Ny podcastserie om samtidens kompositionsmusik og dens forankring i vores omverden
3.7.2024 13:26:27 CEST | Edition-S | Pressemeddelelse
Podcastserien Kunstpauser består af samtaler mellem komponister, forfattere, instruktører, musikforskere m.fl. og henvender sig til enhver nysgerrig lytter, som har lyst til at vide mere om de tanker, der ligger bag nutidens kompositionsmusik. I dag udkommer tre afsnit om komponisten Else Marie Pade med fokus på hendes tro som kunstnerisk drivkraft.

Kunstpauser er en ny podcastserie om samtidens kompositionsmusik og om hvordan den taler ind i vores omverden med temaer som klimakrise, globalisering, krig – men også mere universelle, almenmenneskelige spørgsmål om køn, identitet og tro. Serien udforsker musikkens kobling til andre kunstarter og dykker ned i de kreative processer, der ligger bag de færdige værker, vi oplever.
De første afsnit ligger allerede klar til lytning på diverse podcastplatforme, og de resterende afsnit bliver udgivet i løbet af sommeren. Læs mere og lyt via linket her.
Else Marie Pade og det åndelige
I denne uge udkommer tre nye afsnit i serien som handler om Else Marie Pade, som i år ville være fyldt 100 år. Else Marie Pade er bedst kendt for at være pioner inden for dansk elektronisk musik.
Mindre kendt er det, at troen var en rød tråd igennem hele hendes kunstneriske virke og liv. Else Marie Pade var katolik, og troen åbenbarer sig som overraskende farverig, dybt lidenskabelig og sanselig i hendes værker.
I tre afsnit fortæller musikforsker og Else Marie Pade-ekspert Ingeborg Okkels om Pades kamp som kvinde og komponist i midten af det 20. århundrede og med afsæt i konkrete værker med religiøse motiver og temaer, taler hun om troen som forløsende kraft.
Fra dystopisk queer opera til kolonihistorie og tavs koregrafi
I seriens første afsnit kan man høre komponist Matias Vestergård, forfatter Lea Marie Løppenthin og instruktør Natascha Metherell fortælle om tilblivelsen af den Reumert-vindende opera Lisbon Floor – en samtale om at blande kunstnerisk blod, om operagenrens tradition og fornyelse og om at lade tematikker og personskildringer flette sig sammen i en humoristisk samtidskommentar af en opera.
I andet afsnit dykker vi ned i frygten for de ødelæggende inhumane tendenser i vores samtid, som er udgangspunktet for tilblivelsen af koncertinstallationen enTmenschT. Hør komponist Line Tjørnhøj, kunstner Signe Klejs og sopran Else Torp i samtale med Henrik Friis pille lagene af det menneskelige selvbedrag, tale om stemmen som et spejl for menneskets tilstand og om den kreative kraft, der måske i virkeligheden er vores eneste håb.
Senere på måneden udkommer også et afsnit om Jeppe Ernst, som fortæller om sin oftest helt lydløse musik, der folder sig ud som smukt koreograferede ideer, og om Niels Rønsholdts opera Den Sidste Olie, som har Danmarks kolonisering af Grønland som kulisse og handler om rovdrift på medmennesker og territorier.
Om Kunstpauser
Kunstpauser er baseret på en række live-lyttesaloner, som fandt sted i foråret 2024, og er produceret af Musikforlaget Edition·S og pladeselskabet Dacapo Records i samarbejde med Thiemers Magasin. Der er en ny sæson af Kunstpauser på tegnebrættet, med nye spændende værker, komponister og temaer.
Kontakter
Solveig Lindeskov IngendahlPR og markedsføringEdition·S
Tlf:33 13 54 45Tlf:31 70 66 80solveig@edition-s.dkAsta Ravn CorneliusPR og markedsføringDacapo Records
Tlf:31 58 73 71asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
MOTHER SOLDIER - En musikalsk forestilling om moderskab og krig23.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Krig og kvinder betragtes sædvanligvis som modsætninger. Kvinden giver liv, krigen tager liv. Men hvordan værner en mor om det liv, hun har skabt, i en verden der er fuld af krig og kriser - og hvordan ser hendes kamp ud? Mother Soldier er en gribende, musikalsk forestilling af den prisbelønnede danske komponist Sandra Boss og kunstnergruppen Datterselskabet, der udforsker netop dette. Forestillingen kan opleves 17. – 21. februar i Skuespilhuset, København
Edition·S genopdager dansk musikhistorie20.1.2026 15:28:26 CET | Pressemeddelelse
Musikforlaget Edition·S igangsætter DCM#3, tredje del af serien Danish Classical Music (DCM), der systematisk arbejder for at gøre glemt dansk musik tilgængelig for musiklivet – med særligt fokus på historiske, kvindelige komponister. Projektet er finansieret af Augustinus Fonden og løber over det kommende år.
Edition·S modtager fondsstøtte til omfattende digitalisering af musikalsk kulturarv27.11.2025 11:08:43 CET | Pressemeddelelse
Musikforlaget Edition·S har modtaget generøs støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til et nyt, stort digitaliseringsprojekt, der skal sikre bevarelsen af mere end 150 års dansk kompositionsmusik. Projektet markerer et afgørende skridt i arbejdet med at dokumentere og gøre en unik musikalsk kulturarv tilgængelig for alle i Danmark og internationalt.
Komponisten Mette Nielsen fylder 40 den 28. september19.9.2025 09:42:50 CEST | Pressemeddelelse
I Mette Nielsens musik bliver mikrotoner, friktioner og tilfældigheder til drivkraften i værker, der både kan være intime, legende og storslåede. Den 28. september fylder hun 40.
Den 29. juli fylder komponisten Jeppe Ernst 40 år11.7.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Ernst har markeret sig som en enestående skikkelse på den danske og internationale scene for ny musik med en radikalt anderledes tilgang til komposition.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





