Danske Medier

Årets største konference for digital annoncering sætter i år fokus på retail, video som annonceplatform og AI

Del

Den 29. august slår IAB Danmark dørene op for Digital Advertising i København. Den årlige flagship-konference om digital annoncering og markedstendenser sætter med et stærkt line-up af talere fra ind- og udland skarpt fokus på især retail media, video som populær platform og AI in advertising.

Kom med til Danmarks største adtech-konference i København 29. august 2024.
Kom med til Danmarks største adtech-konference i København 29. august 2024. Foto: Josefine Anker

På den anden side af sommerferien lægges sidste hånd på det endelige program for Digital Advertising 2024-konferencen, som hvert år samler Nordens medie- og adtech-branche til en hel dag spækket med nyeste viden, best case-studier og debatter indenfor digital annoncering.

Nu løfter IAB Danmark sløret for keynote speakers og årets hovedtemaer, der danner rammen for heldagskonferencen. Der vil blandt andet blive stillet skarpt på retail media og på video som populært annonceformat under overskriften Video is hot – supply is not.

Vicedirektør for Danske Medier/IAB Danmark Marianne Bugge Zederkof ser frem til konferencen og er stolt over det internationale line-up af talere, som har takket ja til at komme og gøre deltagerne klogere på de vigtigste markedstendenser.

”Jeg glæder mig over, at IAB Danmark atter er vært for denne årlige get-together, hvor internationale tendenser, ny research og stærke cases præsenteres. Igen i år sætter vi baren højt med et bredt og ambitiøst program. Markedet for digital annoncering er i rivende udvikling, ikke mindst på grund af kunstig intelligens, som også bliver et helt centralt tema. Deltagerne får masser indsigt i de nyeste globale trends præsenteret af de mest kompetente folk i branchen. Derudover er det en unik mulighed for at stifte nye bekendtskaber gennem netværk og ikke mindst den traditionsrige konferencemiddag, som runder dagen af med maner,” siger Marianne Bugge Zederkof.

Hvordan AI former reklamebranchen

AI fortsætter med at transformere reklameindustrien med avancerede målretnings-, personaliserings- og automatiseringsmuligheder. Efterhånden, som verden bliver mere digitaliseret, vil brugen af AI-teknologi i annoncering kun vokse, hvilket giver marketingansatte mulighed for at gøre mere med mindre.

Dette tema vil blive foldet ud af blandt andet Mascha Driessen, Microsoft Advertising, der vil fortælle, hvordan man bruger AI klogt for at vækste.

Video som annonceplatform

Annoncører ser i stigende grad video som den primære drivkraft for at levere deres brandbudskaber på tværs af et fragmenteret medielandskab. Video er hot, men udbuddet er ikke – der er en voksende efterspørgsel efter “noget nyt” på markedet, og streamingudbydere, udgivere, tv-stationer og platforme søger alle at udfylde hullet i markedet.

I denne session vil fokus være på medieplatformenes tilgang, og der vil være debatter om, hvem der vil vinde eller tabe formatkampen i 2025. Her kan man møde blandt andre:

  • Warren Dias, Managing Director, Netflix Advertising
  • Thomas Lue Lytzen, Director, Ad Sales & Tech, Ekstra Bladet
  • Coop
  • TV 2 Play

Et tredje tema vil handle om vækstrejsen i markedet for retail media, som blandt andre Josefine Vännman, General Manager for Amazon Ads Nordics vil fortælle meget mere om.

Inden, der tages hul på de mange temaer, vil cheføkonom hos IAB Europe Daniel Knapp åbne konferencen under overskriften Where is the Future Advertising Growth Coming from?

Årets værter bliver Joanna Burton, adtech advisor og Rikard Bildsten, VP Global Evangalism Team, Microsoft.


Digital Advertising finder i år sted torsdag den 29. august i Pressen, JP/Politikens Hus i København.

Du kan læse mere om Digital Advertising 2024  og tilmelde dig både konference og netværksmiddag til en favorabel Early Bird-pris her - Early Bird-priserne gælder til og med fredag den 5. juli.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kom med til Danmarks største adtech-konference i København 29. august 2024.
Kom med til Danmarks største adtech-konference i København 29. august 2024.
Foto: Josefine Anker
Download
IAB Danmark Logo
IAB Danmark Logo
Download

Links

Om IAB Danmark

IAB Danmark er organiseret under Danske Medier og har til formål at udvikle harmoniserede standarder og vejledninger med henblik på at udvikle og lette samhandel med digital annoncering. Vi arbejder ligeledes for at bidrage til, at juridiske rammebetingelser tager hensyn til den digitale annoncesektors særlige behov i Danmark og internationalt. IAB Danmark varetager den digitale annoncebranches interesser og er en del af den førende verdensomspændende organisation på området.

Følg pressemeddelelser fra Danske Medier

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Medier

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye