Tips til kør-selv-ferien i elbil
Sommeren er over os, og det er sæson for kør-selv-ferie. Derfor giver Mobility Denmark tips og gode råd til at køre på ferie i elbil.

Der kommer flere og flere elbiler i Danmark, og derfor bliver flere af feriebilisterne også elbilister. Der er efterhånden mange ladepunkter i Danmark og Europa, der gør det muligt at oplade sin elbil, når man kører på ferie, men det er nødvendigt at have gjort sig nogle overvejelser, inden man triller ud på en længere køretur. Her får du Mobility Denmarks seks bedste råd til kør-selv-ferien med elbil.
1. Læg en plan
Planlæg din tur, inden du tager afsted. Læg en plan for, hvor og hvornår bilen skal oplades, så pauserne kan indlægges på de mest gavnlige tidspunkter.
2. Bilens navigation kan vise vej til opladning
Lær bilens styresystem at kende. Elbilen vil typisk kunne fortælle, hvor det nærmeste ladepunkt er, og det er derfor en fordel at kende funktionerne i bilen, så de kan hjælpe én på turen.
3. Apps kan gøre opladning nemmere
Der findes flere ladeapps, der er praktiske at have med på turen. Alt afhængig af hvilken ladeapp der er tale om, vil den også kunne vise, hvor nærmeste ladepunkt befinder sig, og samtidig oplyse om priser og gøre betalingen nemmere.
4. Dræn ikke batteriet
Lad ikke batteriet komme under 10-20 procent af dets max kapacitet. Det giver en sikkerhed at have en god reserve, samtidig med at det skaber en fleksibilitet, at man evt. kan køre videre til næste ladeplads, hvis man støder på kø.
5. De første 80 procent er mest effektive
Du kan undlade at lade bilen mere end 80 procent op. De sidste 20 procent tager lang tid at lade, og man kan derfor med fordel køre videre i stedet for at vente. På den måde får man flere, men kortere ladninger, modsat lidt færre, men noget længere ladepauser.
6. Undersøg lademulighederne ved din destination.
Det kan blive en udfordring, hvis der ikke er opladning på det hotel, feriehus eller den campingplads, hvor ferien skal holdes, og det er derfor en god idé at undersøge forholdene ved destinationen. Hvis du planlægger en overnatning undervejs på køreturen, kan du med fordel også undersøge, om der er ladeboks på dette sted, så bilen kan lade, mens du sover.
Elbilerne skal oplades en gang i mellem, og ét af vores bedste råd er derfor at omfavne pauserne. Det kan tage noget tid at lade bilen, men på en lang køretur kan det være en kærkommen pause, hvor man får mulighed for at få en bid at spise og strække benene, inden turen går videre.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Norge sætter tempoet i det nordiske elbilsalg – og Danmark kan tage ved lære14.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norge nærmer sig fuld elektrificering, og Danmark følger stærkt efter. Med de planlagte afgiftsstigninger efter nytår risikerer Danmark dog at miste momentum i den grønne omstilling.
Grønne rekorder i septembers bilsalg – men politisk tøven truer fremgangen1.10.2025 07:29:41 CEST | Pressemeddelelse
I september kørte 9 ud af 10 nye personbiler til private på el, hvilket er ny rekord. Men elbilernes udvikling i Danmark er truet af potentielle afgiftsstigninger ved årsskiftet. Svenske erfaringer illustrerer tydeligt, hvor afgørende politisk opbakning er for den grønne omstilling af bilparken.
EU’s bilsalg stiger i august – men i Danmark truer kommende afgiftsstigninger den grønne udvikling25.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i EU voksede i august og elbilerne fyldte mere end tidligere. Dog er udviklingen ikke garanteret, og erfaringer fra flere lande viser, at elbilsalget hurtigt kan bremse op – hvilket også risikerer at ske i Danmark, hvis registreringsafgiften på elbiler som planlagt stiger fra nytår.
Elektrisk fremgang i nordisk bilsalg – men svenskerne advarer Danmark12.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens elbiler topper salgslisten i Danmark, er top 3 personbiler i Sverige stadig drevet af fossile brændstoffer. Svenskerne advarer danske politikere om at begå samme fejl.
Elektrisk bilsalg i august. Usikkerhed om afgifter truer1.9.2025 06:58:18 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i august var stabilt, og elbilerne forblev det mest populære valg med en markedsandel på 69 procent. Den videre udvikling er dog præget af stor usikkerhed, da en politisk afklaring på bilafgifterne fortsat afventer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum