Nye emmerys-butikker på vej: Tredje millionoverskud i træk investeres i fremtidens økologiske bageri
En stabil og vedvarende fremgang har bidt sig fast hos den økologiske bagerikæde emmerys. Med konstante forbedringer på driftsresultat siden 2019 og millionoverskud for tredje år i træk har kæden det finansielle fundament på plads til investering i nye butikker og en gennemgribende renovering af de eksisterende butikker.
Den økologiske bagerikæde emmerys har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og for tredje år i træk er der et millionoverskud som resultat af en målrettet strategi gennem de seneste år.
BEDSTE DRIFTSRESULTAT NOGENSINDE
”Det er vigtigt og glædeligt, at vi igen i år kan forbedre vores bruttofortjeneste og driftsresultat til det bedste nogensinde. Vi har det finansielle grundlag på plads til den ekspansion vi har sat i gang, både med hensyn til optimering og renovering af vores eksisterende butikker men også med etablering af nye butikker,” siger kædens CEO Shahriar Bakhshpour.
Han ser begge dele som en naturlig og nødvendig fremtidssikring af kædens mål: At give gæsterne en unik oplevelse ved at tilbyde unikke kvalitetsfødevarer, en uovertruffen smag baseret på gode og økologiske råvarer samt en personlig og nærværende service.
NYE OG REDESIGNEDE BUTIKKER UNDERSTREGER EMMERYS’ IDENTITET
Den lyse og imødekommende atmosfære i de redesignede butikker understreger emmerys’ brand gennem en skandinavisk minimalistisk elegance blandt andet ved hjælp af massive egetræsborde og masser af naturligt lys.
”I 2023 åbnede vi en ny butik og renoverede fire eksisterende. I de første fem måneder af 2024 har vi allerede åbnet to nye butikker på markante adresser – Rantzausgade og Valby Langgade – og renoveret to af vores butikker. Og vi har en pipeline af projekter med flere renoveringer og nye butikker, der effektueres senere i år,” lover Shahriar Bakhshpour.
NY INDRETNING HAR GIVET FLERE GÆSTER
Butiksindretningen i både nye og renoverede butikker er testet grundigt gennem de senere år, med det formål at afspejle kædens nye identitet, hvor det økologiske bagerhåndværk og kvalitetsprodukter synliggøres for gæsterne på en imødekommende måde. Samtidig har der været højt fokus på at skabe en caféoplevelse for gæsterne og samtidig optimere de fysiske rammer for personalet.
”Vi kan se, at det giver en øget frekventering blandt vores gæster. Der er simpelthen flere der kommer igen, og de fortsætter med at komme igen. Det har betydning både for vores bundlinje, men også for vores tro på fremtiden,” siger Shahriar Bakhshpour, der samtidig fremhæver endnu en væsentlig investering, nemlig virksomhedens digitale systemer.
BÅDE FYSISK OG DIGITAL TILSTEDEVÆRELSE OPGRADERES
”Vi er ved at implementere et nyt ERP-system der styrker butikkernes drift og salg, herunder en integreret app, der giver kunderne en forøget service og caféoplevelse. Vi opgraderer således både vores fysiske og digitale tilstedeværelse på det danske marked,” lyder det fra emmerys’ CEO.
Forventningen til fremtiden fra emmerys’ ledelse er således ganske klar: Fortsat fokus på økologiske produkter af høj kvalitet samt forøget fokus på gæsterne og deres oplevelse i butik og café vil og fremover sikre det finansielle grundlag for en fortsat og kontrolleret ekspansion.
”Vi satte en kurs i 2019, der har fungeret efter hensigten. Nu har vi hånden sikker på roret mod fremtidens økologiske bageri,” siger Shahriar Bakhshpour.
Nøgleord
Kontakter
Shahriar BahkhspourCEO
Tlf:+45 21 44 40 89sb@emmerys.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om emmerys: Kærlighed til økologi og smag
Med rødder helt tilbage i 1897 hos det kendte bageri og konditori i Aarhus’ Guldsmedgade, har emmerys siden 1996 været et 100 % økologisk bageri med stor kærlighed for god smag og gourmetbrød af høj kvalitet.
I dag er emmerys både bageri og kaffehus med 34 butikker og over 400 ansatte i Danmark. Produkterne er surdejsbrød, søde kager, lækre sandwich, kvalitetskaffe og meget mere. Alt sammen baseret på sublimt håndværk og gode råvarer.
Det er emmerys ambition at give gæsterne en unik oplevelse med kvalitetsfødevarer og uovertruffen smag baseret på gode og økologiske råvarer samt en personlig og nærværende service.
Emmerys Aps
Trekronergade 147B
2500 Valby
Følg pressemeddelelser fra emmerys ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.