Boligbrief: Fjerde måned i træk med flere købere
Halvvejs i boligåret: Flere fremvisninger af huse og lejligheder igen i juni - højere løn og lavere inflation hjælper køberne

Huse og lejligheder afslutter første halvår med endnu et hop. Juni er fjerde måned i træk med flere købere til fremvisning.
I ferielandet var der i juni lidt længere mellem fremvisninger i sommerhusene.
Det er konklusionen i det seneste 'Boligbrief' fra ejendomsmæglerkæden Home og Danske Bank (PDF vedhæftet).
Interessen for at se på boliger tog et dyk i løbet af vinteren, hvor fremvisningerne faldt i fem måneder, men de seneste måneders aktivitet viser, at køberne er vendt tilbage med en lille brise i ryggen.
- Antallet af fremviste huse steg med 1,3 procent og ejerlejligheder med 1,9 procent fra maj til juni, viser 'Boligbrief' fra Home og Danske Bank. Derimod var der 1,4 procent færre fremvisninger i sommerhusene.
Boligbrief er korrigeret for sæsonudsving, så stigningen er renset for den normale fremgang, som boligmarkedet oplever i løbet af foråret og forsommeren.
Salget bevæger sig i den rigtige retning for alle tre boligtyper:
- Antallet af solgte huse steg med 1,3 procent, ejerlejligheder med 3,8 procent og sommerhuse med 1,1 procent fra maj til juni.
Fremvisninger indikerer, hvordan salget vil udvikle sig i den kommende tid.
”Vi kan se i salgstallene, at der har været flere købere på fremvisning de seneste måneder, og den kommende tid tegner også lys for boligsælgerne,” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent og talsperson i Home-kæden.
Bred fremgang i regionerne
Fremgangen er bredt funderet. I Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland og Sjælland var der flere fremvisninger af huse i juni.
I Hovedstaden så færre på hus, men flere var på kig i lejlighederne.
Der var også flere hushandler i fire regioner, undtagen Midtjylland.
Huse og lejligheder steg i pris fra maj til juni:
- Husene og lejlighederne steg begge en smule i pris på landsplan, 0,3 procent, mens pilen på sommerhuse* pegede ned.
- Priserne på lejlighederne i Hovedstaden og København steg.
Økonomiske eksperter forventer, at huspriserne generelt vil fortsætte med at stige. Danske Bank forudser en stigning på 4,0 procent i 2024 og 2,5 procent i 2025.
Lønstigninger, faldende inflation og høj beskæftigelse understøtter den forventede fremgang, hvor de danske husholdninger i øjeblikket oplever en gradvis genopretning af deres købekraft.
Ikke dyrt at købe hus
At købe hus er hverken særligt dyrt eller billigt for tiden, set i et historisk perspektiv. Det koster omtrent den samme andel af din disponible indkomst at købe og eje et hus, som det har gjort i gennemsnit over de sidste knap 40 år.
Modsat er det fortsat i den dyre ende at købe lejlighed i København, hvor interessen ganske vist ser solid ud, men salget ikke er prangende, konkluderer Danske Bank.
Boligsalget og priserne ligger overordnet højere nu end samme tid for et år siden, viser Boligbrief.
*Note: For sommerhusene kan prisstatistikken have større usikkerhed end villaer og lejligheder pga. antallet og sammensætningen af handler den enkelte måned.
Fakta om home Boligbrief:
- homes Boligbrief tager den aktuelle temperatur på det danske boligmarked med udgangspunkt i de bolighandler, der hver måned sker hos home. Rapporten giver et overblik over fremvisninger, salgsaktivitet og priser. Rapporten udarbejdes og udsendes hver måned i samarbejde med Danske Bank.
- Fremvisningsaktiviteten er en indikator for, hvordan salget af huse, lejligheder og sommerhuse vil udvikle sig i de kommende måneder, mens salgsaktivitet og priser giver helt aktuelle indblik i temperaturen på boligmarkedet her og nu.
- Boligbrief indeholder tal for udviklingen på boligmarkedet både på landsplan og i de enkelte regioner.
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse. Senior kommunikationskonsulent
Tlf:2043 3514hehj@home.dkMichael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Danskernes jul: Så langt kører vi 'satanedme hjem til moar (eller mutter)’23.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
JULEMÅLING: Se hvilken landsdel de kører længst, hvor flest tager imod julegæster og hvilken bolig der hitter som julestue
Måling: Så mange samles vi juleaften – men tusindvis er alene22.12.2025 09:46:24 CET | Pressemeddelelse
Ensom jul eller storjul: Nye tal viser, hvordan danskerne fejrer juleaften 2025. Det er ikke for sent at invitere en fremmed til bordet
Her vil danskerne helst holde jul – og forskellene er større, end man tror18.12.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Julegæst eller julevært: Hvor hører juleaften hjemme? Se tallene fra din landsdel
Tre kommuner sætter bundrekord: Disse landsdele er støvsuget for sommerhuse17.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Se lokale tal: Sommerhusudbuddet er mere end halveret – sommerhusene er særligt blevet en mangelvare i Vest- og Sydjylland. Lokale mæglere forklarer hvorfor
Boligsalget har kurs mod 100.000 bolighandler16.12.2025 13:13:10 CET | Pressemeddelelse
Forecast: 2025-salget af boliger bliver det højeste siden Corona-årene, og antallet bliver igen sekscifret
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




