Regionsråd: Strukturforslag overser vigtige regionale opgaver
Ansvaret for sundhed, klima, transport, uddannelse, miljø og det specialiserede socialområde bør fortsat være samlet og forankret i regionerne, mener Regionsrådet for Region Midtjylland.

I et fire sider langt høringssvar gør Regionsrådet for Region Midtjylland kort og godt rede for sit syn på Sundhedsstrukturkommissionens rapport, som er i høring frem til den 6. august.
Sundhedsstrukturkommissionen kommer i rapporten med seks anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen og beskriver tre forskellige forvaltningsmodeller.
- Sundhedsstrukturkommissionen har lavet et grundigt og flot stykke arbejde i forhold til anbefalingerne på sundhedsområdet, som vi i regionsrådet langt hen ad vejen er helt enige i. Til gengæld er vi forundrede og bekymrede over kommissionens vidtgående forslag om at fjerne opgaver inden for det højt specialiserede socialområdet, klima, miljø, transport og uddannelse fra regionerne, uden at der bliver peget på forslag til, hvordan de kan løses bedre, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Behov for saglig debat
Sundhedsstrukturkommissionen foreslår i sin rapport, at regionerne overgår til at være rene sundhedsregioner og forholder sig ikke til de opgaver, regionerne i dag løser inden for det højt specialiserede socialområde og Regional Udvikling.
- Jeg vil ikke lægge sundhedseksperterne bag kommissionens rapport til last, at de ikke forholder sig til højt specialiserede institutioner for sårbare børn med autisme eller udviklingshandicap, voksne med svære socialpsykiatriske udfordringer, kriminalitetstruede og dømte børn og unge, klimatilpasning, bekæmpelse af generationsforureninger, kollektiv trafik og brede regionale partnerskaber om fx uddannelse eller kultur som sundhedsfremme. Men jeg synes vi har brug for en saglig debat om, hvor disse vigtige samfundsopgaver fremover skal løses, inden der træffes forhastede beslutninger, siger Anders Kühnau (S).
En fjerde model
I forhold til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal organiseres og styres, så bakker regionsrådet for Region Midtjylland op om en fjerde forvaltningsmodel, nemlig en model, hvor man samler ansvaret for flere af sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner, og hvor den umiddelbare forvaltning og udvikling af sundhedstilbuddene inden for et afgrænset geografisk område placeres hos et antal nærudvalg under regionsrådet.
- Vores fokus i det videre arbejde skal være på patienten og på de sammenhængende patientforløb. Det lykkes vi med, når vi samler opgaverne under øget kædeansvar, så flere opgaver kan løses i borgerens hjem eller nærområde. Vi har allerede erfaringer med, at vores hospitaler tager det lægefaglige behandlingsansvar for, at kommunale sygeplejersker udfører IV-behandling borgerens eget hjem eller nærområde. Det er en indsats, det har været kompliceret at indgå aftale med kommunerne om, men med en øget opgavesamling i regionerne vil vejen til sådanne løsninger være langt hurtigere, siger Anders Kühnau.
Ændringer koster tid og penge
Regionsrådet for Region Midtjylland påpeger i høringssvaret, at markante organisatoriske ændringer indebærer store transaktionsomkostninger både økonomisk og på bekostning af kerneydelserne i en længere periode og med risiko for medarbejderflugt.
- Vi mener, at kræfterne skal forenes og bruges på at bruges på at styrke vores sundhedstilbud og vores samfund frem for at spilde tid, penge og ressourcer på omstillingen til en helt ny struktur, siger Anders Kühnau.
Det supplerende høringssvar er vedhæftet som pdf.
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666 (Bemærk! På grund af sommerferie bedes henvendelser med anmodning om kommentarer fra regionsrådsformanden i forhold til denne pressemeddelelse i videst muligt omfang ske senest onsdag den 3. juli 16.30.)
Formand for Danske Regioner
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder

Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland får ny regionsrådsformand19.11.2025 08:30:20 CET | Pressemeddelelse
Onsdag morgen er der indgået en konstitueringsaftale mellem Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Region Midtjylland får 13,8 mio. kr. til 45 nye elbusser i Østjylland og på Djursland18.11.2025 12:09:52 CET | Pressemeddelelse
Nyt statsligt tilskud fremskynder udskiftningen af dieselbusser og styrker den grønne, kollektiv trafik.
Ny bygning til specialtandpleje og neurologiske klinikker på vej i Viborg11.11.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver HP Byg, der skal opføre bygningen, der i fremtiden skal huse den regionale specialtandpleje og flere af de neurologiske klinikker på Regionshospitalet Viborg. Regionsrådet har godkendt projektforslaget og bevilliget 53,5 mio. kroner til byggeriet.
Nyt partnerskab skal styrke sundhedsvæsenets brug af kunst, kultur og fællesskab3.11.2025 14:29:02 CET | Pressemeddelelse
I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet. Målet er at styrke den mentale og fysiske sundhed og trivsel i samfundet.
Ventetiden falder for patienter i urinvejskirurgien3.11.2025 11:58:41 CET | Pressemeddelelse
Et år efter regionsrådet afsatte 10 mio. kr. i varige midler til området, viser nye tal, at ventetiden er faldet, og flere patienter bliver udredt og behandlet inden for de fastsatte frister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum