Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Prisloft presser fjernvarme i landdistrikterne og lader de svageste i stikken med højere varmeregninger

Del

Ny politisk aftale kan være vejen mod afvikling af mange små forbrugerejede fjernvarmeværker i landdistrikterne. De stærkeste borgere vil vælge alternativer, mens de svageste kunder kan blive stavnsbundet til fjernvarmeværker på vej mod konkurs. Landdistrikternes Fællesråd efterlyser svar på, hvem der skal dække tabet, og hvor de tusindvis af mindre bemidlede borgere skal få varme fra, når fjernvarmeværker går konkurs.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd Mads Krabbe

Regeringen har sammen med SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fulgt op på Klimaaftalen fra 25. juni 2022, der fastsætter, at der skal indføres et prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme. Formålet er at gøre det lettere for forbrugere i selskaber, der ikke kan holde sig under prisloftet, at vælge anden varmekilde. 

Men i Landdistrikternes Fællesråd er man stærkt bekymret over de konsekvenser, som et prisloft vil have for fjernvarmeselskaber og -kunder i landdistrikterne, hvor det ofte er forbrugerejede fjernvarmeværker, der står for varmeforsyningen. De mange fjernvarmeværker i landdistrikterne, der ligger over prisloftet, er ofte sårbare grundet størrelsen og varmegrundlaget (antal fjernvarmekunder). At give kunderne fri mulighed for frakobling kan være vejen mod konkurs for mange fjernvarmeværker.

- Vi frygter, at et prisloft vil betyde udfasning af fjernvarme i mange landdistrikter. For nogle vil benytte sig af muligheden for at skifte til andre forsyningskilder, hvis deres fjernvarmeværk ikke kan holde sig under prisloftet. Men mange vil ikke have økonomisk mulighed for at skifte til andre alternativer, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og uddyber: 

- Disse borgere vil stå tilbage med endnu højere varmepriser og sammen med kommunen hæfte for restgælden i varmeværket, som til sidst bliver umulig for de tilbageværende at betale.

Landdistrikternes Fællesråd mener derfor, at et prisloft på fjernvarme ikke bidrager til et land i bedre geografisk balance, men det stik modsatte, og dermed går imod regeringsgrundlaget.

De små fjernvarmeværker er oftest varmeværker i landdistrikterne, som drives af forbrugerne selv lokalt, og med stor dedikation i forsøget på at holde prisen nede.

Hver tredje varmeværk kan blive ramt af prisloft

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har estimeret, at 136 ud af 340 selskaber har ligget over prisloftet i perioden 2020-2022. Det vil sige over hver tredje varmeværk forventes at blive ramt af prisloftet.

- Aftalen sender et stærkt signal til nuværende kunder om at begynde at se efter andre løsninger, ligesom det afskrækker nye fjernvarmekunder. Ikke nok med at det vil være en kæp i hjulet på den ønskede omstilling til grøn fjernvarme, det vil også ramme hårdest i de landområder, hvor der er størst behov for denne omstilling. Det virker helt skævt, understreger Steffen Damsgaard.

Landdistrikterne efterlyser politisk plan for eventuelle nedlukninger

Vælger man at gå videre med prisloftet, bør man politisk forholde sig til en række problemstillinger, som prisloftet medfører, mener formanden:

Hvis man virkelig ønsker at indføre prisloftet, skal det være på et højere niveau, så kun ganske få varmeværker bliver truet og i sidste ende må lukke. Der skal være en plan for, hvordan varmeværket nedlukkes og hvem der skal betale. Er det de resterende kunder, kommunen via garantier eller vil staten komme med en nedlukningspulje, som vi kender fra tidligere runder med afvikling af nødlidende fjernvarmeværker? Og hvad skal der ske med de kunder, der ikke har råd til at investere i en varmepumpe, hvis et fjernvarmeværk lukker? Det skylder man svar på, udtaler Steffen Damsgaard.

Han påpeger desuden, at det bliver svært at udbrede grøn fjernvarme, hvis man samtidig opfordrer kunder i op til hver tredje varmeselskab til at søge alternative varmekilder.

- Mange borgere vil gerne betale lidt mere for at kunne være en del af den kollektive varmeforsyning i et fjernvarmeværk, så man ikke tvinges til at finde individuelle løsninger, som ofte er tilfældet i landdistrikterne. Men skal der nedlukkes fjernvarmeværker i landdistrikterne, så bør staten sikre, at de nødstedte kan købe en ny varmekilde, understreger Steffen Damsgaard og tilføjer:

- Det ser ud til at fjernvarme vil være under afvikling i landdistrikterne med denne aftale, og det er stik imod tidligere intentioner om at udbrede fjernvarme – også i landdistrikterne.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Fjernvarmeaftale svigter borgeres mulighed for at vælge andre kollektive varmeløsninger8.7.2024 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Fjernvarme kan være på vej mod en udfasning i mange landdistrikter, som følge af ny fjernvarmeaftale. Samtidig giver aftalen ikke kommunerne direkte mulighed for at sikre finansieringen af andre kollektive varmeforsyningsløsninger, såsom termonet. Formand for Landdistrikternes Fællesråd savner en minister, der kommer ud og oplever virkeligheden i landdistrikterne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye