Velkomn

Velkomn fortsætter væksten med køb af største byggeprojekt til dato

Del

Efter at have stået bag årets hidtil største boligtransaktion fortsætter Velkomn sit momentum med køb af endnu en projektgrund ved Kværkeby i Ringsted på Sjælland. Projektet bliver virksomhedens hidtil største.

Velkomn og direktør Peter Uldall Borch har haft et aktivt 2024. Tidligere i år stod virksomheden bag årets hidtil største boligtransaktion, da de opkøbte en portefølje på 667 rækkehuse,  og de er desuden i gang med opførelsen af 154 rækkehuse i Haslev på Sydsjælland. Nu har de rettet blikket mod Kværkeby nær Ringsted.
Velkomn og direktør Peter Uldall Borch har haft et aktivt 2024. Tidligere i år stod virksomheden bag årets hidtil største boligtransaktion, da de opkøbte en portefølje på 667 rækkehuse, og de er desuden i gang med opførelsen af 154 rækkehuse i Haslev på Sydsjælland. Nu har de rettet blikket mod Kværkeby nær Ringsted. PR-foto: Velkomn

For anden gang i år har ejendomsselskabet Velkomn sat underskrift på en sjællandsk byggegrund. Det drejer sig om en grund ved Kværkeby i Ringsted, hvor Velkomn nu vil opføre 190 DGNB Guld-certificerede række- og gårdhavehuse på mellem 70 og 125 kvadratmeter.

Projektet har fået navnet Kirsebærkvarteret og bliver Velkomn’s hidtil største boligområde, når det står færdigt.

- Vores ambitioner om at opføre og udleje moderne og attraktive rækkehuse med DGNB Guld-certificering i hele Danmark fortsætter ufortrødent. Vi forventer en stor efterspørgsel på etplans-rækkehuse i området, hvilket vi blandt andet baserer på dybdegående analyser af Ringsted og opland samt data fra vores seneste opkøb, siger Peter Uldall Borch, som ejer Velkomn sammen med den britiske kapitalfond Matter Real Estate.

Tidligere i år stod virksomheden bag årets hidtil største boligtransaktion, da de opkøbte en portefølje på 667 rækkehuse fordelt mellem otte boligområder på tværs af landet. De er desuden i gang med opførelsen af 154 rækkehuse i boligområdet ’Lysholm Have’ i Haslev på Sydsjælland.

Oplever stor interesse for samarbejder

Velkomn har med andre ord haft et aktivt 2024, og ifølge Peter Uldall Borch kan det tydeligt ses på mængden af henvendelser fra både potentielle investorer, sælgere af grunde og ejendomme samt potentielle samarbejdspartnere, som Velkomn har modtaget. Han hilser interessen velkommen.

- Vores aktiviteter og opkøb understreger vores ambition om at være en af de mest seriøse og dedikerede udlejere af moderne rækkehuse i høj kvalitet, og vi er slet ikke færdige. Vi har for nylig opjusteret vores forventninger til de kommende år, så vi inden for få år forventer en portefølje på 2.000 enheder, og samtidig har vi en konkret plan for, hvornår vi runder de første 5.000 enheder. Vi er altid på udkig efter stærke samarbejdspartnere, mens vi overvejer yderligere opkøb, siger Peter Uldall Borch.

De første beboere forventes at flytte ind i Kirsebærkvarteret i 2026.

Velkomn er blevet rådgivet af Mazanti-Andersen, NIRAS, EY, SWECO og LE34 i forbindelse med transaktionen.

Kontakter

Peter Uldall Borch, direktør, pebo@velkomn.dk, tlf. 20 42 76 96

Billeder

Velkomn og direktør Peter Uldall Borch har haft et aktivt 2024. Tidligere i år stod virksomheden bag årets hidtil største boligtransaktion, da de opkøbte en portefølje på 667 rækkehuse,  og de er desuden i gang med opførelsen af 154 rækkehuse i Haslev på Sydsjælland. Nu har de rettet blikket mod Kværkeby nær Ringsted.
Velkomn og direktør Peter Uldall Borch har haft et aktivt 2024. Tidligere i år stod virksomheden bag årets hidtil største boligtransaktion, da de opkøbte en portefølje på 667 rækkehuse, og de er desuden i gang med opførelsen af 154 rækkehuse i Haslev på Sydsjælland. Nu har de rettet blikket mod Kværkeby nær Ringsted.
Download
De første beboere forventes at flytte ind i Kirsebærkvarteret i 2026.
De første beboere forventes at flytte ind i Kirsebærkvarteret i 2026.
Download

Links

Kort om Velkomn

Velkomn er et dansk ejendomsselskab ejet af direktør Peter Uldall Borch og det London-baserede ejendomsinvesteringsselskab Matter Real Estate. Velkomn leverer løsninger af høj kvalitet i hele værdikæden – fra opkøb af byggegrunde til drift af opført byggeri - og tilbyder sine lejere en bekymringsfri tilværelse i moderne og energioptimerede boliger tæt på Danmarks større byer og alt det, der er vigtigt i hverdagen. På baggrund af databaserede beslutninger og erfaring gennem drift af store porteføljer stræber Velkomn efter at være en pålidelig samarbejdspartner for både beboere, leverandører og investorer. Læs mere på velkomn.dk.

Følg pressemeddelelser fra Velkomn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Velkomn

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye