Ny rapport viser underbelyste konsekvenser af danskernes grænsehandel

Grænsehandlen kan godt synes fordelagtig for forbrugerne, men den har en række negative effekter for den danske økonomi og samfundet som helhed. Med en grænsehandel der runder mellem 17-18 mia. kroner om året, betyder det store tab for de danske dagligvarebutikker og den øvrige detailhandel, hvilket resulterer i tabt omsætning og færre arbejdspladser. En "hjemtagning" af grænsehandlen kunne skabe ca. 4.800 danske fuldtids- og deltidsjobs, især for unge og ufaglærte.

Den danske stat går glip af over 5 mia. kroner i moms og punktafgifter som følge af grænsehandlen i 2023. Dette inkluderer både moms og punktafgifter, der betales til f.eks. Tyskland og Sverige i stedet for Danmark.

Men faktum er også, at grænsehandel medfører et øget forbrug af usunde varer som slik, alkohol og tobaksprodukter, hvilket kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser. En undersøgelse foretaget af Norstat for DSK viser, at især yngre danskere i alderen 18-29 år øger deres forbrug af disse produkter som følge af grænsehandlen.

”Et er, at vi fokuserer på de økonomiske og jobmæssige konsekvenser, men oven i det skal vi lægge en ikke ubetydelig miljø- og klimabelastningen som konsekvens af grænsehandlen. Transporten til og fra grænsebutikkerne medfører betydelige CO2-udledninger, da langt de fleste danskere benytter benzin- eller dieselbiler til at handle ved grænsen. Desuden udgør de 650 mio. pantfrie dåser, der købes ved grænsen, en miljømæssig udfordring, da mange af disse dåser ikke genanvendes og i værste fald ender i naturen,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd.

”Grænsehandel har en række alvorlige konsekvenser for dansk økonomi, arbejdsmarked og miljø. Det er vigtigt, at vi får et præcist billede af disse konsekvenser, så vi kan tage de nødvendige politiske skridt for at adressere dem.”