Underjordisk anlæg er det første i Danmark: Nu kan forskere nærstudere planters rødder helt tæt på
I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover komme i øjenhøjde med planters rødder. Rodtunnelen er den første og eneste af sin slags i Danmark og skal give forskerne mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.
![Den nye rodtunnel er den første i Danmark, og har hjemme på Institut for Plante- og Miljøvidenskabs forsøgsgård i Taastrup. Foto: Bettina Illemann-Larsen.](/data/images/public/13561218/13948805/3f9d91e5-3d46-46aa-8b96-81d198f3f013-w_720.jpg)
Tre meter under jorden gennem mere end 1200 små vinduer, er der direkte udsigt ind i jordens ellers skjulte verden. Her kan forskere fra Institut for Plante og Miljøvidenskab fremover komme endnu tættere på en helt vital del af planten – rødderne.
Den nye rodtunnel er den første i Danmark, og har hjemme på Institut for Plante- og Miljøvidenskabs forsøgsgård i Taastrup. Tunellen skal fremover gøre det muligt at undersøge, hvordan afgrøder som bl.a. korn, raps, ærter og kartofler reagerer på de klimaforandringer, der de senere år har givet både tørke og store mængder regn.
I tunellen kan forskerne nemlig se planterøddernes vækst ned gennem jordlagene. Ved hjælp af billedanalyse, vandsensorer, analyse af vand og gasprøver fra jorden kan de følge røddernes udvikling og aktivitet.
For professor i afgrødevidenskab og pioner inden for rodforskning, Kristian Thorup-Kristensen, er det nye anlæg intet mindre end en drøm der er gået i opfyldelse.
”Med de måleinstrumenter, vi har i dag, giver tunellen os helt nye muligheder for at undersøge plantens optag af vand og næringsstoffer, og hvordan den udvikler dybe rødder, der kan give planten mulighed for at modstå tørke. For en plantenørd som mig er det noget nær drømmescenariet,” siger han.
Dybe rødder er afgørende
Ifølge Kristian Thorup-Kristensen har vi gennem århundreder fremavlet afgrøder til landbruget med mange gode egenskaber, bl.a. et højt udbytte. Men skal forskeren pege på en af de vigtigste egenskaber for vores afgrøder i en tid med klimaforandringer, ja, så er det dybe rødder.
”Sol og CO2 får planten fra oven, og de to faktorer er ret konstante. Men når det kommer til vand og næring er der store variationer, og ressourcerne er spredt ud over et stort jordvolumen, og det stiller store krav til plantens rodsystem. Derfor er det vigtigt for os at forstå, hvordan rødderne vokser sig lange og dybe ned gennem jorden,” forklarer professoren.
Ved hjælp af særlige sporstoffer, som forskerne tilfører til jorden i forskellige dybder igennem vinduerne i rodtunnelen, kan de følge røddernes optag af vand og næring fra 70 centimeters dybde og helt ned til tre meter. Præcis som det naturligt ville ske ude på marken under forskelligt vejr og klima.
”Meget tyder på, at vi får længere perioder med tørke, men også længere våde perioder, som vi har set det her i foråret. For planterne betyder det, at de skal kunne hente vand op fra de dybere jordlag. Selvom der er tørke, så er der nemlig stadig vand i jorden, den er bare længere nede. Den slags scenarier får vi i rodtunnelen meget bedre muligheder for at undersøge,” siger Kristian Thorup-Kristensen.
Viden om planter i en tid med klimaforandringer
Et stykke fra rodtunnellen står flere enorme hangarlignende overdækninger. De står på skinner og kan rulles frem og tilbage for at overdække afgrøder og forhindre dem i at få regn, og simulere en tørke. Derfor er græsset under overdækningen tørt og svedent, bortset fra en lille grøn, frodig plet.
Det er planten lucerne, der i dag er en af verdens største foderafgrøder til kvæg og heste. På grund af overdækningen får den kun omkring en måneds nedbør om året. Alligevel ser den ud til at have det godt.
”Lucerne kan udvikle meget dybe rødder, i et studie er de fundet helt ned i 10 meters dybde. Afgrøden klarer sig derfor fremragende under tørke. Derfor kunne det jo være fint at forstå, hvordan den udvikler sine dybe rødder, og måske fremme tilsvarende egenskaber hos de afgrøder, vi spiser, og som kæmper med at få vand nok i de tørkeperioder, vi ved kun bliver hyppigere,” forklarer Kristian Thorup-Kristensen.
Indtil videre har forskerne sået raps og vinterhvede, og deres rødder kan allerede ses næsten to meter nede i rodtunnellen. Det er dog mest for at lære anlægget at kende og forberede de videre rodstudier, som for alvor begynder i efteråret i 2024.
FAKTA OM Root Access
Rodtunnellen findes på Københavns Universitets forsøgsgård i Taastrup.
Tunellen er 24 meter lang og 3 meter under jorden.
Anlægget består af mere end 1.200 små vinduer ind til jorden.
Med avancerede måleinstrumenter kan forskerne følge med i hvordan
Projektet Root Access er finansieret af Novo Nordisk Fonden
Nøgleord
Kontakter
Kristian Thorup-Kristensen
Professor
Institut for Plante og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
ktk@plen.ku.dk
+4535332216
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE
Københavns Universitet
+45 93 56 58 97
msj@science.ku.dk
Billeder
![Indtil videre har forskerne sået raps og vinterhvede, og deres rødder kan allerede ses næsten to meter nede i rodtunnellen. Foto: Bettina Illemann-Larsen](/data/images/public/13561218/13948805/34bb78b5-d651-449c-85a0-8ac780362436-w_240.jpg)
![Tre meter under jorden gennem mere end 1200 små vinduer, er der direkte udsigt ind i jordens ellers skjulte verden.Foto: Bettina Illemann-Larsen.](/data/images/public/13561218/13948805/d2caa228-f261-4aaf-910f-bf40d3ad7f7b-w_240.jpg)
![Kristian Thorup-Kristensen Professor Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet i den 24 meter lange rodtunnel. Foto: Bettina Illemann-Larsen.](/data/images/public/13561218/13948805/c04707d1-fceb-4683-8e70-37c44d6a490b-w_240.jpg)
![](/data/images/public/13561218/13948805/7dcc6ce8-9f68-404e-a0c8-81e474086fdb-w_240.jpg)
![Foto: Bettina Illemann-Larsen.](/data/images/public/13561218/13948805/ee43626c-7cf9-40da-8165-086e47f35f26-w_240.jpg)
![Foto: Bettina Illemann-Larsen.](/data/images/public/13561218/13948805/5f11444a-973e-46d1-a4cd-a93679a13b2d-w_240.jpg)
![Foto: Bettina Illemann-Larsen](/data/images/public/13561218/13948805/80f46bf4-d535-4d2e-9198-098bd7c047ee-w_240.jpg)
![Foto: Bettina Illemann-Larsen.](/data/images/public/13561218/13948805/4ada5a78-e553-412e-9164-587b210588f1-w_240.jpg)
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Fiskerbåde i havnen giver turister på hotellet4.7.2024 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Er der aktive fiskerbåde i de lokale havne, så øger det turismen, viser forskningsstudie fra Københavns Universitet. Værdien af dansk fiskeri bør derfor ikke måles alene på produktion, men også på herlighedsværdien og de indirekte indtægter, det tilfører lokalsamfund. Forskerne bag mener studiet kalder på en finpudsning af reglerne for, hvem der må eje fiskekvoter.
New study on children and food: Fruit chunks in yogurt are a turn off for one age group in particular3.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
It’s no secret that kids aren’t crazy about having too many seeds, pulp or chunks in their food. But six-year-olds in particular definitely can’t stand lumps, according to a new study from the University of Copenhagen published today. The research sheds new light on children's food preferences across age groups and can serve parents, the health care sector and the food industry.
Nyt studie om børn og mad: Særligt én aldersgruppe har det svært med frugtstykker i yoghurten3.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
At børn ikke er vilde med for mange kerner, frugtkød eller andre stykker i maden er velkendt. Men særligt de seksårige gider slet ikke klumperne, viser et nyt studie fra Københavns Universitet udgivet i dag. Forskningen kaster nyt lys over børns madpræferencer på tværs af aldersgrupper til gavn for forældre, sundhedssektor og fødevareindustri.
Spotted apex predator being pressured by spotted pack hunters – and it's our fault2.7.2024 09:02:58 CEST | Press release
Leopards, who are already in decline, can’t keep up with hyenas when people are around. As we humans move into the their territories more and more, we are helping to disturb and unbalance ecosystems. This has been shown in a new University of Copenhagen study where researchers used camera traps to observe both large carnivore species.
Plettet toprovdyr er presset af grinende flokjæger – og det er vores skyld2.7.2024 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Leoparden, som i forvejen er i nedgang, taber konkurrencen til hyænen, når der er mennesker i nærheden. Og fordi vi mennesker æder os mere og mere ind på dyrenes territorier, er vi med til at forskubbe balancen i økosystemerne. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, hvor forskerne har observeret de to store rovdyr ved hjælp af kamerafælder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum