LB Forsikring er ’Bedst i Test’ på hundeforsikringer
Forbrugerrådet Tænk har testet hundeforsikringen hos 14 forsikringsselskaber. Vinderen af testen er LB Forsikring.
Hunden er menneskets bedste ven, siges det. Hvis du vil give familiens firbenede medlem den bedste forsikring, kunne du overveje at vende blikket mod LB Forsikring. Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab har netop fået stemplet ’Bedst i Test’ af Forbrugerrådet.
Forbrugerrådet har testet hundeforsikringer hos 14 selskaber og lægger i kåringen vægt på, at LB Forsikring har en god dækning til en lav pris, og at selskabet udmærker sig ved at have en lav selvrisiko på dækningen. Derudover har LB Forsikring en god kundetilfredshed.
”Det er altid dejligt at få anerkendelse for det arbejde, vi laver, og det væsentlige er, at vores medlemmer kan have tillid til, at vi kontinuerligt arbejder for at give dem et godt produkt. Vores mål er at lave gode forsikringer til en skarp pris, og det viser testen, at vi er lykkedes med. Det er vi selvfølgelig glade for, og det er meget motiverende i det videre arbejde,” siger Thomas Enna, Chef for pris og produkt i LB Forsikring.
Forbrugerrådet Tænk har testet hundeforsikringen på Lærerstandens Brandforsikring, som hører under LB Forsikring. Hundeforsikringen er ens på Lærerstandens Brandforsikring, Runa og Bauta, og kvalitetsstemplet kan derfor sættes på alle LB Forsikrings hundeforsikringer.
Udover Bedst i Test på hundeforsikringen, har LB Forsikring også Bedst i Test stemplet på husforsikring, rejseforsikring, ulykkesforsikring og forsikringspakker.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Husk ansvarsforsikringen på din skiferie i Italien16.1.2025 08:53:35 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere nyder muligheden for at komme afsted på ski i vinterhalvåret. Planlægger du en skiferie til Italien, skal du være særlig opmærksom. Ifølge en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring er det nemlig kun de færreste, der er bekendt med kravet om en ansvarsforsikring.
LB Forsikring vinder prisen for bedste medarbejder image i forsikringsbranchen. Det er tredje gang i træk.15.1.2025 14:28:54 CET | Pressemeddelelse
Finanswatch har sammen med analysebureauet Wilke for niende gang målt de finansansattes opfattelse af forsikringsselskaberne som arbejdspladser. Her ligger LB for tredje år i træk helt i top.
Hvem skal være Sjællands repræsentanter i Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab?13.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan over 30.000 sjællændere stemme om, hvem der skal være deres repræsentant i LB Foreningen, der ejer Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring. I alt skal der vælges 5 delegerede ud af 13 kandidater fra hele Sjælland.
Det er nu, du bør tjekke sommerhuset for vandskader9.1.2025 12:57:03 CET | Pressemeddelelse
Det barske vintervejr er blevet afløst af lidt mildere vejr over Danmark. Det betyder, at boligejere nu vil kunne opleve vandskader som følge af rørsprængninger eller andre frostskader. Sådan lyder meldingen fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
LB Foreningen uddeler en million kroner til lokale indsatser for demokratiet i Region Midtjylland7.1.2025 07:04:00 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Midtjylland vil i 2025 uddele en mio. kroner til lokale indsatser for demokratiet. Pengene skal gå til indsatser, der sætter fokus på fællesskaber, der skaber begejstring for demokratiet og plads til den demokratiske samtale lokalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum