Sådan håndterer du drikkevand i dit hjemmeberedskab
2.7.2024 11:47:28 CEST | Fors A/S | Pressemeddelelse
Myndighederne anbefaler, at alle sørger for at have et hjemmeberedskab og kan klare sig selv i tre døgn i tilfælde af en krisesituation. Her er gode råd til, hvordan du håndterer drikkevand i dit hjemmeberedskab.

De nyeste anbefalinger fra myndighederne er, at alle sørger for at have mad, vand og andre fornødenheder til at kunne klare sig selv i tre døgn. Det kan være i forbindelse med en krisesituation eller anden situation, hvor forsyningen bliver helt eller delvist afbrudt. Anbefalingerne indebærer tre liter vand per person per dag, og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) er kommet med en række anbefalinger til, hvordan man håndterer drikkevandet i sit beredskab:
- Benyt egnede beholdere
Beholderne skal være fødevaregodkendte – se efter glas- og gaffelsymbolet. Bliv klogere på mærkningen på Fødevarestyrelsens hjemmeside. - Rengør beholderne
Rengør beholderne med vand og sæbe. Tilsæt to skruelåg husholdningsklorin per 10 liter vand, lad stå i 30 minutter og skyl derefter grundigt. - Tap koldt vand
Tænd for hanen og lad vandet løbe, til det bliver koldt, inden du fylder beholderne. Sørg for at fylde beholderne helt op. - Opbevar mørkt og køligt
Opbevar dine vandbeholdere køligt og mørkt, væk fra direkte sollys. Hvis ikke man har en kælder, kan man stille beholderne i et skab eller skærme dem for sollys med et tæppe. - Udskift vandet løbende
Udskift vandet løbende, selvom det kan holde sig i årevis. Brug vandet, der skal udskiftes, til andre formål – fx til at vande planterne. - Flaskevand som alternativ
Hvis man ikke har mulighed for at overholde anbefalingerne omkring tapning og opbevaring af postevand, kan man i stedet købe vand på flaske. Vær da opmærksom på udløbsdatoen.
Kontakter
Victoria Rogena Holst PoulsenPressekonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:21279984vpo@fors.dkLinks
Om Fors A/S
Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler vi affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Ny affaldsordning giver bedre plads til plast i Holbæk Kommune6.3.2026 12:20:36 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kommer der ny affaldsindsamlingsordning i Holbæk Kommune. Den nye ordning medfører blandt andet, at plast & mad- og drikkekartoner får sin egen beholder, og at storskrald indsamles fire gange om året.
Ingen grund til bekymring om nitrat i drikkevand fra Fors25.2.2026 12:52:22 CET | Pressemeddelelse
Der er for tiden rettet opmærksomhed mod nitrat som en trussel mod det rene drikkevand. Der er dog ingen grund til bekymring i forhold til drikkevand leveret af Fors, hvor nitratværdierne ligger under den foreslåede nye grænseværdi.
Fors stiller skarpt på madspild12.2.2026 11:03:35 CET | Pressemeddelelse
Mad hører til i maven og ikke i skraldespanden. I en ny kampagne sætter Fors fokus på madspild, madaffald og ikke mindst forskellen på de to.
Nu kan du tilmelde dig fjernvarmen i Holbæk by11.2.2026 13:17:43 CET | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at tilmelde sig fjernvarmen som bolig- eller virksomhedsejer i projektets første etape. Samtidig inviterer Fors til informationsmøde i begyndelsen af marts.
Fjernvarmen kommer ikke til Svinninge og Tølløse/Gl. Tølløse i denne omgang5.1.2026 14:52:19 CET | Pressemeddelelse
Tilslutningen til fjernvarmen i de to byer endte desværre langt fra de 70 procent, som var nødvendige for at gå videre med fjernvarmeprojekterne, da fristen for tilmelding blev nået 31. december 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum