Nu må private køre taxi på små øer – så husk forsikring
RETTELSE FRA TIDLIGERE UDSENDT PRESSEMEDDELELSE: FORELØBIGT FIRE ØER, OG IKKE 27, ER FRA I DAG UNDTAGET TAXILOVEN. FLERE KAN ANSØGE OM UNDTAGELSE.
4 danske småøer er nu undtaget fra taxiloven, så privatpersoner kan bruge deres private bil til at transportere passagerer mod betaling. God ide, mener Forsikringsoplysningen. Men sørg for at have forsikringen i orden, inden du bruger din bil som taxi.

Mange danske øer er så små, og har så lille et befolkningsgrundlag, at det reelt er umuligt at drive en taxivirksomhed.
Med det for øje har regeringen fra i dag undtaget foreløbigt fire øer fra taxiloven, så alle her, der har en privat bil, kan forvandles til taxichauffør, når det er nødvendigt. Også selvom det betyder, at taxiloven bliver sat til side.
En rigtig god ide, mener Forsikringsoplysningen.
- Ikke alle på landets små øer kan jo komme rundt på deres ø. Når der ikke findes taxier, går det især ud over dem, der ikke er så mobile. Og besøger man en ø som turist, vil det også være nemmere at komme rundt. Så regeringens tiltag er helt sikkert en god ide for både øernes beboer og for besøgende, siger Anne Garde Slothuus, forsikringsekspert, Forsikringsoplysningen.
Men undtagelsen fra taxiloven er ikke helt uden problemer, advarer hun, for når man transporterer passagerer rundt mod betaling, står man et helt andet sted, når det drejer sig om forsikring, end når man blot giver sin nabo et lift som vennetjeneste.
- Det er meget vigtigt, at man får tjekket og opdateret sin forsikring, inden man kaster sig ud i et nyt liv som deltids-taxichauffør på de små øer. For hvis uheldet er ude, er det usikkert, hvordan forsikringen dækker, siger Anne Garde Slothuus.
- Hvis der sker et uheld, og passageren kommer til skade, vil bilens ansvarsforsikring dække personskaderne. Det samme gælder, hvis man skulle komme til at påkøre andre. Men hvis du som chauffør ikke er korrekt forsikret, kan forsikringsselskabet kræve regres – det vil sige, at du kan blive mødt af et krav om selv at betale den erstatning, som selskabet har lagt ud for dig, siger hun.
I det hele taget råder Forsikringsoplysningen til at tjekke sine forsikringer med jævne mellemrum.
- Ikke at være forsikret korrekt kan gå på en skala fra blot at være dumt til at kunne ende i økonomisk ruin. Så sørg for at kontakte dit forsikringsselskab og tjekke dine dækninger fra tid til anden. Det tager kun kort tid, siger Anne Garde Slothuus.
Kontakter
F&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Billeder

Links
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Forsikringsdagen på søndag: Brug 5 minutter – tjek dine forsikringer9.1.2026 11:57:04 CET | Pressemeddelelse
På søndag afholdes igen Forsikringsdagen – en årlig opfordring fra den samlede danske forsikringsbranche om, at alle bør bruge 5 minutter på at tjekke, om deres forsikringsdækning stadig passer til deres livssituation.
Regeringen står med oplagt mulighed for at styrke pensionssystemet1.1.2026 18:37:45 CET | Pressemeddelelse
I sin nytårstale fremhæver statsminister Mette Frederiksen (S), at nogle danskere kan trække sig tidligt tilbage for egen opsparing, mens det store flertal arbejder frem mod folkepensionsalderen. Virkeligheden er – heldigvis, at flere og flere danskere både kan og vil blive længe på arbejdsmarkedet. Men regeringen kan oplagt forbedre pensionssystemet ved at hæve pensionsfradraget og give alle danskere ret til at starte deres pensionsudbetalinger fem år før folkepensionsalderen, mener brancheforeningen Forsikring & Pension.
Markant flere unge sparer op til pension29.12.2025 09:22:49 CET | Pressemeddelelse
På bare ti år er andelen af 20-24-årige med pensionsindbetaling steget markant – fra 41 til 54 procent. Det svarer til, at omkring 50.000 flere unge nu har taget hul på at sikre deres alderdom.
F&P hilser nye klimamål velkommen18.12.2025 10:57:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop fastsat et nyt klimamål for 2035 på 82 procents reduktion i udledning af drivhusgasser. Et stærkt signal til verden, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
F&P: Det danske formandskab leverer vigtige anbefalinger om enklere finansiel regulering12.12.2025 12:40:33 CET | Pressemeddelelse
De europæiske finans- og økonomiministre har netop godkendt en række konklusioner om enklere regulering af den finansielle sektor. Forsikring & Pension håber nu, at EU-Kommissionen hurtigt fører dem ud i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum