Guldborgsund topper med flest skader efter skybrud
2.7.2024 10:02:13 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Det sydlige Sjælland og det sydlige Jylland har fået det vilde vejr at føle i første kvartal af 2024. Guldborgsund, Vejle og Lolland er de tre kommuner i Danmark, der har flest skader efter skybrud og kraftig regn i en usædvanligt våd vinter. Det viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der nu kalder på handling.

Vinter er normalt ikke sæson for skybrud og kraftig regn, men borgere og sommerhusejere i Guldborgsund har for alvor mærket konsekvenserne af det vilde vejr de første tre måneder af 2024 – og kommunen besætter suverænt den tvivlsomme førsteplads i antal af anmeldte skader efter skybrud og kraftig regn.
Det viser helt nye skadestal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
I kommunen blev der anmeldt i alt 572 skader efter skybrud, og dermed ligger Guldborgsund langt foran nummer to på listen, Vejle, hvor der blev anmeldt 226 skader mens Lolland følger lige efter med 225.
- Det er ubehagelige tal, for bag mange af de skader står mennesker med oversvømmede huse og ødelagte værdier. Ingen er vel længere være i tvivl om, at det vilde vejr bliver vildere, og at klimaforandringerne er blevet uhyggeligt konkrete. Det kalder på handling og forebyggelse, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
Ifølge skadesstatistik fra F&P blev 2023 det år med flest anmeldte skybrudsskader siden 2011, og de første tre måneder af 2024 er på landsplan næsten firedoblet i forhold til de første tre måneder af 2023.
- Sidste år var et rædselsår for skybrudsskader med det største antal skader siden 2011, og man må sige, at 2024 er lagt virkelig skidt fra start. Derfor skal vi handle, og vi skal handle nu – andet kan vi ikke være bekendt. Overfor de berørte borgere og overfor kommende generationer, siger Pia Holm Steffensen.
F&P har derfor i foråret lanceret en bred vifte af forslag, der tilsammen danner et konkret bud på en national klimatilpasningsplan, der fremmer forebyggelse af klimaskader på både statsligt, kommunalt og borgernært niveau – og i alle egne af landet. F&P anbefaler, at der fra statens side som minimum bliver bakket op med en årlig investering på 3 milliarder kroner frem mod 2030 – hvilket svarer til det beløb, der i dag bruges på at udbedre klimaskader.
Regeringen har spillet ud med en national klimatilpasningsplan 1 – men selv om initiativet er godt, er fokus i planen for ensidigt.
- Der er en tendens til at fokusere på stormflod, når det gælder klimaskader, og det gælder også for regeringens klimatilpasningsplan 1, der næsten udelukkende fokuserer på at imødegå stormflod på Vestkysten. Men gør vi ikke noget for at sikre mod heftig nedbør i alle egne af landet, risikerer vi en fremtid, hvor visse boliger er umulige at forsikre – simpelthen fordi risikoen for gentagne oversvømmelser ved skybrud er for stor, siger Pia Holm Steffensen.
F&P foreslår bl.a., at kommunale lokalplaner altid skal indeholde klimakrav, og at der stilles specifikke klimakrav til nybyggeri. Desuden skal der være incitamenter for kommunerne til ikke at bygge nyt i lavtliggende områder, som, man ved, vil blive ramt af oversvømmelser i fremtiden. I dag bygger vi os til rigtig mange fremtidige problemer, og det skal stoppes, mener F&P.
Samtidig opfordres politikerne på Christiansborg til at tage fat på de svære samtaler: Skal alle egne af Danmark kunne bebos fremover? Skal borgere i særligt klimasårbare områder tilbydes økonomisk støtte til at flytte væk, hvis boligen ikke kan klimasikres for f.eks. stigende grundvand?
- Det er samtaler fyldt med dilemmaer, men de skal tages, og vi bidrager gerne med løsninger og forslag, siger Pia Holm Steffensen.
Kontakter
F&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkVedhæftede filer
Links
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
Finanslovsforslaget tager vigtige skridt for både vækst, klimatilpasning og forebyggelse9.10.2026 08:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder flere positive initiativer, som kan styrke både Danmarks modstandsdygtighed og konkurrencekraft. F&P glæder sig særligt over fokus på klimatilpasning og en styrket forebyggelsesindsats
Ny model for kystsikring er god for balance mellem land og by – men den store plan mangler8.10.2026 11:17:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere penge, større hensyn til natur og et skel mellem helårs- og sommerhuse er blandt gode elementer i den nye aftale om kystsikring af Danmark. Sådan lyder det fra F&P – forsikring og pension, der dog også rejser et par bekymringspunkter.
F&P: Tryghed og konkurrencekraft står centralt i ny politisk sæson6.10.2026 12:59:54 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale til Folketinget lægger statsminister Mette Frederiksen (S) op til at styrke tryghed og konkurrencekraften i det danske samfund. Samtidig giver statsministeren udtryk for en klar ambition om, at der skal bygges flere boliger i de dele af landet, hvor behovet er størst. Her ser F&P et oplagt potentiale for et tættere samarbejde og fælles løsninger.
Flere kvinder står i dag på egne ben som pensionister30.9.2026 10:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra pensionsbranchenforeningen viser, at ægtefællepension fortsat spiller en vigtig rolle for mange ældre kvinder. Men tallene viser også, hvordan et mere modent pensionssystem har givet nyere generationer af kvinder deres egne pensionsopsparinger og dermed mere økonomisk uafhængighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum