet til et videns- og aktivitetsområde, der gennem udstilling og aktiviteter vækker historien bag vores første skridt mod demokrati til live.
I sommerferien fra 29. juni til 11. august 2024 kan man være så heldig at løbe på selveste Frederik 7. og hans tredje hustru, den borgerlige Louise Rasmussen, også kendt som Grevinde Danner. Sammen med Doktor Dampe, der sad fængslet i mere end 20 år for at tale imod enevælden, og flere andre historiske personligheder, som talte for eller imod folkestyret, genopstår de historiske personer ved hjælp af skuespillere. Med små optrin, humor og indlevelse fortæller de om nogle af de begivenheder, der fandt sted under Grundlovens tilblivelse.
Til dem, der hellere vil have historien om Grundloven fortalt på den ’nymodens’ måde, er der udviklet et digitalt spor, der primært retter sig mod unge og voksne, men også de ældste børn kan være med. Med mobiltelefon i hånd og Grundloven i ånd kan man gå på jagt efter nogle af de mennesker, der kæmpede for at indføre demokrati i Danmark.
I skolernes sommerferie suppleres det digitale spor med et samlehæfte til de yngste med facts og plads til klistermærker med personerne, der spillede en central rolle i historien om Grundloven. På den måde bliver fortællingen til billeder også på de mindstes nethinder.
FAKTA
Læs mere om aktiviteterne ”På sporet af Grundloven” her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/paa-sporet-af-grundloven/.
Læs mere om alle sommerferieaktiviteter på Koldinghus her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/sommerferie-koldinghus/#prinsessekjoler.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Koldinghus åbner stor udstilling om H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler22.10.2026 16:36:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4. juni 2027 kan besøgende på Koldinghus opleve udstillingen TROENS TRÅD – H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler. Udstillingen samler omkring 30 af Dronning Margrethes kirketekstiler og fortæller historien om Dronning Margrethes arbejde med at skabe messehagler, bispekåber og altertekstiler med broderier og patchwork til kirker i Danmark, Grønland og udlandet. Med værker, skitser, syprøver og personlige fortællinger åbner udstillingen døren til et kunstnerisk virke, hvor tro, farver, symbolik og håndværk går hånd i hånd.
Dronningen åbner Christian 4.s nyrestaurerede vinterstue på Rosenborg Slot22.10.2026 13:48:12 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 5. november kl. 16.30 åbner H.M. Dronning Mary officielt Vinterstuen på Rosenborg Slot efter tre års restaurerings- og forskningsarbejde. Restaureringen har omfattet rummets historiske udsmykning, herunder næsten 100 malerier, det rigt udskårne panelværk og kaminen, og giver samtidig ny viden om et af de mest autentisk bevarede rum fra Christian 4.s tid. Åbningsarrangementet er for inviterede og for pressen.
Dronning Mary bærer Dronning Alexandrines safirsmykke for første gang20.10.2026 08:17:28 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har H.M. Dronning Mary båret Dronning Alexandrines historiske safirsmykke som diadem og den tilhørende broche på et armbånd. Dermed er et smykke med mere end 125 års kongelig historie igen taget i brug af en dansk dronning. I et tæt samarbejde mellem H.M. Dronning Mary, Den Kongelige Samling og smykkedesignerne Diana Holstein og Hanan Emquies fra Emquies-Holstein er der udviklet nye, fuldt reversible monteringer, som gør det muligt at bære det historiske safirsmykke på flere forskellige måder. Fra 24. oktober 2026 kan smykket ses på Amalienborgmuseet, når Dronningen ikke bærer det ved officielle lejligheder.
Kunstnere skaber nye værker til kongelige slotte på Kulturnatten5.10.2026 15:14:53 CEST | Pressemeddelelse
Lydmor, Hannah Schneider, Kasper Bjørke, lysdesigner Mads Vegas og den elektroniske duo Lulu Rouge indtager Christiansborg Slot og Rosenborg Slot med nye lyd-, lys- og musikoplevelser skabt særligt til de to slotte ved dette års kulturnat i København.
Eremitageslottet i Dyrehaven danner rammen om ny todages efterårsfestival21.9.2026 14:42:17 CEST | Pressemeddelelse
14. og 15. oktober inviterer Den Kongelige Samling for første gang til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Her kan børnefamilier opleve aktiviteter for hele familien i Dyrehavens natur og inde på det lille jagtslot, der som noget helt særligt er åbent for offentligheden i de to dage i efterårsferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




