Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport
3.7.2024 12:34:42 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.

11 kilo-reglen for transport med varebiler betyder kort fortalt, at varebiler nationalt kan køre med gods uden at være reguleret af godskørselslovens bestemmelser – bare det enkelte stykgods ikke vejer mere end 11 kilo. Man slipper dermed for f.eks. omkostningerne ved at tage vognmandskurset og at uddanne sine chauffører. Ligeledes stilles der heller ikke de samme krav, og der er heller ikke den samme kontrol, som der er med virksomheder, der har en vognmandstilladelse.
”Det helt store problem med reglen er, at den giver plads til aktører, der ikke behøver at leve op til de regler, som vognmændene skal, og derfor kan de gå ind og underbyde seriøse varebilsvognmænd. Det er simpelthen ikke rimeligt”, fortæller John A. Skovrup, der er bestyrelsesformand for International Transport Danmark (ITD).
Den tidligere transportminister Trine Bramsen nedsatte for to år siden et udvalg, der skulle gå ind og se på 11 kilo-reglen og komme med en anbefaling til, hvad der skulle ske med reglen, men også hvordan politiet effektivt vil kunne håndhæve reglen, samt skaffe ordentlige arbejdsvilkår for varebilschauffører.
Der var afsat seks måneder til arbejdsgruppens arbejde, men to år efter er der fortsat ikke kommet nogen udmeldinger fra hverken transportministeriet eller transportministeren.
Derfor opfordrer ITD til, at politikerne nu får handlet og afskaffet 11 kilo-reglen. Både fordi det er en dårlig ide at erstatte en enkelt lastbil med 10 varebiler, for hvis man vil gøre noget godt for klimaet og miljøet, så er flere biler på vejene ikke nogen fordel – især ikke, når man i de store byer kæmper med stigende trængselsudfordringer. Derudover giver det ikke mening, at reglerne ikke gælder for nogle, blot fordi det enkelte stykgods, der transporteres, vejer 11 kilo.
International Transport Danmarks bestyrelsesformand tilføjer, at han undrer sig over, at Danmark vælger at lave særlige regler for området, i stedet for at følge principperne i de EU-regler, som gælder for international varebilskørsel, som ifølge brancheorganisationen vil give meget mere mening.
”Den danske særregel giver mere trafik på vejene og større CO2-udledning. Samtidig rammer den de professionelle vognmænd, så jeg håber virkelig, at politikerne på Christiansborg kan blive enige om at afskaffe det her lovgivningsmæssige misfoster”, lyder opfordringen fra John A. Skovrup.
Kontakter
John Agervig SkovrupBestyrelsesformand, ITD International Transport DanmarkITD
Tlf:40781611jas@skovruptransport.dkITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Genvalgt ITD-formand erklærer krig mod bureaukratiet30.3.2026 10:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Bureaukrati og administrative byrder er vokset markant og presser vognmændenes daglige drift og økonomi. Sådan lød advarslen fra International Transport Danmarks genvalgte formand på organisationens generalforsamling lørdag.
Genvalgt ITD-formand: Manglen på chauffører kræver politisk handling30.3.2026 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførmanglen i transportbranchen skal højere op på den politiske dagsorden. Det fastslog International Transport Danmarks genvalgte formand, John Agervig Skovrup, i sin tale på organisationens generalforsamling lørdag.
H.T. Transport og Spedition modtager pris for særligt socialt ansvar28.3.2026 14:10:22 CET | Pressemeddelelse
En stærk indsats inden for socialt ansvar har sikret H.T. Transport & Spedition A/S FDE Fondens Initiativpris 2026, som netop er blevet uddelt ved International Transport Danmarks generalforsamling. Virksomheden hyldes for en indsats, hvor der bliver taget hånd om medarbejdere – og ansvar for omverdenen.
International Transport Danmark forynger bestyrelsen med nyt medlem28.3.2026 13:34:59 CET | Pressemeddelelse
På International Transport Danmarks generalforsamling gav medlemmerne genvalg til bestyrelsesformand John Agervig Skovrup. Samtidig blev bestyrelsen forynget med et nyt medlem, og tre nye suppleanter trådte til.
Brancheformand slår alarm over danske vognmænds rammevilkår25.3.2026 14:09:31 CET | Pressemeddelelse
Bureaukrati, afgifter og mangel på arbejdskraft presser vognmandsbranchen så hårdt, at flere giver op. Derfor bør det nye folketing prioritere bedre rammevilkår, understreger John Skovrup, formand for International Transport Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum