Mød 1600-tallet på Rosenborg i sommerferien
3.7.2024 13:22:30 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Som en anden solkonge driver Frederik 3. (1609-1670) rundt på Rosenborg i skolernes sommerferie. Her vil han og hans dronning, Sophie Amalie (1628-1685), hver dag mellem kl. 10.00-16.00 i perioden fra 1. juli til 31. juli 2024 vise sig for slottets besøgende sammen med deres hofdame.

I historiske dragter og med små scener vil de vække tiden omkring enevældens indførsel i 1660 til live for øjnene af publikum. Og håbe, at 1600-tallet på den måde bliver sprællevende for enhver, der vil forstå, hvordan livet historisk har foldet sig ud på Rosenborg. Kongen, dronningen og hofdamen vil ikke lade sig mærke med gæsternes tilstedeværelse, men vil med deres næppe hørbare samtaler skabe en dramatisk ramme omkring slottets historie.
Festens dronning
Denne form for time-travelling er blot en af flere ting, som man kan opleve på Rosenborg i sommerferien. Små og store kan også kaste sig ud i at lave festmasker – præcis som skulle man med til et af Dronning Sophie Amalies legendariske maskeballer.
Dronningen var nemlig særdeles dygtig til at iscenesætte sig selv og den nye kongemagt under enevælden, som hun og hendes mand Frederik 3. fik indført i kølvandet på svenskekrigene og tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Sophie Amalie var særlig opmærksom på, hvad der rørte sig ved de europæiske hoffer, og hvordan man præsenterede det danske hof som en stærk og moderne kongemagt. Det gjorde hun blandt andet ved at afholde ekstravagante fester og store baller – især maskeballer var hun meget begejstret for.
Med et børnehæfte i hånden kan familien derfor også bevæge sig gennem Rosenborg og hjælpe Sophie Amalie med at peppe hendes festforberedelser lidt op. Man skal bl.a. afklare, hvad der skal serveres til festen, hvordan gæsterne skal underholdes, og hvilken musik der skal spilles.
FAKTA
Den daglige performance på Rosenborg er skrevet og instrueret af skuespiller og teaterinstruktør Christian Bergman fra Teater Next. Konceptet og karakterernes ageren er udviklet på baggrund af rådgivning fra inspektør- og formidlingsgruppen ved Kongernes Samling. Dragterne er skabt af frivillige fra Den Kongelige Systue på Koldinghus under ledelse af Annette Herbst i samarbejde med tekstilkonservatorerne Anna Mimmi Sparr og Merethe Kjeldgaard.
Find mere information om levendegørelse med skuespillere i sommerferien her:
https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/post/levendegoerelsepaarosenborg/
Find mere information om børneaktiviteter i sommerferien her: https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/post/sommerpaaslottet/.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Amalienborgmuseet åbner Dronning Alexandrines salon 3. juli (Bemærk ny åbningsdato)25.6.2026 15:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 3. juli kan man træde ind i det nye kabinet på Amalienborgmuseet, hvor Den Kongelige Samling udfolder fortællingen om Dronning Alexandrine og en skelsættende epoke, der havde stor betydning for det moderne kongehus.
Jubilæum på Rosenborg Slot: 125 år med offentlig adgang22.6.2026 07:35:15 CEST | Pressemeddelelse
22. juni 1901 fik Rosenborg Slot faste åbningstider og blev tilgængeligt for alle mod betaling. Selvom der havde været offentlig adgang til slottet på særlige betingelser siden begyndelsen af 1800-tallet, markerer nyordningen i 1901 starten på Rosenborg som et moderne museum. I dag besøger mere end en halv million gæster hvert år det historiske slot, som drives af Den Kongelige Samling og blandt andet huser de danske kronjuveler.
Sådan bevares historiske tekstiler – oplev det live på Koldinghus29.5.2026 14:52:15 CEST | Pressemeddelelse
30. og 31. maj inviterer Koldinghus publikum indenfor i et arbejdsrum, som normalt er lukket for offentligheden. I Det Historiske Værksted kan gæster komme helt tæt på konserveringen af historiske tekstiler og møde fagfolkene bag arbejdet.
Koldinghus inviterer til gratis aftenfestival 4. juni29.5.2026 08:59:11 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 4. juni kan gæster komme gratis til Koldinghus by Night og opleve det historiske slot fra et nyt perspektiv. Denne aften sættes der i forbindelse med særudstillingen Vævede mesterværker fokus på gobelinen som kunstform, og aftenen byder blandt andet på koncert, danseperformance, talk, DJ og drinks i de historiske rammer.
Kongelig historie foldet i papir19.5.2026 10:37:02 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling og Livingly præsenterer en ny serie eventyrlige papirornamenter og -figurer, der omsætter fortællinger om dansk historie og kulturarv til nutidig papirkunst. Serien er inspireret af de historiske genstande og slotte, som Den Kongelige Samling har ansvaret for at formidle – herunder Rosenborg Slot, Christiansborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




