Konference: Bæredygtigheden skal komme indefra
1.7.2024 12:36:39 CEST | VIA University College | Pressemeddelelse
Den indre og ydre bæredygtighed er hinandens forudsætninger. Det er fokus på konferencen ”Rethink Being Human”, som finder sted i Aarhus den 1. oktober 2024. Her bliver der blandt andet stillet skarpt på, hvorfor vores indre tilstand er nøglen til at skabe en mere bæredygtig fremtid.

1. oktober 2024 slår VIA University College i samarbejde med Center for Væredygtighed og EarthWize Leadership dørene op for årets konference om indre bæredygtighed. Konferencen ’Rethink Being Human’ sætter særligt spot på de aktuelle tendenser og nyeste tænkning inden for bæredygtig transformation og den forandringskraft, der starter i mennesket.
Grete Vangsø er adjunkt ved VIA University College og har gennem flere år arbejdet som organisationspsykolog og ledelseskonsulent. For hende er bæredygtighed ikke et buzzword. Det er ikke noget, vi skal spørge hinanden om, hvorvidt vi har lyst til, eller om det er en god idé. Det er en nødvendighed.
Og intentioner er der masser af, men hvis der virkelig skal handles på det, kræver det nogle ret grundlæggende transformationer af vores organisationer og i os som mennesker. Vi handler for lidt, fordi det modsatte, simpelthen gør for ondt på os selv, mener hun.
”Vi har et ansvar over for vores planet, men det kan være udfordrende at acceptere, fordi det også ofte betyder, at vi må give afkald på nogle af vores egne privilegier. Jeg tror, at en af grundene til, at der ikke handles nok, er et psykologisk forsvar mod den erkendelse,” siger hun.
Christian Dietrichsen, leder af Center for Væredygtighed er enig og tilføjer:
”Selvindsigt og ydre handling går hånd i hånd. Uden at erkende og adressere vores indre bæredygtighed, risikerer vi at forblive handlingslammede over for de økologiske kriser, vi selv har skabt.”
Evne og motivation skal accelereres
Konferencen ’Rethink Being Human’ samler al opmærksomhed omkring den indre bæredygtighed – med præmission om, at hvis vi som mennesker skal kunne træffe de valg og prioriteringer, der skaber ydre bæredygtige forandringer, er vi nødt til også at arbejde mere aktivt med at udvikle os som mennesker.
Flemming Rasmussen fra EarthWize leadership giver et bud på hvorfor konferencens tematikker begynder at vinde indpas i samfundet:
”I takt med at de bæredygtige forandringer ikke er sket med den hastighed, der er nødvendig for at realisere Verdensmålene i 2030, er der en stigende interesse for at forstå, hvorfor evne og motivation for handling ikke er større, og hvordan den kan accelereres,” forklarer Grete Vangsø.
Aarhus Teater danner rammen om konferencen, hvor man vil kunne møde førende danske og udenlandske forskere, eksperter, kunstnere, meningsdannere og praktikere med hver deres faglige udgangspunkt.
Kontakter
Grethe Vangsø, tlf. +4587551853, mail geva@via.dk
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved at uddanne og efteruddanne blandt andet lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, ingeniørere, bygningskonstruktørere og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i 10 forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Mange ledige studiepladser at søge28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College har i år optaget tæt på samme antal nye studerende som i fjor – i alt 5.073. Igen i år er der ledige pladser at søge på uddannelserne til blandt andet lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og ingeniør.
6.703 har i år uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2026 14:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College til sygeplejerske og lærer har i år modtaget flere ansøgninger end i fjor. Og VIAs spritnye radiografuddannelse i Herning har fået flere end dobbelt så mange ansøgninger, som der er studiepladser til. Andre uddannelser oplever tilbagegang. VIAs rektor forventer, at ny politisk reform fremover giver øget søgning.
Kirsten Suhr Bundgaard fortsætter som professionshøjskoledirektør i VIA22.6.2026 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
Efter udløb af åremålsansættelsen har VIA University College genansat Kirsten Suhr Bundgaard i stillingen som professionshøjskoledirektør. Dermed forsætter hun i rollen, som hun har udfyldt siden 2017.
Navne: Per B. Christensen fylder 70 d. 25. maj19.5.2026 11:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fylder 70 år d. 25. maj, 2026. Han har igennem en årrække været en af de mest markante kapaciteter på uddannelsesområdet i Danmark.
VIA University College får ny bestyrelse – Per B. Christensen fortsætter som formand12.5.2026 09:57:57 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fortsætter som formand for bestyrelsen for VIA University College i den kommende bestyrelsesperiode, hvor Hanne Roed også fortsætter som næstformand. Det er nu officielt, efter at den nye bestyrelse konstituerede sig på et bestyrelsesmøde d. 11. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum