Prisloft på fjernvarme giver ikke lavere varmepriser
2.7.2024 16:00:00 CEST | Fors A/S | Pressemeddelelse
Det er en udbredt misforståelse, at det netop udmeldte prisloft på fjernvarme er lig lavere varmepriser for kunderne. Tværtimod er det mere sandsynligt, at endnu færre fjernvarmeprojekter vil blive gennemført.

Da der i går den 1. juli 2024 blev indgået en bred politisk aftale på fjernvarmeområdet, var det ifølge aftaleparterne med ambitionen om øget forbrugerbeskyttelse og bedre vilkår for fjernvarmeudrulningen ved bl.a. at indføre et prisloft på fjernvarme.
For nuværende og potentielle fjernvarmekunder breder sig nu en misforståelse af, at prisloftet kommer til at betyde lavere varmepriser, og at fjernvarmeselskaberne – heriblandt Fors – kommer til at justere taksterne i aktuelle og kommende fjernvarmeprojekter.
Desværre kommer effekten af prisloftet formentlig til at være stik modsat:
”Fors drives, som alle fjernvarmeselskaber, efter hvile-i-sig-selv-princippet. Vi må ikke danne hverken over- eller underskud, hvilket i praksis betyder, at vores varmepriser afspejler omkostningerne ved varmeproduktionen. Hvis prisloftet er lavere end varmeprisen, dannes der underskud,” siger programleder for fjernvarme i Fors Camilla Hay og uddyber:
”Prisloftet kommer til at betyde, at endnu flere planlagte fjernvarmeprojekter ikke realiseres, hvilket ultimativt også kan stille varmekunderne både dårligere og dyrere, da deres muligheder for en alternativ varmeløsning indskrænkes. Det er i det hele taget svært at få øje på, hvordan den nye aftale reelt skal være en gevinst for hverken forbrugerne eller den grønne omstilling.”
Fors tager udmeldingen til efterretning og afventer nærmere information fra aftaleparterne om prisloftets størrelse og de nærmere vilkår herfor.
Kontakter
Victoria Rogena Holst PoulsenPressekonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:21279984vpo@fors.dkOm Fors A/S
Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler vi affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Godt 100 sommerhusejere kom til informationsmøde på Tuse Næs14.9.2026 09:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag var godt 100 sommerhusejere mødt op i Tuse Næs Hallerne for at få information og svar på spørgsmål om den kommende kloakering af en række sommerhusområder.
Fors skal renovere fjernvarme i Jyderup22.7.2026 08:32:06 CEST | Pressemeddelelse
De kommende måneder skal Fors renovere fjernvarmeledninger på Teglværksvej og Skarridsøgade i Jyderup. Det sker for også i fremtiden at sikre stabil og driftssikker fjernvarme til området.
Nyt grundvandssamarbejde skal sikre det rene drikkevand i Holbæk Kommune24.6.2026 09:04:44 CEST | Pressemeddelelse
Grundvandssamarbejdet i Holbæk Kommune består af Fors og de private vandværker, som sammen skal realisere kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i samarbejde med lokale landmænd.
Skt. Ols Gade i Roskilde afspærres delvist hen over sommeren12.6.2026 09:51:25 CEST | Pressemeddelelse
Fors skal renovere fjernvarmeledninger på Skt. Ols Gade i det centrale Roskilde. Arbejdet udføres hen over sommeren og betyder, at strækningen vil være delvist afspærret for kørende trafik.
Interesse skal blive til tilslutning for at fjernvarmen kan realiseres1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fors gør status på fjernvarmeprojektet i Holbæk by. Interessen for projektet er mærkbar og stigende, men slår på nuværende tidspunkt ikke igennem på tilslutningsprocenten, som lige nu er på 11,46 %. Høj lokal tilslutning er stadig en forudsætning for at gennemføre projektet, understreger Fors.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum