Tønder lader private virksomheder slå græsset
4.7.2024 06:00:00 CEST | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Når der skal tømmes skraldespande, slås græs eller lappes huller i vejene i Tønder, er det ansatte i private virksomheder, der løser over 67 procent af kommunens vej- og parkopgaver. I Fredericia gælder det kun 38 procent af opgaverne. Der er penge at spare for de kommuner i Sydjylland, der lader private virksomheder slå græsset, viser nye tal fra DI

Borgerne i Syd- og Sønderjylland lægger næppe mærke til, om det en medarbejder fra en privat virksomhed eller en medarbejder fra kommunens egen vej- og parkafdeling, der slår græsset, rydder sne eller tømmer skraldespandene. Men det kan have stor betydning for både pris, kvalitet og bæredygtighed.
En ny analyse fra DI viser, at Esbjerg kan spare 10,6 millioner kroner om året ved at lade private virksomheder stå for kommunens vej- og parkopgaver som f.eks. at tømme skraldespande, vedligeholde veje, slå græs eller rydde sne. I Sønderborg er der 7,7 millioner kroner om året at hente. I Kolding og Vejle er der henholdsvis 6,8 og 6,3 millioner kroner at spare.
- Vores lokale kommuner har ligesom alle andre steder i landet svært ved at få pengene i kommunekassen til at slå til. Og selvom kommunerne til næste år får en større pose penge fra staten, end de plejer, er der ikke råd til alt på ønskesedlen. Derfor er det oplagt, at kommunerne ser positivt på muligheden for at spare penge på denne post, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen og uddyber:
- Private virksomheder har stordriftsfordele, som en kommunal vej- og parkafdeling af gode grunde ikke har. Derudover er de specialister på deres område, og de arbejder ofte med bæredygtige løsninger, som kan hjælpe kommunerne i mål med f.eks. genanvendelse eller mindre udledning af CO2.
Private virksomheder står i dag for at løse cirka halvdelen af de syd- og sønderjyske kommuners mange vej- og parkopgaver. Alligevel kan kommunerne samlet set stadig spare over 58 millioner kroner ved at skrue op for samarbejdet med private virksomheder.
- Når f.eks. Varde og Fredericia kan spare over fem millioner kroner om året, er det da oplagt, at kommunalpolitikerne spørger sig selv, om det ikke var en god ide at samle sådan en besparelse op og måske endda samtidig få en besparelse på udledningen af CO2? Tønder, Aabenraa og Vejle er nogle af de kommuner i Syd- og Sønderjylland, som er gået foran her, og selv i de kommuner, er der stadig gevinster at høste. Det er oplagt for andre kommuner at hente erfaringer hos dem, siger Michael Mathiesen, DI Byggeri Sydjylland.
I en rundspørge, som Wilke har foretaget for DI, svarer 59 procent af borgerne i Syd- og Sønderjylland, at kommunerne bør koncentrere sig om ældrepleje, folkeskoler og børnehaver, og lade private virksomheder løse praktiske opgaver som f.eks. snerydning og vedligeholdelse af veje og bygninger.
- Det er klar tale fra borgerne. De er ligeglade med, hvem der tømmer skraldespandene ved busstoppestederne eller reparerer nedløbsrøret i den lokale børnehave, hvis bare opgaven bliver løst. Det håber jeg, at politikerne vil have i tankerne, siger bestyrelsesleder Michael Mathiesen, DI Byggeri Sydjylland.
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen, telefon 22 49 65 60
Regional konsulent for DI Byggeri Sydjylland Steen Høygaard, telefon 25 66 63 17
DI's Pressecenter, telefon 33 77 45 00
Billeder

Links
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.