Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Underjordisk anlæg er det første i Danmark: Nu kan forskere nærstudere planters rødder helt tæt på

Del

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover komme i øjenhøjde med planters rødder. Rodtunnelen er den første og eneste af sin slags i Danmark og skal give forskerne mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

Den nye rodtunnel er den første i Danmark, og har hjemme på Institut for Plante- og Miljøvidenskabs forsøgsgård i Taastrup. Foto: Bettina Illemann-Larsen.
Den nye rodtunnel er den første i Danmark, og har hjemme på Institut for Plante- og Miljøvidenskabs forsøgsgård i Taastrup. Foto: Bettina Illemann-Larsen.

Tre meter under jorden gennem mere end 1200 små vinduer, er der direkte udsigt ind i jordens ellers skjulte verden. Her kan forskere fra Institut for Plante og Miljøvidenskab fremover komme endnu tættere på en helt vital del af planten – rødderne.

Den nye rodtunnel er den første i Danmark, og har hjemme på Institut for Plante- og Miljøvidenskabs forsøgsgård i Taastrup. Tunellen skal fremover gøre det muligt at undersøge, hvordan afgrøder som bl.a. korn, raps, ærter og kartofler reagerer på de klimaforandringer, der de senere år har givet både tørke og store mængder regn. 

I tunellen kan forskerne nemlig se planterøddernes vækst ned gennem jordlagene. Ved hjælp af billedanalyse, vandsensorer, analyse af vand og gasprøver fra jorden kan de følge røddernes udvikling og aktivitet.

For professor i afgrødevidenskab og pioner inden for rodforskning, Kristian Thorup-Kristensen, er det nye anlæg intet mindre end en drøm der er gået i opfyldelse.

”Med de måleinstrumenter, vi har i dag, giver tunellen os helt nye muligheder for at undersøge plantens optag af vand og næringsstoffer, og hvordan den udvikler dybe rødder, der kan give planten mulighed for at modstå tørke. For en plantenørd som mig er det noget nær drømmescenariet,” siger han.

Se video om anlægget

Dybe rødder er afgørende

Ifølge Kristian Thorup-Kristensen har vi gennem århundreder fremavlet afgrøder til landbruget med mange gode egenskaber, bl.a. et højt udbytte. Men skal forskeren pege på en af de vigtigste egenskaber for vores afgrøder i en tid med klimaforandringer, ja, så er det dybe rødder.

”Sol og CO2 får planten fra oven, og de to faktorer er ret konstante. Men når det kommer til vand og næring er der store variationer, og ressourcerne er spredt ud over et stort jordvolumen, og det stiller store krav til plantens rodsystem. Derfor er det vigtigt for os at forstå, hvordan rødderne vokser sig lange og dybe ned gennem jorden,” forklarer professoren.

Ved hjælp af særlige sporstoffer, som forskerne tilfører til jorden i forskellige dybder igennem vinduerne i rodtunnelen, kan de følge røddernes optag af vand og næring fra 70 centimeters dybde og helt ned til tre meter. Præcis som det naturligt ville ske ude på marken under forskelligt vejr og klima.

”Meget tyder på, at vi får længere perioder med tørke, men også længere våde perioder, som vi har set det her i foråret. For planterne betyder det, at de skal kunne hente vand op fra de dybere jordlag. Selvom der er tørke, så er der nemlig stadig vand i jorden, den er bare længere nede. Den slags scenarier får vi i rodtunnelen meget bedre muligheder for at undersøge,” siger Kristian Thorup-Kristensen.

Viden om planter i en tid med klimaforandringer

Et stykke fra rodtunnellen står flere enorme hangarlignende overdækninger. De står på skinner og kan rulles frem og tilbage for at overdække afgrøder og forhindre dem i at få regn, og simulere en tørke. Derfor er græsset under overdækningen tørt og svedent, bortset fra en lille grøn, frodig plet.

Det er planten lucerne, der i dag er en af verdens største foderafgrøder til kvæg og heste. På grund af overdækningen får den kun omkring en måneds nedbør om året. Alligevel ser den ud til at have det godt.

”Lucerne kan udvikle meget dybe rødder, i et studie er de fundet helt ned i 10 meters dybde. Afgrøden klarer sig derfor fremragende under tørke. Derfor kunne det jo være fint at forstå, hvordan den udvikler sine dybe rødder, og måske fremme tilsvarende egenskaber hos de afgrøder, vi spiser, og som kæmper med at få vand nok i de tørkeperioder, vi ved kun bliver hyppigere,” forklarer Kristian Thorup-Kristensen.   

Indtil videre har forskerne sået raps og vinterhvede, og deres rødder kan allerede ses næsten to meter nede i rodtunnellen. Det er dog mest for at lære anlægget at kende og forberede de videre rodstudier, som for alvor begynder i efteråret i 2024.

FAKTA OM Root Access

Rodtunnellen findes på Københavns Universitets forsøgsgård i Taastrup.

Tunellen er 24 meter lang og 3 meter under jorden.

Anlægget består af mere end 1.200 små vinduer ind til jorden.

Med avancerede måleinstrumenter kan forskerne følge med i hvordan

Projektet Root Access er finansieret af Novo Nordisk Fonden

Nøgleord

Kontakter

Kristian Thorup-Kristensen
Professor
Institut for Plante og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
ktk@plen.ku.dk
+4535332216


Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE
Københavns Universitet
+45 93 56 58 97
msj@science.ku.dk

Billeder

Indtil videre har forskerne sået raps og vinterhvede, og deres rødder kan allerede ses næsten to meter nede i rodtunnellen. Foto: Bettina Illemann-Larsen
Indtil videre har forskerne sået raps og vinterhvede, og deres rødder kan allerede ses næsten to meter nede i rodtunnellen. Foto: Bettina Illemann-Larsen
Download
Tre meter under jorden gennem mere end 1200 små vinduer, er der direkte udsigt ind i jordens ellers skjulte verden.Foto: Bettina Illemann-Larsen.
Tre meter under jorden gennem mere end 1200 små vinduer, er der direkte udsigt ind i jordens ellers skjulte verden.Foto: Bettina Illemann-Larsen.
Download
Kristian Thorup-Kristensen Professor Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet i den 24 meter lange rodtunnel. Foto: Bettina Illemann-Larsen.
Kristian Thorup-Kristensen Professor Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet i den 24 meter lange rodtunnel. Foto: Bettina Illemann-Larsen.
Download
Download
Foto: Bettina Illemann-Larsen.
Foto: Bettina Illemann-Larsen.
Download
Foto: Bettina Illemann-Larsen.
Foto: Bettina Illemann-Larsen.
Download
Foto: Bettina Illemann-Larsen
Foto: Bettina Illemann-Larsen
Download
Foto: Bettina Illemann-Larsen.
Foto: Bettina Illemann-Larsen.
Download

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Ancient grain has huge climate potential and could play a key role in Europe’s future8.4.2025 11:41:23 CEST | Press release

Sorghum is one of the world’s oldest grains and possesses many traits that can benefit food security, climate resilience, and biodiversity. However, the mechanisms behind these traits have long remained a mystery to researchers, which has hindered efficient cultivation. Now, a new technique and a biobank - developed in collaboration with the University of Copenhagen - have made research and breeding possible at an unprecedented pace, paving the way to an effective crop in both the Global North and South.

Ældgammel kornsort har kæmpe klimapotentiale og kan blive vigtig i Europas fremtid8.4.2025 11:11:07 CEST | Pressemeddelelse

Sorghum er en af verden ældste kornsorter og har mange egenskaber, der kan gavne fødevaresikkerhed, klima og biodiversitet. Mekanismerne bag egenskaberne har dog været en gåde for forskerne, og det har stået i vejen for en effektiv dyrkning. Ny teknik og biobank, udviklet i et samarbejde med Københavns Universitet, åbner nu for forskning og forædling i turbogear. Det kan bane vej til en effektiv afgrøde i både det globale nord og syd.

Core samples from Greenland's seabed provide first historical overview of plastic pollution21.3.2025 10:52:58 CET | Press release

By coring the seabed at 850 m water depth in Disko Bay off Greenland's west coast, researchers from the University of Copenhagen have obtained the first historical record of plastic pollution in Greenland. The new data suggest a link to local socio-economic development and represent a step towards developing a common method for analyzing and mapping global microplastic pollution.

Kerneboringer i Grønlands havbund giver for første gang et historisk overblik over plastikforurening19.3.2025 09:41:25 CET | Pressemeddelelse

Ved bore kerneprøver fra havbunden - i Diskobugten ud fra Grønlands vestkyst - har forskere fra Københavns Universitet opnået den første historiske optegnelse af plastforurening i Grønland. De nye data fra 850 meters dybde tyder på en forbindelse til den socioøkonomiske udvikling lokalt, og er et skridt i retningen af fælles metoder til at analysere og kortlægge global mikroplastforurening.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye