ATP og PFA sikrer forlig i OW Bunker-sagen
1.7.2024 15:00:00 CEST | ATP | Pressemeddelelse

I gruppen af forbundne retssager om det konkursramte OW Bunker har de væsentlige professionelle parter, herunder kapitalfonden Altor, investeringsbankerne samt både de danske og de udenlandske institutionelle investorer, der købte aktier i forbindelse med og efter børsnoteringen af selskabet i foråret 2014, indgået forlig.
OW Bunker gik konkurs i november 2014 efter betydelige tab på derivater og tab på et datterselskabs største kunde i Singapore. Konkursen i OW Bunker førte til massive tab både for selskabets kreditorer og de aktionærer, der havde investeret i selskabet ved børsnoteringen og efterfølgende.
ATP, PFA og 22 andre danske institutionelle investorer anlagde i 2016 og 2017 to erstatningssager mod OW Bunker, dets tidligere ledelse og bestyrelse, Altor Fund II samt investeringsbankerne Carnegie og Morgan Stanley. De komplekse og omfattende retssager drejede sig om henholdsvis prospektansvar i forbindelse med børsnoteringen og ansvar for brud på oplysningsforpligtelserne i tiden op mod selskabets konkurs. En række udenlandske institutionelle investorer repræsenteret af selskabet Deminor og en forening af danske private investorer oprettet på initiativ af Dansk Aktionærforening anlagde tilsvarende erstatningssager om prospektansvar mod flere af de samme sagsøgte.
Forliget indebærer, at sagsøgerne i de fire retssager kompenseres for tab på investeringen i OW Bunker med et samlet beløb på ca. 645 mio. kr. inklusive omkostninger i forbindelse med sagen. Med forligsaftalen frafalder parterne yderligere krav mod hinanden vedrørende OW Bunker, og retssagerne mellem parterne ved Østre Landsret bortfalder.
I overensstemmelse med de danske regler om gruppesøgsmål er det sidste skridt i færdiggørelsen af forligene, at Østre Landsret formelt godkender forliget og fastsætter omkostningerne i gruppesøgsmålet.
Parterne er tilfredse med forliget:
”Vi er tilfredse med, at vi har nået et forlig. Vi anlagde sagen med et mål om først og fremmest at sikre vores medlemmer den højest mulige kompensation for tabet. Det har vi opnået," siger Tomas Krüger Andersen, juridisk chef i ATP, Pensions & Investments, der fortsætter:
”Dommen fra Østre Landsret forventes i øjeblikket ikke før 2026 efter 100 dage i retten, og det er sandsynligt, at en dom vil blive anket til Højesteret, hvilket vil lægge endnu flere år til, før en endelig dom vil blive opnået. Omkostningerne ved dette vil løbe op i millioner. Det ville ikke være i vores medlemmers interesse.”
"Vi skal som investor kunne stole på, at de børsnoterede selskaber, som vi investerer vores kunders penge i, leverer rettidig, korrekt og fyldestgørende information til os og resten af markedet. Det budskab har været væsentligt for os at få frem med OW Bunker-sagerne. Vi er tilfredse med, at vi med dette forlig kan afslutte begge sager på en fornuftig måde,” siger Rasmus Bessing, direktør, COO, PFA Asset Management A/S.
”Forløbet henover 2014, hvor OW Bunker blev ramt af ”den perfekte storm” som følge af uforudsete, voldsomme prisbevægelser på oliemarkedet og samtidige besvigelser i datterselskabet i Singapore, kunne ingen have forudset. Det er dybt ulykkeligt, at konkursen har udløst så væsentlige tab. Som sælgende aktionær i processen har Altor Fund II, uden på nogen måde at vedkende sig et juridisk ansvar, valgt at påtage sig et moralsk medansvar,” siger Søren Johansen, partner i Altor Equity Partners A/S (investeringsrådgiver til Altor Fund II).
Ingen af de sagsøgte har i forbindelse med forligsaftalen anerkendt nogen form for juridisk ansvar i sagskomplekset.
Kontakter
Jørgen RudbeckPresseansvarlig, ATP
Tlf:40108198joru@atp.dkBilleder
Vedhæftede filer
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Pensionistpar får flere år sammen – ikke fordi flere gifter sig, men fordi vi lever længere11.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af enlige folkepensionister er faldet markant siden 1995. Forklaringen er ikke, at mange flere finder en ny partner, men at de par, der allerede har hinanden, får langt flere år på pension sammen.
Flere pensionister siger ja til hinanden4.9.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere gifter sig sent i livet. Nye tal fra ATP viser, at antallet af vielser blandt de +70-årige er tæt på fordoblet. Blandt danskere i 60’erne bliver flere kvinder gift i dag end for 20 år siden.
Udenlandske aktier løfter ATP gennem første halvår1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Første halvår af 2026 var præget af den eskalerede konflikt i Mellemøsten og stigende energipriser. ATP's garanterede pensioner er intakte, og med et afkast på 14,5 pct. i investeringsporteføljen står ATP økonomisk stærkt. Det langsigtede afkast siden 2008 lyder på 10,9 pct. i gennemsnit om året.
Falske beskeder i omløb: ATP og Udbetaling Danmark advarer borgere mod snyd via telefon, sms'er og mails22.7.2026 10:16:44 CEST | Pressemeddelelse
Modtager du en besked vedr. ATP eller Udbetaling Danmark skal du IKKE trykke på linket – slet i stedet beskeden omgående.
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk – men vi halter stadig efter Norge og Sverige21.7.2026 14:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk. Alligevel skraber vi bunden, når vi sammenligner os med andre vestlige lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum